Om en lille time skal Manden, vores 16 årige søn og jeg til:
- Skole/hjemsamtale (sidste af sin art for vores søns vedkommende i folkeskolen)
- Studievejledersamtale (vi skal jo vide, om vores pode kan erklæres gymnasie-egnet)
- Orienteringsaften på vores lokale gymnasium (hvor jeg altså er sekretær, men hvor jeg i aften kommer iført forælder-kasketten)
Punkt 3 er det punkt, som jeg har vredet armen om på sønnike for at indvillige i at deltage i. Han har gjort sig mange tanker om sit fremtidige studieforløb, og han kan IKKE se sig selv i en stx-klasse.. Desværre.
Men PYT! Han vil gerne på hhx, og han har selvfølgelig både min og sin fars velsignelse. Det vigtigste lige nu er, at han faktisk godt GIDER tage en ungdomsuddannelse.
2 kommentarer:
Det lyder dejligt, at jeres søn godt gider at tage en ungdomsuddannelse, Susanne! Jeg kan huske det samme hurlumhej med min søn for nogle år siden - man går jo med livet i hænderne indtil de har besluttet sig.
@ Madame, ja det er dejligt! Og du har helt ret i at man går med livet i hænderne. Men der er jo ikke noget at sige til, at det er svært for dem at vælge. MIN søn har i hvert fald INGEN begreb om, hvilken retning han skal vælge!
Men det skal nu nok komme ;o)
Send en kommentar