Mænd der hader kvinder og Chit Chat

De passede alle sammen: Lisbeth, Mikael, den sadistiske advokat Bjurman, Henrik Vanger, ja faktisk hele persongalleriet så ud, som jeg forestillede mig dem, mens jeg læste bogen.

Koncernsønnen Martin Vanger er undtagelsen; han blev i bogen fremstillet som langt mere verdensmandsagtig og “sleek” forretningsmand end han optrådte som i filmen, men det var bestemt til at leve med, for hans personlighed og afstumpethed skinnede jo fint igennem alligevel. Selv huset i Hedestad, hvor Mikael boede i et år og Vangerboligerne var som jeg havde set det for mit indre blik.

Rollerne blev fantastisk spillet – intet mindre, plottet var spændende, og vi var godt og grundigt underholdt fra først til sidst. Det var dejligt at se den, og dejligt at den var så tro mod bogen.

Fra Imperial gik vi ad Jernbanegade mod Rådhuspladsen, men faldt lige indenfor til et glas dejlig rødvin på Tapasbaren Biscaya. (dér skal vi spise næste gang vi skal i biffen :o)

Brasserie Chit Chat lignede sig selv – på den gode måde – og tjeneren, som også er ejeren, var stadig lige venlig og imødekommende.

Jeg fik:

• Krebsesalat med avokado, ingefær, chili, lime, koriander og jomfruhummer-bisque
• Médaillon af grillet oksemørbrad med kompot af langtidsbagte løg og timian, serveret med sprød pommes Anna og Bordelaise sauce
• Udvalg af europæiske oste

Manden valgte Laksetatar til forret og Crème brûlée med frisk bær til dessert. Maden var vidunderlig, vi fik den skønneste vin til og det var i det hele taget så hyggeligt at være sammen – ganz alleine :o)

Vi sluttede af med en kop dejlig stempelkaffe og et glas sambuca til hver, som altid rundhåndet skænket af ejeren.

Trætte og mætte gik vi til Rådhuspladsen og tog en taxa hjem, hvor vi faktisk lige kunne nå at få det meste af Barnaby med  :o)

Skøn dag var det.