Den gik hurtigt..

..den weekend. Jeg har nærmest en fornemmelse af, at tiden er gået med dobbelt fart siden fredag eftermiddag, men det er en helt normal fornemmelse, som jeg kan kende helt fra jeg startede mit første job som ganske ung. –Og jeg er sikker på, at mange har det på fuldstændig samme måde.
Manden har været på arbejde i weekenden. Og derfor var det mig og mine unger alene, der i går tog til hyggelig dobbelt fødselsdag hos de bedste venner. Ældstedatter skulle med og hentede os i sin bil. Skønt.
I dag har jeg ryddet op og været med mine piger på fyld-penalhuset-op-togt i Bog & Idé. (Det er i morgen, det er yngstens første skoledag i 5. klasse.) Jeg elsker den tradition lige så meget som mine unger altid har gjort, og jeg undres nu lige meget hver gang de når det her alderstrin, for nu begynder viljen/lysten/behovet hos dem for at få mærkevarer.. Og Laura er ingen undtagelse. I øjeblikket er det skoletasker og andet udstyr fra firmaet Paul Frank, der er det hotteste. Men for det første mener jeg ikke nødvendigvis, at hun skal have ny skoletaske hvert eneste år, og for det andet, er der ikke for to ører ergonomi i de skoletasker. (Og Laura’s skoletaske bliver tung.) Så vi landede på et kompromis, som vi begge kunne leve med: et Paul Frank viskelæder, ditto lommebog samt ditto blyant. Dertil masser af valgfri blyanter uden navn, bogbind, mere viskelæder, passersæt, lektiebog OG et rigtig flot penalhus. Vi blev enige om, at hun kan ønske sig en ny skoletaske til jul eller fødselsdag. Jeg er helt på det rene med, at det kompromis bliver for min regning til næste år ved samme tid..
I løbet af næste uge får hun årets skolebøger hjem, og jeg er spændt på, om hun kan huske, hvordan man binder bøger ind. (Det kan hun sikkert ikke – det forekommer mig, at jeg bandt ældstedatters bøger ind, indtil hun var 15..)
På en af mine egne togter rundt i blogverden forleden, var jeg faldet over Liselottes indlæg med de dejligste ovntørrede cherrytomater, og dem lavede jeg i dag. To sylteglas (næsten) fulde af de lækreste slikagtige små tomater, overhældt med olie og klar til fråds efter egen fantasi.

I morgen venter en hård dag på gymnasiet; det er lærernes første dag på job efter sommerferien, og dét plejer ikke at gå stille for sig. Det bliver herligt at se dem igen, og så har vi lige tre dage til sammen at samle kræfter til torsdag, hvor både nye elever og de mere hærdede 2. og 3. g’ere møder til et nyt skoleår.

Jeg træææækker den..

Næstsidste feriedag var det i dag, og jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at den skulle vare lidt længere end tirsdage almindeligvis gør. –Bare for at holde i morgen lidt på afstand..

Som perfekt afslutning på dagen har jeg vandret rundt i haven med mit tredje øje.

Tynd is

Manden har søgt – og fået – nyt arbejde! Han syntes ikke længere, han kunne klare tilkaldevagterne, de mange timer i anstrengende stillinger i snuden af et fly eller andre svært tilkommelige steder (han er elektronikmekaner med fly som speciale),  så han overgav sig og søgte på en anden, meget spændende stilling.

Nu har han altid haft en rigtig god løn, manden, men den nye stilling giver endnu mere, og det er noget af det, han har talt mest om i de sidste par uger. Mulighederne.

Og det er dejligt at se ham så glad og forventningsfuld. Der er bare den detalje, at han altså ikke har fået noget på skrift fra sin nye arbejdsgiver – blot fået det hele bekræftet pr. telefon “og kontrakten er på vej”.. Og i dag har han så opsagt sin nuværende stilling (dog kun mundtligt) og er således i teorien between jobs. Mig skræmmer det fra vid og sans, men han tvivler ikke et sekund på, at han sidder med en ansættelseskontrakt med minimum 2 underskrifter på i løbet af en uges tid.

Jeg må æde nogle isterninger og håbe, at han får ret.

Når alt kommer til alt, så kan jeg godt forstå, at han valgte at opsige sin stilling nu. Han har været der i 25 år nu (skal holde jubilæumsreception 1. februar!) og ville gerne være ærlig overfor sin chef, som på det sidste har spurgt til, hvordan Carsten kunne tænke sig at holde sit jubilæum.

Jeg følger med og prøver at bakke ham op, som han bakkede mig op, da jeg skiftede job for 3 år siden.

-Meeen jeg havde nu gerne set den kontrakt inden han sagde op…

Brrrrrrr..

-hvor er her koldt!

Skolens varmesystem har været nærmest ikke-eksisterende i de sidste par måneder, hvilket selvfølgelig gør de fleste af vores næsten 13.000 kvadratmeter til en kold fornøjelse at færdes rundt i..

Mine kollegaer og jeg plejer at bevæbne os hjemmefra med lange underbukser, undertrøjer, tykke sweaters og fingerløse vanter, men i dag er her ikke mere end lige omkring de 16-17 grader, og kulden er alligevel for stor en udfordring, selv for ovennævnte gevandter, så næserne løber, og der er virkelig basis for slåfejl, fordi fingrene er stive af kulde.

Vi indtager varm te i mængder, og det varmer jo dejligt indefra, men det når altså ikke ud til de stakkels fingre. (eller min iskolde bagdel, for den sags skyld)

Så jeg siger det igen: Brrrrrrrr!

Godt igang igen

Hverdagen kører efterhånden på skinner igen, og alle de hverdagsagtige rutiner er genoptaget.

Det er skønt at være på arbejde igen. Jeg nyder mit arbejde – langt de fleste aspekter af det, i hvert fald – ikke mindst på grund af eleverne. Jeg véd, at jeg har skrevet det før, men det fortjener gentagelse; Det er det fedeste job, og jeg er stadig taknemmelig over, at det faldt ned i min turban for 3 år siden.

Selv om mine arbejdsopgaver altid i overvejende omfang er de samme, så er ikke to dage ens på gymnasiet, og efter endt arbejdsdag har jeg som regel haft adskillige kasketter på i rollen som skrap sekretær, socialrådgiver, beskyttende mor og kollega, mens jeg samtidig skal bevare rollen som mig selv.

Udover alt dette har jeg gode sekretærkolleger, alle tiders rektor og et bragende godt lærerkollegie, så jeg er en heldig kartoffel :o)

Men det forhindrer mig nu ikke i at se frem til vinterferien  :o)

Hyggelig afslutning på skoleåret

Traditionen tro har administrationen været på arbejde i nogle dage efter at eleverne startede deres sommerferie.

I går var så vores sidste arbejdsdag, og ligeledes pr. tradition var vi alle ude og spise bagefter – denne gang på en hyggelig restaurant på Nørrebro. Efter en dejlig middag endte vi på en bodega med mulighed for at sidde udendørs i den sydlandske aftenstemning.

Ved 23-tiden var jeg fuldstændig udkørt og tog metroen til Nørreport station, hvor der (selvfølgelig) var sporarbejde, så alle tog i både nord- og sydgående retning kun kørte på ét spor. Det ville tage mindst tre kvarter før mit tog kom og mens jeg stod der og overvejede at tage en taxa hjem i stedet, fik jeg øje på et par 1.g piger fra gymnasiet. De skulle til New York næste morgen kl. 5 og havde endnu intet pakket, så det passede heller ikke dem at skulle vente ret meget mere på at kunne komme hjem.

Det afgjorde sagen, så jeg tilbød dem at køre med i taxaen (vi bor alle i umiddelbar nærhed af gymnasiet) og vi havde en hyggelig tur hjem. Undervejs gik snakken livligt om pigernes forestående tur til New York, og inden vi fik set os om, var vi i Hvidovre og pigerne blev sat af ved deres bopæl og jeg kunne komme hjem og sove. Alt i alt en utroligt hyggelig aften!

Og må jeg lige tilføje, at 5 ugers sommerferie hermed er indledt….   :o)

 

Den store translokation

af årets studenter foregik i dag og jeg er helt udmattet af at tude glade tårer af bevægelse. –Og triste tårer pga. vidunderlige lærere, som har valgt at forlade os for at nyde deres otium. Lige som sidste år er vi overbeviste om, at vi aldrig får sådan en dejlig årgang elever igen  :o)

Mit hoved er fuldt af eftertænksomhed og taknemmelighed over at have fået lov at fylde bare et lillebitte hjørne i de dejlige unge menneskers liv, og jeg er glad for, at vi ikke har planer for i dag, for jeg synes faktisk ikke, jeg kan rumme mere lige med det første…

Det myldrer

og summer af liv på gymnasiet i dag. Vi har CENSORDAGE i dag og i morgen, og det betyder, at alle landets mange hundrede censorer er samlet her for at rette og karaktergive alle landets skriftlige eksamensopgaver, og det foregår altid på Avedøre Gymnasium.

Det betyder også, at der IKKE under NOGEN omstændigheder må komme elever i huset, hvilket igen betyder, at vi sekretærer har fred og ro.

OG at vi får lækker morgenmad og frokost på Undervisningsministeriets regning, fordi det hele er deres arrangement  :o)

Ha’ en god dag, du der lige kigger forbi  :o)

Under skriftlig eksamen

bliver elevernes mobiler opbevaret af eksamensvagten i en kurv. Eleverne skal selvfølgelig slukke mobilen først, men hvis nu én har glemt det, og vedkommendes veninde hele tiden sms’er for at høre, hvordan eksamen er gået, så er det rimeligt forstyrrende for hele banden, for når telefonerne ligger samlet i en kurv som den på billedet her, så er det umuligt at finde ud af hvilken telefon der siger lyde…

Derfor kom denne klasses eksamensvagt ind til os sekretærer med alle apparaterne, og så kunne VI sidde og høre på det.. Men vi er en del mere handlekraftige end som så, og nu er de linet op så vi kan myrde synderen, så snart den siger PIP  :o)

En ufortjent fortjenstmedalje

Sidste år i august bestilte en af vores elever et uddannelseskort (rabat på transport til og fra uddannelsesstedet) online, og hun fik det.. Men det var de forkerte zoner, der var angivet på det, og så startede kampen. Som i K-A-M-P-E-N.

Og eftersom jeg jo er uddannelsesstedet, så var det altså mig der på elevens vegne kæmpede mod DSB for at eleven fik det rigtige kort. I mellemtiden har hun selv betalt for sin transport frem og tilbage, og de penge (mange) skulle hun jo også have refunderet. Jeg har fandme aldrig været ude for noget lignende. Det hører også med til historien, at eleven aldrig nåede at få et korrekt uddannelseskort

Jeg vil undlade at gå i de grimme detaljer om de ufatteligt mange forgæves telefonopringninger og mails til dsb’s afd. i Kolding; bare sige at den her æske lå på mit skrivebord forleden. Fra den taknemmelige elev, som efter næsten et år (1 dag før sidste skoledag) endelig havde fået tilsendt sin check fra dsb…

Det var faktisk hende der skulle have en medalje for svie og smerte og stor tålmodighed, men glad, det blev jeg.

 

Udvidede opgaver for terminsprøvevagter

Udsendt på gymnasiets intra forleden. Læs begge sætninger, men det er 2. sætning der er værd at bemærke. Høhø.

Sidste dag

jeg møder så tidligt. Det har været hyggeligt i denne uge at møde 3 timer før mine kollegaer, og sikke en masse, jeg har fået fra hånden!
Hvis det stod til mig, så var det sådan min mødetid var: fra fem til tolv-tretten stykker. Men sådan er vores kontor og de arbejdsopgaver vi har, desværre bare ikke skruet sammen.
Vores kontor har åbent 7,45-15,00, og de to andre sekretærer vil jo også gerne gå tidligere engang i mellem.
Vi der arbejder på skole skal spare timer sammen til alle vores ferier, og jeg er på deltid med 32 timer om ugen, og derfor møder jeg normalt så vidt muligt kl. 7 - 15. Torsdage går jeg dog kl. 14, idet man altså også kan spare FOR mange timer op...
Om tyve minutter er freden forbi, og mine kollegaer og eleverne kommer myldrende.

Ha' en dejlig fredag :o)

En vidunderlig morgen

Klog af skade mødte jeg i dag først kl. 5, og havde i øvrigt i går fået et tip om hvordan man udefra kan se, om alarmen er slået fra eller ej :o)

Og jeg kom ind uden at sætte noget uhensigtsmæssigt i gang.

I går talte jeg om min udsigt til solopgangen fra min pind på gymnasiet, og i dag var den jo ikke mindre smuk, solopgangen, men denne gang var jeg forberedt, så værsgo:

På sidste billede kan man nok godt fornemme, at solen står direkte ind i min pc-skærm, og jeg er nødt til at trække gardinerne for, hvilket jo er frygtelig ærgeligt, når solen endelig skinner så betingelsesløst  :o)

Godfestligmorgen

Som de fleste sikkert har hørt, så er det i disse dage (på fredag) sidste frist for ansøgning om optagelse på ungdoms- eller videreuddannelserne. Ansøgerne skal søge elektronisk via et site der hedder optagelse.dk, og derfra skal uddannelsesstederne hente dem ned. Ansøgningerne er tilgængelige i tidsrummet 14,00 – 07,00! Det tager i snit 3-4 minutter at åbne HVER ansøgning, og jeg var her derfor til klokken 17 både mandag og tirsdag. Nu har jeg besluttet, at jeg møder tidligt om morgenen i stedet, (så er der sikkert heller ikke så meget trafik på sitet, sagde jeg med håb i stemmen  :o) og så er der altså stadig noget dag tilbage, når jeg går hjem.

Sendte en sms til rengøringslederen i går aftes for at høre, om det er ok med rengøringsholdet at jeg møder så tidligt, og det var det. Da jeg ankom til gymnasiet kl. ti i fem i morges, var der lys overalt, og jeg var sikker på, at rengøringen myldrede rundt derinde, så jeg låste mig glad ind….   Og så gik alarmen!! –Som i hele huset! Jeg har ingen koder eller endsige et nummer til alarmcentralen, så jeg måtte ringe til rengøringslederen, som heldigvis i forvejen var på vej. (Bor lige ved siden af, lige som jeg)

Pyyyha, nu sidder jeg på min pind på gymnasiet, der er dampende varm kaffe i kruset, printeren kører – omend laaaangsomt - og klokken er næsten halv seks. Det er hyggeligt at sidde her med dørene vidtåbne ud til gangene, hvor der gøres rent til den store guldmedalje.

Jeg har den mest utrolige udsigt til solopgangen ude i horisonten, himlen er babylyseblå og babylyserød, og så er det alligevel ok at dagen startede lidt kaotisk  :o)

Håber, din dag starter på den gode måde  :o)

Snart afsked

I morgen er sidste dag med rektor, som har fundet nye udfordringer tættere på sin bopæl, til stor fortrydelse for hele lærerkollegiet, eleverne og nok især os i administrationen. Jeg har haft ham som chef siden jeg startede på gymnasiet i dec. 07, og selv om det ikke lyder af så meget, vil det blive et stort savn for mig. Min tidligere chef på min tidligere arbejdsplads var den direkte årsag til at jeg søgte væk efter 15 år, og jeg kan ikke beskrive , hvor dejligt det var at komme til en arbejdsplads hvor alle kan lide at være, og hvor chefen VIL arbejdspladsen og sit personale. Hvor eleverne bliver mødt i ligeværdig dialog (også dem der bliver bortvist).

I morgen holder vi afskedsreception, og jeg for min part bliver ikke længere end højest nødvendigt, for jeg ved, at jeg vil blive ked af det.

Mandag starter vores nye, kvindelige rektor, som er en gæv kvinde med stor varme og en ræv bag øret.  Jeg er sikker på, at vi nok skal blive glade for hende også, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med hende.

Hvor mange er så heldige

at have sådan en udsigt fra deres arbejdsplads om morgenen?

Hvis man kigger godt efter, kan man se solsorten i silhouet mod solopgangen..

Nå ja...

bedre sent end aldrig. Lad dog vær' med at gå i petitesser og et år fra eller til kan jo ikke gøre den store forskel.
Nu er jeg her igen, og har fået sat en smule skik på bloggen. I mellemtiden er det min hjemmeside, jeg har koncentreret mig om, men der synes jeg altså ikke helt jeg kan rulle mig ud på samme måde som her.
Nu har jeg været på gymnasiet i lidt over et år, og juleferien er lige overstået. -Og hvor har det været afslappet. Hvis jeg havde slappet mere af, så havde jeg skidt i bukserne...
Skønt at være sammen med familien så længe!