onsdag den 10. juni 2009

Modbud

Jeg har simpelthen så travlt på arbejdet, og alligevel snegler tiden sig afsted. Jeg tjekker min mail adskillige gange i timen, og bliver lige frustreret hver gang, fordi der ikke er noget nyt fra mægler.

I går sendte jeg en tillægsmail til mægleren om at vores købstilbud er gældende til senest på søndag OG at købstilbuddet er betinget af, at vores advokat accepterer købsaftalen i sin helhed.

Pyyyh, mere venten.

Men så i dag ringede mægleren med et modbud på kr. 2.475.000, hvilket er 250.000 mere end vi har budt og 175.000 under den oprindelige kontantpris. “Og så kan I nærmest overtage huset efter jeres eget forgodtbefindende…”, sagde han Gudhjælpemig, som om det nærmest var en gave. Ja tak, men så har vi altså også dobbelt husleje i de næste 3-4 måneder!!

Og uden iøvrigt at turde gå i detaljer her – sælger og/eller mægler kunne jo også kigge med – så vil jeg bare sige, at det er for alt meget, og at vi nok har et andet interessant bud klar til i morgen.

Jamen er det ikke bare sindssygt spændende!!??

Og så vil jeg med det samme undskylde min inaktivitet hos alle jer andre, som jeg altså læser med hos, men næsten ingen kommentarer lægger hos. Det er virkelig ikke mangel på interesse; jeg kan bare ikke rumme mere lige i øjeblikket.

5 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Jo det er da bare rigtig spændende med den ejendomshandel, håber at de vil være med til jeres nye bud i morgen
Knus

Sifka sagde ...

Du skal da ikke undskylde, men bare nyde jeres hushandleri til det yderste:)

MissMuffin sagde ...

Hvor er det spændende!
jeg får næsten ondt i maven af at læse med herinde!!

Unknown sagde ...

Det er der en rigtig gysser :-)

Malou Klidmoster sagde ...

Argh, hvor er det spændende - jeg håber at alt flasker sig!