mandag den 1. marts 2010

Det er noget så spændende


vi er skrevet op til et lille nyt familiemedlem, en lille hundehvalp af racen Bichon Havanais.

Det har i et helt år været på tegnebrædtet, at vi skulle have en ny hund. Den dybe overvejelse har ligget i, om vi skulle vente med familieforøgelsen, til Molly og Anton, vores to gamle hunde, har forladt os. Molly bliver 16 år til august og hendes søn Anton bliver 13 til april, og de virker heldigvis ikke som om de har tænkt sig at dø foreløbig.

Jeg tror på, at de to gamle og den lille nye vil kunne få meget glæde af hinanden, samtidig med at den lille jo automatisk vil opnå meget dyrebar socialisering af Molly og Anton.

Nu er den aktuelle hundetæve i løbetid og vil blive parret i de næste dage, hvilket gerne skulle resulteret i et kuld fantastiske små gryntebasser i maj, som er klar til deres nye familier i starten af juli. -Ganske som jeg har ønsket, så jeg har minimum 3 uger til at vænne den lille til familien og alle de andre store forandringer den skal udsættes for.

Nå, men nu skal parringen jo først lige lykkes...

Og det er altså så spændende!

4 kommentarer:

Bettys blog sagde ...

Aj, hvor spændende med en hvalp. De ser nuttede ud, de to på billedet. Mon ikke de gamle hunde vil tage godt imod sådan et lille hundebarn? Jeg tror det.

Rina sagde ...

Nårh, hvor er de cute! Det lyder dejligt - og klogt at lade de gamle lære den lille ny op i livet...*S*
RINA ;O)

Margrethe sagde ...

Nej hvor er det spændende :-) 16 og 13 år er søreme flot - skønt når man får lov at beholde sine hunde så længe :-)

Madame sagde ...

Det lyder vel nok spændende, Susanne og en fin idé at de to ældre hunde kan socialisere den lille ny :-)
Jeg håber, du fotograferer de små gryntebasser, så vi kan glæde os sammen med dig ;)