torsdag den 26. februar 2009

Snart afsked

dws-cc-backtoschoolbears-15

I morgen er sidste dag med rektor, som har fundet nye udfordringer tættere på sin bopæl, til stor fortrydelse for hele lærerkollegiet, eleverne og nok især os i administrationen. Jeg har haft ham som chef siden jeg startede på gymnasiet i dec. 07, og selv om det ikke lyder af så meget, vil det blive et stort savn for mig. Min tidligere chef på min tidligere arbejdsplads var den direkte årsag til at jeg søgte væk efter 15 år, og jeg kan ikke beskrive , hvor dejligt det var at komme til en arbejdsplads hvor alle kan lide at være, og hvor chefen VIL arbejdspladsen og sit personale. Hvor eleverne bliver mødt i ligeværdig dialog (også dem der bliver bortvist).

I morgen holder vi afskedsreception, og jeg for min part bliver ikke længere end højest nødvendigt, for jeg ved, at jeg vil blive ked af det.

Mandag starter vores nye, kvindelige rektor, som er en gæv kvinde med stor varme og en ræv bag øret.  Jeg er sikker på, at vi nok skal blive glade for hende også, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med hende.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Øv da, hvor er det ærgerligt! Det er bare så vigtigt med en god leder. Håber på det bedste for dig.

Vi har netop haft en større organisationsændringer (og fyringer) på jobbet, så jeg er spændt på, hvordan fremtiden former sig ... med en ny chef!

Sus sagde ...

Pyha, Bente, det må vel nok have været hårdt med sådan en fyringsrunde.
Jeg ønsker også dig alt det bedste med DIN nye chef.

Madame sagde ...

Jeg håber meget, du bliver lige så glad for den nye rektor. Der er jo altafgørende for glæden ved arbejdet, at chefen er en menneskekærlig sjæl.
Jeg er selv så glad for at være sluppet af med en meget ubehaglig én af slagsen for nogle år siden.
Pyha, det bliver nok hårdt med afskedsreceptionen ...

Elin sagde ...

Jeg er jo mest 'min egen chef' og det er en udfordring i sig selv!
Har også prøvet både gode og dårlige chefer, på tidligere arbejdspladser . . .

Håber I får en god start med den nye, som sikkert er ligeså spændt som Jer.

Sus sagde ...

Madame, jamen jeg er sikker på at min nye chef indeholder lige så mange gode kvaliteter - omend sikkert nogle helt andre - som den gamle. Og det var godt nok hårdt at tage afsked..
Fortsat god fredag! :o)

Sus sagde ...

Elin, ja jeg tænker også, at vores nye rektor er enormt spændt. Og jeg føler mig overbevist om, at vi nok skal få en god start, og så må vi tage den dérfra.
God fredag til dig :o)