4. mappe, 4. billede

Madame har videresendt idéen om at tage den fjerde mappe og deri det fjerde billede, og det har jeg så hermed osse gjort..

Så kom jeg frem til september 2004, hvor Manden og jeg er i Cannes med Stefan og Laura. Det er mig med den lyserøde bluse – 4 år og 25 kilo siden… (suk)

Debut, update

Kl. 01,32 vågnede jeg ved lyden af havelågen, der blev lukket og derefter hoveddøren. Lettet over, at han havde overlevet sin debut udi ungdomsfest-halløjet, undlod jeg at stå op, men sendte i stedet i mørket en "velkommen hjem"-sms.
Den fik jeg ingen svar på, og nedenunder hørte jeg nu en hel del trampen rundt i stue og gang. Jeg vidste, at han var alene, så jeg endte alligevel med at stå op;
Han havde kastet op på gulvet i gangen og i køkkenvasken og på køkkengulvet. Nu stod han og prøvede at holde balancen, mens han forsøgte at tørre op efter sig.

"Jeg skal nok tørre det der op", sagde jeg. "Skynd dig op i seng".
"Er du sikker, mor? Tusind tak!", sagde det åbenbart til enhver tid høflige unge menneske.

Nå, afsted med ham op i seng, en spand ved siden af, og så ellers i gang med at tørre op, mens jeg tænkte, at jeg burde have en medalje af en art for alle de LITER bræk, jeg må have tørret op i tidens løb :o(

Jeg havde ellers sat min mobil til at ringe kl. 01,45 så jeg kunne være klar med pandelygter og walkie talkie, hvis han ikke skulle være kommet hjem kl. 2 som vi havde aftalt ;o)
Men alarmen nåede heldigvis aldrig at blive aktuel.

Og selv om jeg dybest set godt ved, at det der med at prøve at drikke, er noget de fleste unge mennesker gør, og selv om jeg som helt ung osse selv har prøvet at drikke for meget til fester, og selv om vi med alle ungerne har gjort et stort nummer ud af at fortælle om, hvor farlig alkohol faktisk kan være, så vil jeg aldrig kunne lade være med at være bekymret, når de er afsted. Og jeg tør SLET ikke tænke til ende, at jeg faktisk stadig har mindsten - Laura - tilgode!)

Nå, pyha, det var en længere smøre, og nu skal jeg i gang med forberedelser til det store familie-rykind om 4 timer... :o)

Og i øvrigt: mens jeg har siddet og skrevet det her og drukket kaffe med Manden, har benævnte unge menneske været nede og sagt godmorgen, spist en bolle, drukket juice og sagt godnat :o)

Han får lige lov at sove 3 timers tid mere, så han kan være frisk til at modtage folkets hyldest - og måske osse en enkelt gave eller to :o)

Rigtig god lørdag til alle.

Debut

Min søn på 16 er netop gået ud af døren; skulle til fest hos en veninde sammen med 5-6 andre klassekammerater.

Jeg har pylret hele dagen:

“Hvem kommer?”

“Hvad er adressen?”

“Er der nogen voksne?”

“Kan du følges med nogen?”

etceteraetceteraetcetera…..

-Og han har virkelig forsøgt at bære over med mit hysteri, som selvfølgelig blomstrer endnu vildere sammenlignet med Mandens øretæveindbydende ro…

Nå, men jeg er ROLIG. FATTET. SKÆNKER DET IKKE EN TANKE.

 

suk..

Hvad får jer til at tro

at jeg er vild med at tage billeder af mit bagværk???   :o)  Var det de 400 bollebilleder på en måned, måske?

Hihi jeg ved godt jeg tager mange billeder af alt hvad jeg bager, og det er bare fordi, jeg synes det ser så hyggeligt og lækkert ud.

Håber, I vil bære over med mig ;o)

80 boller blev det til, og de er store og med gulerødder, og de er først til i morgen, hvor fællesjanuarfødselsdagen for fire af mine børn og Manden løber af stabelen :O)

             

Fødselsdagsforberedelser

Det var en hyggelig morgen, og Manden blev glad!

Nu er alle vel ude af døren, og jeg har formet min rustikke boller af dejen, som har stået på køl siden i går aftes. Den var som sædvanlig vokset ud over skålens kanter (jeg har ikke en større skål – den her er på størrelse med en opvaskebalje!  :o)

Bollerne står i kø alle vegne i mit køkken og skal hæve yderligere 4-5 timer, før jeg kan bage dem.

Se fuldt album

Sidste fødselsdag i januar

er mandens.. I morgen.

Mindsten og jeg tog til Ishøj og købte gave til ham OG til min yngste bonusdatter, som jo havde d. 12. januar :o)

Nu sidder jeg med trykken bag øjnene og panden og flere andre velkendte tegn på bihulebetændelse :o(

Eller noget der minder om. Jeg har ingen medicin, men jeg fandt heldigvis et restlager på 4 små saltvandsampuller, som jeg kan hælde i tuden i løbet af natten. Det hjælper ofte.

Album via Writer

Se fuldt album

Nu får vi se, hvordan dét så ser ud  :o)

Newyorkerbyheart-opskrift

Jeg holder øje med opskrifterne hos Birthe på newyorkerbyheart, og i dag prøvede vi hendes kartoffel-/porrefad med bacon.

Mums, siger jeg bare, og der bøvses velbehageligt i baggrunden...

"HEJ LAURAs MOR...."

.."må vi godt komme med hjem til Laura i dag??"

-Sagde altså Lauras nye klassekammerat, Anna, i telefonen. Det sagde jeg ja til, og efter at have tjekket det med de to klassekammeraters forældre i telefonen, skar jeg noget brød og fandt syltetøj og varm-kakao-pulver frem.

Det er så dejligt, at Laura kommer godt ud af det med sine nye klassekammerater. Hun trænger til, at nogen gider hende.

Og nu fiser de rundt på 1. salen og leger skjul, mens jeg sidder her og frydes ved tanken.

Stadig rusten

og lidt efterfebersløj, men jeg er næsten ikke snottet mere.

Sidder i sofaen med min kaffe og pc, og ældstens lille Viola sidder på sofakanten - inde bag foldegardinet - så hun kan holde øje med vejen derude. Når man kigger efter en ekstra gang, kan man se hendes fjæs i vinduet..

Fra sygelejet :o)

kan meddeles (med himmelvendte øjne og hånden teatralsk på panden), at det er lykkedes patienten - moi - at gøre en smule ved siden, og det her motiv gør mig i godt humør.

Vildere bliver det ikke lige nu, men til gengæld har jeg fået proppet et favicon ind, som matcher, og det er jeg helt stolt af!

Venstre næsebor

var helt stoppet, da jeg vågnede i morges med karakteristiske kulderystelser i kroppen og sandpapir i halsen.
Og dét er altså sådan jeg bliver forkølet. Det varer sjældent mere en et døgns tid, og jeg bliver aldrig sådan -virkeligt - syg, men nok til at jeg lige tager den på langs på sofaen i dag. Og altså osse nok til, at jeg syntes, jeg skulle bruge fem linjer af mit indlæg (og sikkert den overvejende del af en evt. læsers tålmodighed) på det :O)

Beslutninger

er jeg som regel god til, men lige i dette tilfælde kan jeg ikke bestemme mig, og de som evt. kigger med her hos mig: vær sød at tilgive mig det til tider skiftende udseende på bloggen.

Jeg skal lige finde noget, jeg føler mig hjemme i. Ligesom jeg gør i de her. :O)

Bare ærgerligt, Sonny Boy

-siger lærere og ledelse om 3.g-elever, der bliver bortvist fra studieretningsprojektet, fordi de har snydt. Det betyder, at de ikke kan få huen på til sommer.

Og selvfølgelig er det deres egen skyld, men mit moderhjerte bløder alligevel for dem.
Det er en tung gang tilbage til klassekammerater OG ikke mindst forældre, når man skal fortælle, at de ikke skal regne med studenterfest til sommer.

I dag var der to af disse tilfælde. -Som jeg i øvrigt selv måtte op og hente. Først en fyr, som efter et kvarter på rektors kontor med rank ryg men røde kinder og panikken lysende ud af øjnene forlod kontoret, mens han tydeligvis tænkte som en gal over, hvordan han skulle få det sagt til sin familie.

Den anden elev, en pige, kom ud med tårerne løbende ned ad kinderne, og vi sekretærer måtte træde til som sjælesørgere. Pigen er tosproget, og hun skal hjem og forklare hele familien i Danmark OG hele familien i Tyrkiet, at hun har snydt, og at deres ære (pyt med hendes) er krænket ud over alle grænser.

Så det ER synd, uanset om de er en- eller tosprogede. Jeg får i hvert fald så ondt af dem.

Pyyyyhramiderne

-hvor føler jeg mig brugt nu.
Bagte grovboller i morges (til Lauras kl. 10-mad i skolen).
Laura fik veninde på besøg, og de deltog i muffinbageriet. Samtidig skulle osse rugbrødet bages, så vi har noget at lægge pålægget på i den kommende uge.

Både mormor og farmor var her i dag, og det var dejligt at se dem, men jeg glemte helt at nyde det hele, og blev i stedet lidt stresset over alt det, jeg skulle nå. Selv det altså udelukkende var mine egne forventninger jeg skulle leve op til.

Sidst på dagen skulle bjerget af pandekager tilberedes, og jeg synes egentlig jeg har stået i køkkenet hele dagen.


Det er ikke ment som brok, for jeg har jo selv valgt det, og jeg kan vældig godt lide det, bare en konstatering af, at man (læs: jeg) altså kan tage munden for fuld.

Nu er klokken 21,06 og jeg tror simpelthen jeg skal gå op i seng.

Fortsat god søndag aften.

Nat nat.

I dag er det Lauras fødselsdag..

Tænk, så blev hun 8 år! Stumpen, Tulle, Laura, Tullevulle, Multeberg mv.

Ældsten som flyttede i egen lejlighed sidste år, skal til London i dag med 2 veninder. Vi skal passe hendes lille hund så længe, og de kom forbi med hunden netop som vi sang morgensang for Laura, som i forvejen havde vores gamle hunde Milde Molly Møller og Anton Andersen oppe hos sig i sengen :o) Sikke et leben. Men virkelig hyggeligt.

Her på billedet er det Viola, der møver sig ind ;o)

Hun havde slet ikke været vågen, Laura, så for første gang i årevis lykkedes det os faktisk at vække hende med vores morgensang.

Sidste år ved samme tid udbrød hun: "Gudskelov I endelig kom; jeg var lige ved at tisse i sengen!"

Efter morgensang myldrede vi ned og sagde farvel til Stina. (Og Robin, som skulle køre hende til lufthavnen) Bagefter mæskede vi os i lækker frugt (som mindsten havde bestilt) og sprøde krydderboller.

Forberedelser

til mindstens 8 års fødselsdag i morgen. Hun var næsten ikke til at få i seng af bar spænding :o)

Hun har fået vores store væg-ur fra køkkenet med op på sit værelse, så hun - når hun nu helt garanteret vågner af spænding ved 5-tiden i morgen tidlig - kan se, at hun trygt kan lægge sig til at sove igen, i stedet for at komme ind til mig og spørge, om det egentlig er morgen? ;o)

Farligt affald

Her hvor vi bor er jeg med i Miljø- og sikkerhedsudvalget, og det er et utroligt interessant og lærerrigt arbejde, vi laver dér. Og jeg har lært en masse dejlige mennesker herude at kende, så der er kun fordele.

Herhjemme gør jeg en del ud af, at gøre mine unger bevidste om deres forbrug af forskellige ting, som vi ikke kan tage for givet, at vi bliver ved med at have, eller som bare er usunde for os.

Jeg er overhovedet ikke fanatisk, og jeg tuder ikke nogen ørerne fulde om emnet, med mindre de selv bringer det på bane.

Men når jeg en sjælden gang giver mig selv lov til at tænke tanken til ende om vores stakkels forpinte jord (og alle de levende væsener på den), og hvor meget der egentlig er tilbage til mine - ja, hvad? - oldebørn, så bliver jeg sgu så ked af det.

Det er en stor mundfuld, men hvis jeg bare kan få et par medmennesker til at tænke lidt over, hvor meget f.eks. staniol, de bruger, så har det da ikke været helt forgæves. Staniol er en rigtig miljø-gyser, og det anede jeg ikke, dengang jeg gik ind i miljøarbejdet. Staniol bruger vi næsten aldrig mere.

Herunder er en lillebitte liste over nogle ting, som vi - hvis vi tænkte en smule over det - kunne formindske vores forbrug af, og dermed måske give jorden lidt lånt tid i den anden ende...

Eksempler på farligt affald:

• Batterier (alle slags)
• Bilakkumulatorer
• Apparater med indbyggede batterier, f.eks.:
• Eltandbørster
• Fødselsdagskort med musik
• Legetøj med lys og lyd
• Mobiltelefoner
• El-sparepærer/lysstofrør
• Frost-, sprinkler- og kølervæsker
• Kanyler
• Engangslightere
• Kviksølvtermometre
• Malingrester
• Farvepatroner
• Medicinrester
• Spraydåser
• Trykimprægneret træ
• Kemikalier, f.eks.:
• Acetone
• Afløbsrens
• Fotokemikalier
• Lak- og malingfjerner
• Petroleum
• Plante- og insektgifte
• Rensebenzin
• Syrer og baser
• Terpentin
• Olie (alle slags pånær madolie - selvfølgelig :o)
• Klorin

Dum-di-dum..

På min morgentur med hundene var det godt nok mørkt, med lyset lige henne om hjørnet, og det var osse helt mildt, men dét der virkelig gjorde dagens tur anderledes, det var fuglekvidder!
Det bliver man aldrig træt af, og turen blev ekstra lang på den konto :o)

Nu er Manden (min Alfa :o) ude og handle, og jeg skynder mig at træde en vals med førsteelskeren imens :O)

Og ja, det er Ikeas 10 kroners-yndigheder, jeg har på fødderne!!

Sagde du Svin??

Tænk, hvor er vi allesammen dumme!! -Og døve. Hele Danmark sgu.

Tænk at ingen af os har hørt, at politibetjenten sagde PERLE!

Og hele situationen er da osse helt indlysende sådan én, hvor ordet PERLE bare må frem...

HHHHMMMMMM!

Afslapning på den dejlige måde: Vel hjemme fra en frygtelig kold og blæsende gåtur hjem fra frit, indviede mindsten og jeg weekenden med varm cacao og nybagt franskbrød.
Siden er osse mellemsten og Manden kommet hjem, og lige om lidt skal vi ud og starte på aftensmaden.


Hende her er her osse i dag.

Kom glad weekend

Det bli'r fantastisk. Jeg glæder mig helt vildt.

Ældsten kom forbi til middag i dag, og havde selvfølgelig Viola med.
Ældsten overtog gerne min plads ved mindstens side, mens hun lavede sine matematik- og dansklektier.

Så kunne jeg koncentrere mig om at lave noget mad i mens. Og tage franskbrødene ud af ovnen.

Nu er ældsten smuttet igen - på besøg hos nogle veninder, og jeg har puttet mindsten på den hyggeligste måde vi ved: vi ligger i hendes seng, og hun læser højt for mig af hvad for en bog vi nu lige er i gang med. Så får hun samtidig sine 15 minutters læsning hver dag, som lærerne anbefaler.

Morgenmånekig

Det var den smukkeste klare himmel i morges med sabelmåne på. Jeg er desværre ikke særlig dus med mit kamera, men man kan vist godt fornemme stemningen.

Mystisk fjerkræ og smuk hjemtur

Mums, pestokartofler og en lækker grøn salat.

Sådan så der ud, da jeg gik over broen i dag. Jeg var glad for at jeg var der.

Der var måske omkring 50 af de her fjerkræ i træet da jeg gik forbi. De fleste lettede og fløj hen i et andet træ, da jeg tog kameraet frem, dér midt på broen. Hvad pokker er de for nogen? Jeg synes ellers jeg kender en del fuglearter, og de her ligner jo nærmest parakitter. Men det er nu nok ret tvivlsomt med 50 af dem i et træ i januar måned. -I Hvidovre ;o)

Morgenbrød

er det på sin vis. Når jeg skal bage rugbrød står jeg tidligt op og laver dejen, så jeg kan bage brødet, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Ny i toppen

Ældsten var her i dag med sin taske med mirakelkur, som med få strøg ændrer mine hårrødder fra grå til mere acceptabel kommune. Det er ret fantastisk at have en datter med det fag.

Hun og hendes veninde var herhjemme med hver deres hund da jeg kom hjem i dag, og sad og sludrede over en kop kaffe. Så der var fire glade hunde, som tog i mod mig og Carsten.

Viola var lige faldet i søvn, da Stina besluttede at tage hjem. Og hun blev i drømmeland, mens hun fik sin lille jakke på.

Du er inviteret

-til min 8 års fødselsdag, står der.
Og hun glæder sig sådan til sin fødselsdag. Og til at knytte venskaber i 2.a. Og hun glæder sig til at gå i skole om morgenen. Det er stort.

Morgenmad med jyderne - i Hvidovre

Det var en herlig måde at starte dagen på - med vores gode venner og deres og vores unger samlet om et herligt morgenbord.

Nu er vennerne kørt til Ringkøbing, og Laura og jeg har lavet matematiklektier. Stina er lige kommet for at hente sin lille Viola, som vi har passet siden i fredags. Viola kommer fint ud af det med vores gamle Molly og Anton.

Hele lørdagen

har jeg tilbragt med at kopiere og folde og clipse vinterens nyhedsbrev som gerne skulle uddeles til byens beboere i morgen. -Af nogle andre udvalgsmedlemmer ;o)

Jeg har været SÅ træt i dag, så jeg synes det er fantastisk endelig at ligge hjemme på hylden igen.

ENDELIG

er det weekend. Det trængte jeg til, og det gjorde osse resten af familien.
Vi har fejret de to fødselsdagsbørn og spist mexikanske pandekager med den lækreste guacamole og alt muligt andet lækkert tilbehør.
Min ældste bonusdatter er her endnu og bliver til i morgen. Det bliver så hyggeligt.

I dag er det Stefans og Stinas... NÅRH NEJ..

Det var en mærkelig fornemmelse "kun" at skulle vække Stefan med fødselsdagssang. Stina er flyttet hjemmefra, og skulle vækkes af sin kæreste og sin lille hund.

Men det var nok hyggeligt for Stef at være enebarn for en enkelt gangs skyld, og vi havde en hyggelig morgen, hvor vi selvfølgelig også ringede til Stinas mobil og skrålede en fødselsdagssang - på hendes mobilsvarer, for ungen havde jo fri og sov længe.

Der er noget i luften..

Det har definitivt været anderledes i dag.

Lyset især, luften, duften. Det tog et stykke tid, før jeg kom i tanker om hvad det er... Det er
forårsagtigt!



Laura og jeg trak hjem fra fritidshjemmet, og vanen tro tændte jeg stearinlys over det hele inden lektielæsningen, men det hyggelige skær fra lysene druknede nærmest i dagslys..

SÅ!

-er drømmekagen bagt. Det er Stefan der har ønsket den, og han skal have den med i skole i morgen, hvor han har fødselsdag.

Stina kysser frøen

Men hjælper det spørger jeg bare...

Fornemmelser

Nogle gange SKAL det altså bare ikke være nemt.

Nu til morgen sagde Laura til Carsten (med patos og piv i stemmen):

"Jeg kan bare mærke, at det bliver en møgdag ovre i skolen!"

Det lykkedes Carsten at få hevet hende lidt op i humøret, så hun kom da afsted.
Men jeg synes egentlig det er lidt mærkeligt, at hun ikke er mere entusiastisk, selv om jeg sagtens kan forstå, at det må være en virkelig mærkelig situation, hun er i.

Update: Humøret var ikke stort bedre nu efter skole. Jeg bliver helt tung om hjertet, når jeg ser hendes lille modløse ansigt. Jeg vil så gerne se hende glad, men det er jo osse stadig så nyt endnu, og vi må give det en chance.
Nu er matematiklektierne klaret, og efter maden har vi talt fødselsdag, ungerne og jeg. Stefan har på fredag (samme dag som sin storesøster) og Laura har d. 25.
Fødselsdagsplanerne hjalp på humøret.

-Og det gør de to her også!

Det gik ok

i skolen i dag, syntes Laura. Hun var ikke helt oppe og ringe, men heller ikke helt nede, og det tog vi som et godt tegn.
Der vil nok også fremover komme tider, hvor det ikke er så nemt i skolen eller i andre sammenhænge, men det er jo dér, vi voksne skal være vores opgave voksen, og ruste hende.
Hun er godt nok snusfornuftig, Laura, for hun kom i tanker om, at hun jo så også skal konfirmeres et år tidligere...

Klasseskift

Tulle er nu HELT rykket op i 2. klasse. De sidste måneder er det ellers bare danskundervisningen, hun har fulgt dér, fordi hun er så langt fremme i lige dét fag. Men hun har følt sig ensom i hele 1. klasse, fordi hun blev valgt fra af sine "veninder" og ikke måtte lege med, hvilket resulterede i, at hun valgte at gå rundt med en gårdvagt i frikvartererne. Næsten hvert frikvarter.
Hendes klasselærer gjorde nogle forsøg på at lave "lege-aftaler" med børnene, og det virkede meget godt lige DE dage, men Laura blev altså valgt fra, når ungerne selv kunne bestemme.
Det hele er - ikke overraskende - ikke bedre af at blive splittet i 2 klasser uden mulighed for og tid til at knytte venskaber.

Hun har været så ked af det, den lille, at hun græd salte tårer om morgenen, fik "feber" eller ondt i maven, så vi var nødt til at blive hjemme med hende. Og mit hjerte blødte når vi alligevel var nødt til at sende hende i skole.

Når hun ikke fra starten rykkede helt op i 2. var det fordi, hun altså ikke var helt så god til matematikken som til dansk, men det mener hendes matematiklærer altså nu, at hun sagtens kan nå at rette op på, hvis vi giver den en ordentlig skalle. Under hensyntagen til Laura, selvfølgelig.
Hun var til fødselsdag hos en 2. klasses kammerat i lørdags, og i går aftes var hun til 2. klassernes store hattefest. Vi havde heldigvis en flot lyserød cowboyhat, som hun kunne få på.

Nu til morgen var hun igen rigtig ked af det, men denne gang fordi hun skal forlade 1. klasse, og den tryghed hun trods alt har følt der.

Og det er forståeligt. Vi gjorde vores bedste for at fokusere på de godt ting ved klasseskiftet, og jeg håber sådan, at hendes allerførste hele dag i 2. klasse bliver god og dejlig.

Nu er det i øvrigt også spændende, om forældregruppen i 2. klasse er lige så god og engageret som den i 1. klasse. Ellers må den blive det nu.

Allersidste bidrag!! ♥

Det er en festdag i dag! Carstens yngste blev 18 i dag, og dermed er der ikke flere "børn fra tidligere forhold", som skal have børnebidrag.

Så må det være mig tilladt at sige: HEHE og FRYD! (for dem der ikke længere skal have vores 2000 kroner pr. måned pr. barn) og HURRA!

Så læg venligst lige mærke til dette SIDSTE bidrags størrelse: 70,90 (som angiveligt svarer til 1 dag!)

NB! Tag ikke fejl: Vi gjorde det jo gerne igen. Vi ♥ elsker ♥ vores unger, og det er ikke DEM, vi ikke under underholdsbidraget..

Hvor mange er så heldige

at have sådan en udsigt fra deres arbejdsplads om morgenen?

Hvis man kigger godt efter, kan man se solsorten i silhouet mod solopgangen..

Kniven stødte imod

noget hårdt, da jeg skar mig et par skiver af det hjemmelavede rugbrød.

Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et glasskår!


-I mit hjemmelavede brød.. Jeg fjernede glasskåret, mens jeg undrede mig over, hvordan pokker det var landet dér..

Jeg tog chancen og spiste (forsigtigt) brødet, og i den allersidste bid knasede endnu et glasskår.
Det må have ligget i rugkernerne eller rugmelet så næste gang jeg bager rugbrød, må jeg hellere si melet og/eller kigge kernerne efter med lup.