I dag stak denne her sit lille frække ansigt frem fra redekassens dybe, trygge mørke. I min vildfarelse troede jeg først, at det var en af forældrene på vej ud på et af de utallige ormetogter. Men ved nærmere øjesyn kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var en af babyerne, der allerede er blevet så stor!
Jeg blev helt bekymret for at den skulle falde ned, men hver gang den kom så tæt på kanten, kom dens mor eller far og tvang den tilbage igen, med munden fuld af saftig orm.
Det har der sikkert været en mening med.
Men tænk engang at der er kommet sådan en yndig lille skabning ud efter små 3 ugers redetid!
Jeg gætter på, at de er væk i morgen. Og så bliver der stille i haven – på godt og ondt :o)
3 kommentarer:
Uha du har lige inspireret mig til et blog-indlæg om havens mange fugle.
Godmorgen Lise, det glæder jeg mig til at læse om :o)
Hvor må det være skønt at kunne følge sådan en redekasse, jeg kan ikke sætte en op her på første :)
Knus
Send en kommentar