onsdag den 1. december 2010

1. December!

1. December!
Mindsten, næstmindsten og jeg har skrabet hver sin skrabekalender nu til morgen, og hun har selvfølgelig også åbnet sin Pyrus kalender. P3 spillede "Rockin' around the Christmas tree", og så er det ganske vist :o)






- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 23. september 2010

En dejlig dag..

har det været i dag.

I dag skulle være dagen, hvor det lykkedes mig og en kollega at vinde en lille SJÆLDEN sejr over SU og dermed redde skindet for at par elever. Det skal helt sikkert noteres i en eller anden notesbog, for det sker praktisk talt ALDRIG.

Efter arbejde var jeg med min mor på hyggelig ose-tur i indkøbscentret i Ishøj, hvor jeg mødte min store søn, som arbejder der, og som jeg ser sjældnere end jeg bryder mig om, fordi han er flyttet ind til sin kæreste, som har et barn. (Lad mig skynde mig at tilføje, at jeg er glad for hans kæreste, og det er absolut ikke hendes skyld – sådan ER det jo bare når man stifter familie..)

Vi fik en kop kaffe og en sludder i cafeteriet, vi tre, og jeg nød det sådan, fordi jeg havde savnet min søn. Hvor meget, kunne jeg først rigtigt mærke, da vi sad og fulgte op på de sidste ugers hændelser i alle lejre.

Vel hjemme blev jeg ringet op af min ældste datter, som inviterede sig selv på middag og fem minutter senere dukkede op i Aygo’en med sine to små chihuahuas.

Nu sendes mindsten i seng af Carsten, hundene ligger spredt omkring i stuen – alle sammen tæt på brændeovnen som buldrer lystigt – og nu står den på afslapning for resten af pengene :o)

Aaahhh sikke en dejlig dag det var.

søndag den 19. september 2010

Søndagen

 

cutecolorschores7

er startet så smukt, og om lidt vil jeg hænge vasketøj op i haven. Det varer ikke længe, før man ikke længere med fordel kan gøre det, så det er bare om at udnytte, at solen stadig har en smule mere magt end kulden.

Senere skal vi i skoven med hundene, så de kan strække ud og møde nye venner i Hvidovres eneste hundeskov, Brøndbyskoven. Her er skoven delt op, så det i halvdelen er tilladt at gå med hunden løs. Her er masser af fysiske udfordringer for hundene, som kan balancere på bunker af fældede træstammer, søge efter spor (medbragte pølsestykker) og lege med de andre løse hunde med samme idé om, hvordan en søndag formiddag bedst tilbringes.

Resten af dagen tager vi, som den kommer; der skal bages rugbrød til næste uges madpakker og et par bradepander med drømmekage, som jeg vil sælge på gymnasiet i morgen og lade pengene fra salget gå videre til de meget trængende ofre i Pakisten. Udover det er afslapning en dominerende part.

lørdag den 18. september 2010

Skønt for øre, for øje og for sjæl

var teaterkoncerten i går. Så vidunderligt smukt fortolket og fremført, og selv om man ikke havde kendt de enkelte melodier i forvejen (eller de fleste, i hvert fald), ville de alligevel have sat sig fast i én med strittende nakkehår og en klump i halsen til følge.

Scenografi og kostymer er et kapitel helt for sig selv, og jeg har ikke superlativer der beskriver hele forestillingen.

Vi købte cd’en, og jeg glæder mig til at høre den i morgen.

Tag ind og se den. Det siger jeg bare.

Vejret viste sig i sit mest efterårsagtige hjørne, så det var skønt at kunne sætte sig ud i den lune bil og trille hjem til pigerne som havde hygget sig med pizza fra den lokale.

I dag nyder vi at det er lørdag. Hundetræning forløb fantastisk, og indkøbene blev overstået på hyggeligste vis. Manden har tilkaldevagten på arbejdet i denne weekend, og nu er han (selvfølgelig) blevet kaldt derud.

Det er nu mest synd for ham; mindsten og jeg skal nok hygge os med lørdagsguf og Barnaby mv.

Aaaahhh..

fredag den 17. september 2010

Festlig fredag

Manden i mit liv har inviteret mig til teaterkoncert i aften. Han har selv været inde og se forestillingen med sine arbejdskollegaer for et par måneder siden, og han var så begejstret, at han MÅTTE dele den med mig også :o)

Inden forestillingen skal vi spise på en vietnamisisk restaurant i nærheden.

Ældstedatteren kommer hjem og passer yngstedatteren.

Jeg glæder mig!

come-together_20000_550

lørdag den 11. september 2010

Lavteknologisk

Jeg har mange smarte køkkenmaskiner, som gør livet en god portion lettere, og lur mig, om der ikke også kommer flere (jeg har nogle stykker på ønskelisten). –Men de er bare maskiner – sikkert lavet af maskiner – og der er intet andet en hestekræfterne, der taler for, at man kunne overveje at købe dem.. (Det skulle da lige være de der synes der er noget prestige med ind over, når man har linet Kitchen Aid, Braun, Smeg m.fl. op under madlavningen)

Men forleden, da jeg var ved at skære hasselback-kartofler, tænkte jeg på, hvor stor gavn jeg har af denne her:

Rhododendron, hjemmelavede ting, sep. 10 012

-produceret i fritidsklubben i 1995 af min nu 24 årige datter, som et års tid senere kom hjem med denne her:

Rhododendron, hjemmelavede ting, sep. 10 009

-beregnet til opbevaring af hvidløg, hvad den også har været brugt til siden.

Et andet eksempel på en af podernes sløjd-evner:

Rhododendron, hjemmelavede ting, sep. 10 014

-ja du gættede rigtigt; køkkenrulleholderen :o)

Min pointe? Nok bare, at disse fantastiske gaver er lavet af vores unger, og de fine elektriske køkkenmaskiner når dem ikke til sokkerne.

Og så er de oven i købet langtidsholdbare og helt utroligt funktionelle :o)

NB! Jeg skylder mine børn at fortælle, at vi har rundt regnet 150 hjemmelavede stearinlys, tændstikæsker, kopper, bogmærker, lysestager og meget andet liggende (blandt et ton rå pastaskruer i alle regnbuens farver) i kasser rundt omkring i huset. Der er lagt hjerte og sved i hver eneste skrøbelige gave, og derfor har de hver i sær været meget værdifulde for os, men de ville nok ikke holde længe, hvis de stod fremme.

Men de her afbillede, de holder endnu. Vi bruger dem dagligt og de skal ingen steder, før de er slidt helt op :o)

torsdag den 9. september 2010

Hvad søren..

-tænkte jeg, da jeg kiggede ud af køkkenvinduet ud mod haven i morges, for prøv at se hvad jeg så:

 

Rhododendron, 9. sep. 2010 002  Rhododendron’en står og blomstrer! Og der er tonsvis af knopper!

Rhododendron, 9. sep. 2010 005 Til gengæld går det ikke så godt med mine Ingrid Marie.

Rhododendron, 9. sep. 2010 007

Rhododendron, 9. sep. 2010 004

søndag den 5. september 2010

Underdrejet

af feber, ondt i halsen og ondt i det ene øre, hvor jeg med jævne mellemrum får en velvoksen polyp, som gør nederdrægtig ondt og som får høje lyde til at runge i mit hoved – også når jeg selv taler. Så jeg tier. Og familien nyder freden, tror jeg.

cutecolorsfish3, pausefisk

fredag den 3. september 2010

Friday,

thank God it's friday! Tydeligere kan det vist ikke siges. Yngsten og jeg spiser fredagsslik og zapper ligegyldigt rundt, mens vi drøfter tunge emner som forsøgsdyr, tremmekalve-, –høns, –mink, –svin og andre former for dyremishandling.

Manden er på overarbejde, og sønnike er til intro-fest på gymnasiet, og det er hyggeligt at vi kun er mig og Laura. –Og så hundene, selvfølgelig. Som vi i øvrigt også lige har trænet og leget med.

I morgen tidlig står den på mere hundetræning ude på træningspladsen, og derefter er der igen kun afslapning på programmet. Skønt. Intet mindre. 

torsdag den 2. september 2010

Må jeg præsentere

Tilde, 16 uger og og nyeste medlem af familien. Heldigvis lige så godt modtaget og højt elsket af gamle Anton som af resten af familien.

Tilde 16. juli 2010 007 Tilde og Tulle 16. juli 2010 031 Div. Tilde, aug. 2010 019 Tilde 16. juli 2010 004

Tilde bad 24. juli 2010 004

tirsdag den 31. august 2010

Jeg siger det bare

I morgen er første dag i årets første efterårsmåned, og dermed skydes min absolutte favoritårstid i gang. (Jeg ved godt at jeg risikerer at få smidt rådne æg i nakken herinde, men jeg ELSKER efterår!)

Så jeg siger det bare ligeud: velkommen efterår med riv, regn og rusk.

barnscene-jpg

mandag den 30. august 2010

Til minde om

I dag er det Mollys fødselsdag. Molly ville være blevet 16 år, hvis ikke vi havde været nødt til at få hende aflivet for 4 uger siden. Hendes krop var sund og forbavsende frisk for sådan en gammel hund, men hun var blevet så forfærdelig dement på det sidste, at hun oftest ikke anede hvor hun var, eller hvad hun så i øvrigt skulle dér hvor hun nu var. Vi savner hende og hun har for altid en ganske særlig plads i vores hjerter.

Gudskelov at vi stadig har hendes søn, Anton, som er 13 år gammel.

Skæbnen ville, at Molly blev aflivet på dagen hvor vi havde planlagt afhentning af familiens nye hund, Tilde. Men jeg tror stadig på, at det var godt, Molly ikke skulle opleve at blive væltet overende af en lille duracell-kørende turbo-hvalp.

Tilde er ikke en erstatning for Molly. Tilde er en lille skøn hvalp, som kom og faktisk endte med at gøre tabet af Molly en smule nemmere. Selv for gamle Anton, som har taget Tilde til sig som en lillesøster.

Molly, nyt fuglehus mv 005 Ny hoveddør, nye vinduer, Molly død 12. juli 2010 030

Ny hoveddør, nye vinduer, Molly død 12. juli 2010 053 Ny hoveddør, nye vinduer, Molly død 12. juli 2010 055

Molly ligger begravet i haven lige dér, hvor hun elskede at ligge og nyde solens stråler.

søndag den 29. august 2010

Hold da op

hvor har jeg slappet af i dag! Bortset fra lidt tøjvask og –ophængning, så er det eneste praktiske jeg har foretaget mig, at låne ører og en skulder til min store datter som ringede fra morgenstunden og var så ked af et problem hun havde med en veninde, som hun følte sig forrådt og udnyttet af.

Problemet er ikke løst, men en hel dag med snak har alligevel givet mulighed for at se det fra flere vinkler, og hun gik herfra i eftermiddags i et noget bedre humør end hun kom med i morges.

Jeg har lige trænet lidt forskellige kommandoer med lille Tilde og gamle Anton, om lidt skal vi ud på en luftetur, så de er dejligt trætte til natten, og så skal jeg på hovedet i seng, så jeg er klar til i morgen.

Div. Tilde, aug. 2010 006

Dejlig bryllupsdag..

Vi havde bryllupsdag i går (17 år) og havde fået strenge ordrer af mindsten på at blive liggende, til vi fik lov til at stå op.. Og for en (som undertegnede) som sædvanligvis vågner kl. 5 er der længe til kl. 7,30 hvor mindsten endelig kom og sagde godmorgen. Nede i stuen ventede et overdådigt morgenbord med frisk brød, wienerbrød, ost og frugt, som ældsten havde købt med. 2 biografbilletter fik vi i gave, samt en lille sparebøssefrø, som mindsten har lavet i klubben.

Resten af dagen gik på forrygende vis med en tur til hundetræning med Tilde og bagefter tju-hej afsted til en hel dags familien-Lipka-tam-tam hos Mandens søster i hendes vidunderlig lejlighed ved Nykøbing Sj. havn.

Nykøbing Sj., 28. aug. 2010 001

Nykøbing Sj., 28. aug. 2010 017

Nykøbing Sj., 28. aug. 2010 024

Nykøbing Sj., 28. aug. 2010 043

fredag den 27. august 2010

Smuk start på dagen

Kølig, knivskarp og sprød augustmorgen med smukt kig mod øst :o)


torsdag den 26. august 2010

Prøve

Hvor mange steder vises det her indlæg mon?

torsdag den 18. marts 2010

Canadagæs i Hvidovre

På min vej til gymnasiet i morges fik jeg nede på engen i farten øje på disse 3, som er et yderst sjældent syn her i Hvidovre. Jeg troede først, det var Canadagæs, men nu har jeg googlet dem, og måske ligner de i virkeligheden mere Bramgæs?!
Desværre var der tyk tåge, og de vendte om og vraltede vredt kaglende væk, da jeg steg af cyklen, men jeg fik dem da!   :)


onsdag den 17. marts 2010

Om at komme først..

til pladsen foran brændeovnen..

Forårstur i haven

Mens skorstensfejeren i 3 stive timer borede huller i min væg i går, gik jeg først en lang tur med mine hunde og bagefter gik jeg på opdagelse i haven. Alting ser helt anderledes ud derude, nu hvor solen her mere magt og hvor sneen efterhånden er smeltet væk.





Det var først da jeg "fremkaldte" billederne her, at jeg så den lille mariehøne, som garanteret nød opholdet i haven lige så meget som jeg.


lørdag den 13. marts 2010

på vej

Vi har lige passeret assens og jeg gætter på at vi er i ringkøbing om et par timer. mindsten og næstældsten henholdsvis læser og ser film på bagsædet.
Der er forbavsende meget trafik men det går da støt og roligt derudaf.

fredag den 12. marts 2010

Det trækker tænder ud

at flytte et par rummeter askebrænde, og det er med stor lettelse jeg kan sige, at det heldigvis ikke på noget tidspunkt involverede mig.. Og her må jeg hellere skynde mig at tilføje, at jeg faktisk havde andre ting at tage mig til indendørs.
Manden og mine to sønner, derimod, kan godt mærke deres rygge nu hvor hele læsset står stablet så fint på den overdækkede terrasse inde i selve haven. Og det er en dejlig fornemmelse at det nu står, hvor det skal stå og ikke ude midt i carporten.

I går købte vi pladen, som brændeovnen skal stå på, samt en hyggelig gammeldags flettet kurv til brænde, og så bliver vi næppe mere klar til den, brændeovnen.
I morgen drager vi til Ringkøbing og henter dyret.

torsdag den 11. marts 2010

Det gråeste


af gråt er dagen i dag. Men den er næsten lige startet så den skal da lige have en chance for at tage sig sammen. Som jeg selv. Jeg er på vej til sekretærmøde i Hillerød hvor dagsorden lyder på hvordan vi gymnasiesekretærer skal hente alle ansøgerne ned fra nettet. Og det kan der let gå tre timer med at diskutere. Og samtidig er det bare så hyggeligt at se de andre igen og udveksle erfaringer og ideer. Netværk er godt. Forskellen fra de tidligere år er at jeg i år har fået en kollega, også med elever som område, som skal med og hjælpe med at lytte. Og forstå. God dag, så grå som den nu er.. :-)

onsdag den 10. marts 2010

Nu mangler vi bare..

brændeovnen. Som vi henter på lørdag. Og får installeret på tirsdag.

Det her stod i carporten da jeg kom hjem i dag :)

mandag den 8. marts 2010

Tilblivelse

I morgen bliver moderen til vores (forhåbentlig) kommende hvalp parret med en flot han, og det bliver spændende om parringen lykkes og hun bliver drægtig.

Det næste spændende er, om vi overhovedet kommer i betragtning til en hvalp fra det pågældende kuld, for vi er "bare" skrevet på venteliste, og vi ved af gode grunde ikke hvor mange der i forvejen står på venteliste til en hvalp derfra. Vi ved selvfølgelig heller ikke hvor mange hvalpe, der kommer.

Mindsten og jeg har talt om navne til hvalpen, som skal være en pige. Helst. Og mørk. Helst. Men hvis vi i øvrigt finder den rigtige hvalp, så er farve og køn uden betydning.

Vi har 7 mulige navne på forslagslisten (som i øvrigt kun Mindsten og jeg har indflydelse på), og vi er enige om, at vi først kan beslutte os endeligt, når vi ser hvalpen.

søndag den 7. marts 2010

Søndagsgøremål..

  1. Bage boller  (Mums)
  2. Sidste lusekur til Mindsten  (Dø så!) (Lusene, jo)
  3. Ordne papirer (Suk)

fredag den 5. marts 2010

Og tra-la-luuu-la-la-lej….

SKAT 2009

(Jeg ved godt, at der nok er mange indlæg i blogland der handler om overskydende eller underditto i dag, men jeg måtte bare skrive det, for nu får vi råd til brændeovn!)

God fredag til jer der kigger forbi  :)

torsdag den 4. marts 2010

Tja..

Det er yderst sjældent hun sidder på sin bagdel, når hun sidder ved pc’en..

Ultimo feb. 2010 003

onsdag den 3. marts 2010

Mine hunde er væltet

Molly og Anton har altid elsket at ligge i hver deres (eller en fælles) solstråle, og i dag da jeg kom hjem fandt jeg dem sådan her:

Molly og Anton væltet i forårssolen, 3. marts 2010 

Jeg tror det føles dejligt at lade solen varme de gamle knogler igennem.

Tørresnoren i marts 2010

Manden havde været flittig og vasket og hængt til tørre..

mandag den 1. marts 2010

Det er noget så spændende


vi er skrevet op til et lille nyt familiemedlem, en lille hundehvalp af racen Bichon Havanais.

Det har i et helt år været på tegnebrædtet, at vi skulle have en ny hund. Den dybe overvejelse har ligget i, om vi skulle vente med familieforøgelsen, til Molly og Anton, vores to gamle hunde, har forladt os. Molly bliver 16 år til august og hendes søn Anton bliver 13 til april, og de virker heldigvis ikke som om de har tænkt sig at dø foreløbig.

Jeg tror på, at de to gamle og den lille nye vil kunne få meget glæde af hinanden, samtidig med at den lille jo automatisk vil opnå meget dyrebar socialisering af Molly og Anton.

Nu er den aktuelle hundetæve i løbetid og vil blive parret i de næste dage, hvilket gerne skulle resulteret i et kuld fantastiske små gryntebasser i maj, som er klar til deres nye familier i starten af juli. -Ganske som jeg har ønsket, så jeg har minimum 3 uger til at vænne den lille til familien og alle de andre store forandringer den skal udsættes for.

Nå, men nu skal parringen jo først lige lykkes...

Og det er altså så spændende!

søndag den 28. februar 2010

Lykken er


når ens store børn kommer myldrende i tide og utide, selv om de er flyttet hjemmefra. Og sådan har det også været i denne weekend. Mine store unger, nogle af dem med påhæng i form af en kæreste eller en venindes 9-måneders baby samt sine 2 chihuahuaer har været her fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, og vi har grinet og snakket og puslet.

Mindsten på 9, som faktisk de sidste to år har haft en alvorlig og udtalt antipati mod babyer vendte simpelthen på en 5-øre og hjalp med at skifte den lille, sang og passede hende, og uden overdrivelse kan jeg sige, at jeg var glad.
Det har været en rigtig dejlig weekend.


fredag den 26. februar 2010

Der er noget i luften..



Det er den mest fantastiske morgen og jeg cyklede stille og roligt til gymnasiet mens jeg nød, at det var lunt og lyst. Duerne havde det åbenlyst på samme måde, for de sad allevegne på lygtepælene med deres hyggelige kurren.

Var det ikke for sneen, som jo stadig er der i vidt omfang trods hastigt tilbagetog, så ville jeg gå hjem og gøre et eller andet i haven.. :)

For det er ganske vist..

torsdag den 25. februar 2010

Ny verdensborger


Min store datters bedste veninde fødte for et par uger siden en lille dreng. Og de sad og hyggede sig hjemme hos mig alle tre, da jeg kom hjem fra arbejde i går.

Veninden har haft sin gang i vores hjem fra ungerne var fem år, så hun er nærmest en del af familien. -Og især de seneste år, hvor min datter og veninden har været kærester med to brødre. Så nu er de også svigerinder :)


Nå men puslingen. Han er en rigtig lille Charlie. Gryntende og knirkende og let krøllet i ansigtet, som han sov op ad min datters skulder. Dejlig at skue og dejlig at holde :)


onsdag den 24. februar 2010

Farvel, barnetro

I går aftes kom mindsten på 9 år ind til mig i sofaen med et ejendommeligt ansigtsudtryk og proklamerede:

Nu tror jeg ikke, jeg tror på de drillenisser mere!

Nærmere adspurgt havde hun fundet det gavepapir, som jeg har brugt til indpakning af de daglige december-gaver fra drillenisserne.. Og som jeg hidtil har gjort meget for at holde skjult..

Og vi har været i samme situation før, hvor hendes lidt ældre klassekammerater har sået tvivlen i hende, men hvor det alligevel for en stund er lykkedes os at holde den frygtelige sandhed fra livet. (hendes)

Men lige denne gang nåede hun at fange Mandens smil og vores blik til hinanden og fik sine bange anelser bekræftet!

Og hun havde det i starten så ejendommeligt med det, at jeg var lige ved at græde over hendes tab af en vidunderlig og hyggelig illusion. –og faktisk også over mit eget tab af samme. Men til min store lettelse udbrød hun lidt efter:

Tænk at det har taget mig 9 år at regne det ud!!

Og kunne vi lade latteren rulle, alle tre.

Og jeg slipper for dilemmaet om jeg skulle indvie hende i intrigen, inden hun nærmest blev moppet i skolen for sin naive barnetro.

Men det hyggelige drilleri, dét slipper hun ikke for! Og heller ikke alle de andre dejlige julehem’ligheder…   :)

Drillenisser, dec. 2008 008

Frække drillenisser 7. dec. 09

Her er et par eksempler på noget drillenissedrilleri..