Var til kontrol på Herlev i dag, og de fleste tal så nogenlunde pæne ud. Det bedste er nok, at jeg nu er oppe på næsten 30% nyrefunktion, hvilket er en stigning på 5% siden marts. Små skridt er det. Men så længe de går i den rigtige retning, så er det ok, at det går langsomt.
Min sygefraværssamtale med min arbejdsgiver og bisidderen fra HK i fredags forløb som planlagt, og det er foreløbig aftalt, at jeg (under en såkaldt §56) arbejder som før sommerferien: 4 timer om dagen (eller længere, hvis jeg selv synes jeg er i stand til det) i 4 dage om ugen. Den femte dag går jeg til kontrol på hospitalet.
§56-ordningen gør, at min arbejdsgiver får lønrefusion fra kommunen fra første time, hvis jeg en dag ikke magter at komme på arbejde. –Eller hvis jeg bare er nødt til at gå hjem efter et par timer på job. På den måde skal jeg ikke spekulere på, om jeg er en økonomisk belastning for arbejdspladsen og skal ikke – som jeg tidligere har været tilbøjelig til – blive så længe på arbejde, at alle alarmklokker i min krop ringer.
Når engang jeg er nede på en human mængde Prednisolon og div. andre binyrebarkhormonprodukter, så vil bivirkningerne være tilsvarende færre/mærkes mindre, og min evne til at arbejde øges også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar