Sygedag

Vågnede med den tungeste hovedpine, blister/svamp på hele tungen (endnu en bivirkning) og orkede bare ikke at gå på job. Ikke engang i de fire timer, som min deltidssygemelding indebærer.
Så jeg har sovet et par timer på sofaen, og nu efter et par kopper dejlig te, føler jeg godt jeg kan hoppe på verden igen. Sådan i det små.
Denne nederdel af Isabell Kristensen som jeg købte for fire år siden på outlet, er der kommet maling på (typisk mig at tro at jeg kan male uden at få noget på tøjet), og nu vil jeg dissekere den og plagiere mønstret over på enten noget mønsterpapir eller direkte på noget dertil egnet stof.
Og jeg vil gøre det i haven, omgivet af naboer, der slår græs, mejser der fodrer deres yngel samt alle de øvrige fugle som sørger for at den lydmæssige kullisse er nøjagtig så hyggelig som den bør være her på dagen før årets allerførste sommerdag.


Skrevet fra iPhone

Kanel-pull-apart

I marts faldt jeg over dette indlæg og lovede mig selv at lave denne anderledes “kanelsnegl” hurtigst muligt.

Det bliver så nu, med opskrift fra Joy.

Billeder følger, når (og hvis) resultatet er well done.

-Og her kommer de, billederne:

Det færdige resultat minder mest af alt om flæstesteg, men duften og smagen er KANEL!

Min kære svigerfar

og hans kæreste var på visit til “varm” frokost i går.

Carsten havde lavet sine vidt berømte hakkebøffer med den endnu mere berømte skysovs til. Mums. Rigtig fløde-vanilleis til dessert, og dertil portvin, som jeg pludselig fik lyst til.

Min svigerfar ælsker mad. Ælsker vin. I mængder. Og efter vel overstået måltid var han træt og lod sig for sjov falde om i sofaen. Jeg tog skoene af ham og lagde tæppet over ham, og to minutter efter snorkede han lifligt. Og det fik han lov til i en times tid, mens vi andre hyggede med lidt oprydning og en sludder.

Og nu til haven..

Jeg var på fotosafari i haven i morges, og det slog mig, at der pludselig bare er hyggeligt og rart at være, og det ligner efterhånden den have, jeg har ønsket mig i mange år. –Selv om vi aldrig bliver rigtig færdige med den. Det gør man jo ikke, vel?Nå men jeg må simpelthen vise billederne frem:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget at være glad for

dét har jeg!

Jeg er vendt tilbage til jobbet men er stadig deltidssygemeldt. –På opfordring fra min arbejdsgiver og mine søde kollegaer. Og det er nødvendigt; når klokken er lige omkring 12, er jeg færdig. Som i færdig. Og så er det et fantastisk privilegium at kunne cykle de sølle 1,2 km. hjem og hvile mig på sofaen en time eller to, inden den øvrige familie vender hjem fra skole/job.

Jeg indtager stadig medicin i mængder (pt. 31 stk. pr. dag – fordelt på 11 typer medicin), og de mange bivirkninger er virkelig begyndt at bide nu: krampe i fingre, ben og fødder, fuldstændig kuglerundt ansigt, søvnløshed og næsten total mangel på smags- og lugtesans. –Og paradoksalt nok altså også træthed.

Kontrol på Herlev Hospital en gang om ugen sørger for, at jeg virkelig bliver fulgt tæt.

Det ser ud til, at medicinen virker. I hvert fald så meget, at jeg mere og mere fjerner mig fra risikoen for at skulle have en ny nyre. Og dét er jeg glad for. –Og også, at jeg slipper for dialyse, som også var lige op over.

Så hvor heldig må jeg lige være?