lørdag den 6. juni 2009

Sceneskræk

Laura har i 2 år haft sin gang i skolens meget unge (0.-2. klasse) kor, hvor de synger en time hver mandag eftermiddag.

Ingen af ungerne synger hverken specielt godt eller specielt dårligt, men de synes det er skønt at synge, og det er dét, som det drejer sig om. Og man bliver glad i låget af det.

Vi har selvfølgelig været ovre til et par eftermiddagsarrangementer og høre hvor dygtige de er, ungerne.

Nu har deres lærer tilmeldt ungerne fra “vores” skole sammen med et par andre skoler i Hvidovre til at deltage Tivolis Musikskoledage i disse dage.

Vi skal med i dag og har planer om at få en dag ud af det derinde. Laura glæder sig sådan men kan næsten ikke trække vejret af bare spænding og nervøsitet.

Update huset:

Vi har selvfølgelig ikke hørt fra sælger endnu, og kommer heller ikke til det i dag, eftersom mægleren har fri/lukket. Gad vide om det er realistisk i morgen?

Nå men nu bliver det i hvert fald nødt til at blive aktuelt med det hus, for jeg er begyndt at indrette det, og vi taler mere om “når” vi flytter end “hvis” vi flytter..

Hav en rigtig god lørdag   :o)

1 kommentar:

FruE sagde ...

Vi har også været i Tivolis koncertsal til musikskoledage for nogle år tilbage. Det er simpelt en oplevelse uden lige. Rammerne er jo med til at gøre sit :)

Glæd jer ;o)