På skadestuen

Så sidder jeg så her. Vred voldsomt om på foden på vej hjem fra indkøb efter mit famøse sekretærmøde. Lå så lang jeg var og småtudede fordi det gjorde så vanvittigt ondt. Kunne ikke røre mig i flere minutter og alle mine indkøb lå spredt på jorden omkring mig. Der gik masser af mennesker forbi og ikke et øje hjalp mig, så til sidst fik jeg kæmpet mig op, samlet alle mine varer, mens jeg balancerede på et ben. Slæbte mig hjem med ca en meter i timen. Min store søn var heldigvis hjemme og hjalp mig ind og ligge på sofaen med is om ankelen som efterhånden lignede noget der var lyv. Det lykkedes mig at falde i søvn og da jeg vågnede var jeg alene og min fod gjorde om muligt endnu mere ondt. Vores toilet er på første sal og jeg kunne bare ikke komme derop. Valgte til sidst at ringe efter falck hvor vi har abonnement på syge transport. Tre timers ventetid siger jeg bare. Men jeg synes egentlig det går bedre nu bare fordi jeg er hér. Og hvis de nu gir mig noget bandage og en krykke, så klarer jeg den. Nykredit har først svar i morgen. Man skulle sgu tro, vi var på overførselsindkomst og havde gæld alle vegne. Det er vi ikke og det har vi ikke. Og jeg er sk... sur på dem derinde. I Nykredit. Nå nu blev den lille dreng med hul i hovedet endelig kaldt ind. Så er der kun tyve tilbage før mig. Med fare for at lyde som om jeg har ondt af mig selv (det er overstået nu) så håber jeg altså at I andre har haft en bedre dag end min... :-)