onsdag den 17. juni 2009

En lille sejr tæller vel osse..

De havde ikke svaret på min ætsende mail i 2 dage, og i dag hvor der var længe åbent på ejendomskontoret, tog jeg Manden under den ene arm og min tykke mappe med bilag og dokumentationer under den anden og tænk engang; hun indrømmede hvor pinligt det er for dem, at vi stadig ikke – efter 4 år - har fået vores opgørelse. Der er opstået et problem med hensyn til om vores nedrivning af en bærende væg her i huset er godkendt til godtgørelse. Men det er vi blevet lovet og det har jeg OGSÅ dokumentation på, så det bliver ikke noget problem. Det mest interessante er dog, at jeg kan bevise, at hun har løjet os lige op i ansigtet – på skrift – flere gange, og det vil jeg gøre et stort nummer ud af at fortælle hende at jeg har også har papir på, hvis der skulle være flere problemer fra dén side.

Hun lovede at have ny opgørelse klar til os senest onsdag i næste uge, og det passer fint, for dagen efter har vi planer om at aflevere vores opsigelse vedr. huset her.

I morges var vi hos advokaten, som virkede som en kompetent og tillidvækkende person. Han gennemgik minutiøst alle papirerne for os og fortalte i detaljer om vores rettigheder fra nu og frem.

I morgen eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lån. Det går stærkt nu, synes jeg.

-Og der er længe til 1. september  :o)

4 kommentarer:

Vibeke sagde ...

En lille sejr? jeg syntes da at jeg forstod, at det handlede om 50000 kr. - så helt lille er det da ikke.
Hvor er det sløset, at der ikke blev svaret, der sidder af og til nogle mennesker på jobs, de aldrig skulle have haft!
Lyve på skrift, tja - gad vide hvad hun tænker på, - administrerer hun pengene på det boligkontor? Man kunne jo blive helt nervøs.
Knus
Vibeke

Sus sagde ...

Godmorgen Vibeke, Jamen det er rigtigt, at det er mange penge, men det der var sejren, var egentlig også "bare", at hun indrømmede, at det var hende der havde syltet vores sag i 4 år OG at hun har forlagt en regning, som hører til i vores godtgørelsesregnskab. Derudover fortalte hun os jo, at uanset hvad, så har vi krav på pengene, "hvis" vi flytter, uanset hvilken konto de skal tages fra. Og med hensyn til hendes job i den servicefunktion, så kan vi jo bare være glade for at vi nu skal væk herfra :o)
Knus

Lise sagde ...

Selv en lille sejr tæller. Er frygtelig glad for at læse om jeres advokat, med sådan ved sin side kan i stå meget imod.

Måske ender det også med at hun skal hjælpe jer mod boligforeningen.

Hav en skøn regnvejrsvåd torsdag.

Sus sagde ...

Godmorgen Lise, nemlig. En sejr er en sejr. Og det føles ekstra godt, når det (apropos jeres egen sag) er retfærdigheden der kan fejres :o)

Hav selv en rigtig god torsdag :o)