Efter at jeg havde budt 2.350.000 i morges og påpeget at det er vores sidste bud på kontantprisen, spurgte mægleren hvornår vi evt. ville kunne overtage ejendommen? Han har spurgt før, men vi har faktisk ignoreret det med held – indtil nu.
Efter en del diskuteren frem og tilbage blev Manden og jeg enige om at sige 1. august, men så ringede jeg til min bror (jeg stoler mere på hans sunde dømmekraft end på min og Mandens :o) og han mente –selvfølgelig- at vi skulle prøve at være en del mere fornærede end det.
Så for at være lidt mere fornæret har jeg nu meddelt mægler, at vi kan overtage de økonomiske og juridiske forpligtelser i forbindelse med huset fra 1. september, men med mulighed for evt. at overtage tidligere, hvis vores nuværende lejemål kan genudlejes fra 1. august. –Hvordan vi så lige skulle administrere dét, ved jeg ikke…
Mægler har bekræftet at have modtaget vores købstilbud, som gælder til på søndag.
9 kommentarer:
det er lidt af en spændingsroman du er i gang med at skrive :0)
Pøj pøj med jeres bud. Mon ikke sælger gerne vil af med det snart?
Jo længere det ligger, jo svære bliver det at få af hånde.
Det er godt nok spændende! Jeg krydser fingre og tæer for jer :-)
Kari, ja det er bare så spændende, og jeg håber sådan du har ret i, at de gerne vil af med det snarest muligt!
Piskeris, tusind tak for støtten. (Lov mig nu at du ikke falder :o)
VEEEEEEEENTER Spændt :-)
GISP... jeg holder næsten vejret, og håber det bedste for jer.
Rimkoger, rart at vide at man ikke er alene.. :o)
Lise, du bliver altså nødt til at trække vejret. Tænk hvis jeg lige skal spørge dig om noget :o) Og tak.
Jeg skrev også NÆSTEN :-)
Send en kommentar