slå æg ud i en skål – troede jeg – da jeg skulle lave røræg lige før…
-Og så tog jeg fejl af æggebakken og skålen… tsk tsk.
slå æg ud i en skål – troede jeg – da jeg skulle lave røræg lige før…
-Og så tog jeg fejl af æggebakken og skålen… tsk tsk.
har jeg døbt de her blomsterkrukker, som jeg lokkede Manden med i Fakta for at købe i søndags. Så fik vi øje på den lille hvide bænk, og så var jeg jo nødt til også at købe den… Eller måske to… :o)
Efter arbejde i dag gik jeg en tur rundt i parken (aka min have på 45 kvadratmeter :o) og så fik jeg øje på de her.
og æv igen. Laura er stadig ret sløj nu til morgen, og jeg kan godt se, at vi ikke kommer afsted til blogtræf i eftermiddag.
Jeg håber, at I andre får en dejlig dag og aften, og jeg vil tænke på jer og glæde mig til at se jeres indlæg i morgen om træffet :o)
Jeg skal nu nok få dagen til at gå alligevel: Jeg har taget nogle bunker arbejde (registrering af elever til det nye skoleår) med hjem, som jeg egentlig havde forestillet mig at lave i morgen,
men først og fremmest skal jeg hygge med Laura, og så får jeg måske alligevel hilst på min søns kæreste, som vist kommer med herhjem i eftermiddag for første gang.
Udsendt på gymnasiets intra forleden. Læs begge sætninger, men det er 2. sætning der er værd at bemærke. Høhø.
I lørdags gik vi i Matas, for jeg skulle købe noget, der kan dulme min tørhed/eksem i min hovedbund og ansigt.
“Har I noget, der…”, begyndte jeg.
“Ved du hvad, det kan jeg desværre ikke svare dig på,” lød svaret, “vi må ikke anbefale noget fremfor noget andet.”
“Jamen, hvad så med..”
“Nix”, lød svaret. “Desværre”
“Jamen vil det sige, at jeg skal vide, hvad jeg lider af, og faktisk også, hvad der kan kurere det, før jeg kan få hjælp her i Matas???”, spurgte altså jeg, som efterhånden var enormt irriteret, men også virkelig forvirret. Næsten lige så meget som Manden, som jeg jo havde halet med…
Således næsten på vej ud af døren, blev jeg pludselig konfronteret af en kvinde i overtøj og med en kurv i hånden, som havde stået med ryggen til, lige i nærheden. Hun vendte sig simpelthen på hælen, og henvendte sig til både mig og ekspedienten:
“Måske kan jeg hjælpe, for jeg er jo kunde.”, sagde hun og kiggede ekspedienten i øjnene.
“Har I Udo’s Choise?” spurgte hun ekspedienten, som faktisk allerede var på vej hen for at hente netop dét.. Kvinden fortalte i detaljer om alle de fordele, der var at hente i olien fra Udo’s Choise, og her sparkede også ekspedienten et par fodnoter ind i samtalen…
Vi forlod butikken med Udo’s Choise i posen og en sjov fornemmelse i maven, og vi talte om på hjemvejen (kun en lille smule konspirationssultne :o), at den kunde, garanteret var ansat af Matas til at tage rundt i Matas’ forskellige afdelinger og ligne en kunde og komme med velmente råd til sine medkunder…
Mmmm, et tilfælde, Sherlock? I think not, Watson..
Jeg havde mere eller mindre tilfældigt godt set, at mit kamera kunne nogle ting/effekter med farver, som var rimeligt interessante, men jeg har faktisk ikke rigtig gidet sætte mig ind i funktionerne hidtil. Nu har jeg imidlertid givet mig tid til at tjekke det ud, og noget af det er altså ret sjovt at se på. Her har jeg valgt farven gul som den essentielle, men man kan altså vælge en hvilken som helst farve at fremhæve midt i alt det sort/hvide.
Ukens tema er siffer / tall. Hvor har dere siffer og tall hos dere? Eller kanskje du møter siffer / tall andre steder på din vei?
Jeg vil springe let hen over ugens tema denne gang: Jeg kan selvfølgelig sagtens skrive et lang indlæg om tal, men det bliver kedeligt. –Som i gab. En stor del af min arbejdsdag beskæftiger jeg mig med tal: cpr-numre, karakterer, fraværsprocenter, telefonnumre mv., men så er det også dét.
Jeg vil glæde mig til at springe rundt hos jer andre og se jeres bud på mandagstemaet i denne uge! Jeg har i hvert fald set flere langt mere spændende indlæg, end jeg selv kunne opbyde.
God mandag aften til jer :o)
Formiddagen er gået med at koge og bage bagels, som vi skal have til frokost med flødeost, salat, laks og div. grønt.
Derudover har jeg 2 rugbrød, som er næsten færdighævet og nu står og venter på at blive drysset med sesam- og græskarkerner og komme i ovnen.
Ældsten er kommet hjem med yngsten, som hun har passet fra i går eftermiddags. Nu er Manden og yngsten i svømmehallen, Mellemsten er stået op, ældsten sidder ved sin bærbare overfor mig, og jeg er faktisk i fuld gang med at sortere alle mine glittede magasiner, som fylder for meget i magasinkurven.
De passede alle sammen: Lisbeth, Mikael, den sadistiske advokat Bjurman, Henrik Vanger, ja faktisk hele persongalleriet så ud, som jeg forestillede mig dem, mens jeg læste bogen.
Koncernsønnen Martin Vanger er undtagelsen; han blev i bogen fremstillet som langt mere verdensmandsagtig og “sleek” forretningsmand end han optrådte som i filmen, men det var bestemt til at leve med, for hans personlighed og afstumpethed skinnede jo fint igennem alligevel. Selv huset i Hedestad, hvor Mikael boede i et år og Vangerboligerne var som jeg havde set det for mit indre blik.
Rollerne blev fantastisk spillet – intet mindre, plottet var spændende, og vi var godt og grundigt underholdt fra først til sidst. Det var dejligt at se den, og dejligt at den var så tro mod bogen.
Fra Imperial gik vi ad Jernbanegade mod Rådhuspladsen, men faldt lige indenfor til et glas dejlig rødvin på Tapasbaren Biscaya. (dér skal vi spise næste gang vi skal i biffen :o)
Brasserie Chit Chat lignede sig selv – på den gode måde – og tjeneren, som også er ejeren, var stadig lige venlig og imødekommende.
Jeg fik:
Manden valgte Laksetatar til forret og Crème brûlée med frisk bær til dessert. Maden var vidunderlig, vi fik den skønneste vin til og det var i det hele taget så hyggeligt at være sammen – ganz alleine :o)
Vi sluttede af med en kop dejlig stempelkaffe og et glas sambuca til hver, som altid rundhåndet skænket af ejeren.
Trætte og mætte gik vi til Rådhuspladsen og tog en taxa hjem, hvor vi faktisk lige kunne nå at få det meste af Barnaby med :o)
Skøn dag var det.
jeg glemte lige at sige, at Manden har inviteret mig ind og se Mænd der hader kvinder og bagefter ind og spise her, hvor vi har spist før og med stor fornøjelse.
Og for at det ikke skal være lyv, så har vi nu bestilt billetter til vores ferie til Malaga i september. Ældsten, mindsten, Manden og jeg tager afsted. De sidste 4 unger kan af hensyn til skole og job ikke komme med, men det skal nok blive fantastisk alligevel.
Klog af skade mødte jeg i dag først kl. 5, og havde i øvrigt i går fået et tip om hvordan man udefra kan se, om alarmen er slået fra eller ej :o)
Og jeg kom ind uden at sætte noget uhensigtsmæssigt i gang.
I går talte jeg om min udsigt til solopgangen fra min pind på gymnasiet, og i dag var den jo ikke mindre smuk, solopgangen, men denne gang var jeg forberedt, så værsgo:
På sidste billede kan man nok godt fornemme, at solen står direkte ind i min pc-skærm, og jeg er nødt til at trække gardinerne for, hvilket jo er frygtelig ærgeligt, når solen endelig skinner så betingelsesløst :o)
Som de fleste sikkert har hørt, så er det i disse dage (på fredag) sidste frist for ansøgning om optagelse på ungdoms- eller videreuddannelserne. Ansøgerne skal søge elektronisk via et site der hedder optagelse.dk, og derfra skal uddannelsesstederne hente dem ned. Ansøgningerne er tilgængelige i tidsrummet 14,00 – 07,00! Det tager i snit 3-4 minutter at åbne HVER ansøgning, og jeg var her derfor til klokken 17 både mandag og tirsdag. Nu har jeg besluttet, at jeg møder tidligt om morgenen i stedet, (så er der sikkert heller ikke så meget trafik på sitet, sagde jeg med håb i stemmen :o) og så er der altså stadig noget dag tilbage, når jeg går hjem.
Sendte en sms til rengøringslederen i går aftes for at høre, om det er ok med rengøringsholdet at jeg møder så tidligt, og det var det. Da jeg ankom til gymnasiet kl. ti i fem i morges, var der lys overalt, og jeg var sikker på, at rengøringen myldrede rundt derinde, så jeg låste mig glad ind…. Og så gik alarmen!! –Som i hele huset! Jeg har ingen koder eller endsige et nummer til alarmcentralen, så jeg måtte ringe til rengøringslederen, som heldigvis i forvejen var på vej. (Bor lige ved siden af, lige som jeg)
Pyyyha, nu sidder jeg på min pind på gymnasiet, der er dampende varm kaffe i kruset, printeren kører – omend laaaangsomt - og klokken er næsten halv seks. Det er hyggeligt at sidde her med dørene vidtåbne ud til gangene, hvor der gøres rent til den store guldmedalje.
Jeg har den mest utrolige udsigt til solopgangen ude i horisonten, himlen er babylyseblå og babylyserød, og så er det alligevel ok at dagen startede lidt kaotisk :o)
Håber, din dag starter på den gode måde :o)
Vi der er “gamle” nok (skønt purunge :o) ved, at overskriften skulle have startet med “..Og tralaluuuuuuuulalalalej…”, men det var sjovere at starte med “skrummerum” :o)
Det er en fantastisk dag i dag, og jeg vil bare sige, at jeg hørte mejsen ude i troldetræet søndag morgen, og ganske rigtigt: i går eftermiddags var hr. og fru mejse ude og kigge på hus – i vores have.
Så hopper fruen ind og tjekker de afhøvlede gulve, mens herren sidder udenfor i træet og skælder ud på enhver, der kommer i nærheden :o)
I weekenden vil jeg suse i Bilka og hente endnu et fuglehus, men et af dem med kamera, så jeg inde fra min stue kan følge med i (fugle)livet i huset uden at forstyrre..
God tirsdag til jer der kigger forbi :o)
-er ugens Mandagstema. Det er meget enkelt. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg tilbringe al min fritid i Rønnen i Rørvig. Med ALLE mine børn, mine hunde og med Manden. Og hvis der var lidt bedre isoleret, ville jeg sgu flytte helt derop og blive tjener i Lyngkroen :o)
2009, Marts - 8 år og 2 måneder
“Bare rolig, mor. Jeg SKAL giftes, jeg kan bare ikke tåle at høre om kysseri i dén her alder!!”
Den komplette liste over Lauras sprogblomster findes HER
er nok det mest passende at kalde Viby Sj. Efter middagen i går spadserede de fleste af os en tur ud ad hovedgaden i silende regn. Hovedgaden var kort, men husede intet mindre end 5 frisørsaloner, 3 store supermarkeder og mindst 2 ejendomsmæglere – klos op ad hinanden.
Det var som antydet i går, skuffende rammer om vores seminar. Kroen er mildt sagt slidt, og alt bærer præg af det. Maden smagte dejligt, men der var ikke meget af den, og inde i slyngelstuen sad lokalbefolkningen fra morgen til aften – i kvælende cigaretrøg.
Når alt det er sagt, så skal det også siges, at vi hyggede os, fik en masse fra hånden, værelserne var rene, og man sov rigtig godt i den virkeligt behagelige seng.
Vi var hjemme på Vestegnen ved 10-tiden i formiddags og det var skønt.
Fortsat dejlig lørdag aften til alle der kigger ind :o)
Viby Sj. Hovedgade med 5 (fem!) frisørsaloner :O)
Skader. Smart. Så var problemet samlet ét sted.
Dækketallerken fra den kongelige, priviligerede Viby Kro :o)
Mit værelse, taget i morges med min mobil
Hus med tårn. –Og storhedsvanvid :o)
i dag, for jeg skal på seminar direkte fra arbejde – lige om lidt. Det er med Miljø- og sikkerhedsudvalget, som har en stor plads i mit hjerte, og hvis fremtid lige pt. tegner lidt usikker. Det er dét, seminaret skal handle om.
Jeg kommer hjem i morgen, men prøver at blogge fra min mobil i aften – eller noget. Når vi er kommet til det punkt på dagsorden, der hedder “socialt samvær” :o)
Fortsat god fredag over hele linien :O)
Jeg faldt lige over denne lille sag, som jeg synes er så sød.
Fuldstændig opslugt af mine egne tanker – for hvis skulle jeg ellers være opslugt af – gik jeg ud af gymnasiets hoveddør til min cykel, og fandt sne på sadlen!! Og da jeg kiggede mig omkring, ja så sneede det! –Meget.
Og det er dét der er noget rod. NÅ!
Anton var hos frisøren i fredags… Jeg er vild med ham når han er langhåret, fordi han er så bamset og vamset og lige til at kramme.. Hvilket vi gør. Tit :o)
Men det kan altså også blive FOR bamset, og det sker ca. 4 gange årligt, og så er det tid til en tur ned til den onde, onde Anette, hvor han tilbringer det meste af en dag og kommer hjem som en ny, LETTET Anton. På alle måder lettet.
Og så kan man igen se hans vidunderlige, brune øjne :o)
Der kommer nye farver og lidt nyt grafik-noget og sårn her på bloggen. Og jeg har betalt mig fra det, men ikke særlig meget, og det har været et sjovt forløb. Det er en medicinstuderende pige i USA, som har leveret designet, og man kan roligt sige, at når jeg spurgte i øst, så svarede hun i vest :o) Og altså først omkring 8 timer senere. Jeg tænker at jeg skal ind og tjekke min blog ca. 10-12 gange i timen det næste døgns tid, bare for at se, om den har fået nyt tøj på :o)
Min første tanke i dagens emne: uklart er vores lille hund, Milde Molly Møller. Og i Mollys tilfælde er uklarheden 3-fløjet og aldersbetinget. Molly bliver 15 år til august, og hun er desværre ret angrebet af grå stær på begge øjne. Og vi oplever flere beviser på hendes dårlige syn, fordi hun ind i mellem kommer til at gå ind i bordben mv. Det er heldigvis ikke noget hun mærker meget til, når vi har hundene med på sletten og hun strækker ud i løb over marken.
Hendes ellers knivskarpe hørelse er bestemt ikke, hvad den har været, selv om hun er der som et søm, når jeg skræller gulerødder om morgenen.
Det sidste sted, uklarheden efterhånden har sat ind, er i Mollys sind og dermed væremåde. Det sker heldigvis gradvist og langsomt, men det sker jævnligt at hun er på vej hen over gulvet i stuen, for så at stoppe op og helt tydeligt have glemt, hvor pokker hun egentlig var på vej hen…
Heldigvis er vores dejlige Molly stadig at finde inde bag de slørede øjne og den ændrede adfærd, og hun kan stadig lyse af intelligens og morskab, og hun kan skam også gå helt amok i hvalpeagtig kådhed med en bold…
Godt vi stadig har hende; det bliver tungt for os og for hendes søn Anton, når hun ikke er mere.
Jeg fik disse billeder på en mail nu til morgen, og selv om jeg før har set eksempler på denne kunstners kunnen, så forbavses jeg stadig hver gang, jeg ser hans værker. Desværre fremgår det ikke af disse mails, hvem kunstneren er, men her kan I da se, hvad han kan med sit lille stykke kridt :o)