lørdag den 28. februar 2009

BANG!!

Jeg hader tv-reklamerne for rengøringsproduktet Cillit Bang! De er latterlige, vildt opskruede OG eftersynkroniserede, og jeg har altid sagt til mig selv, at jeg under ingen omstændigheder skal have det i mit hus. Ikke desto mindre havde jeg jo en plan for i dag og kom i tanker om de lidt vel kalkangrebne vandhaner og afløbet i brusekabinen. På vej til kassen i Fakta greb jeg uden at tænke over det i forbifarten en flaske Cillit Bang, og det var egentlig først da vi igen sad i bilen, at jeg kom i tanker om, hvad jeg havde gjort. Skideirriteret over at jeg alligevel var hoppet på den, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne bruge det og så i øvrigt én gang for alle bevise, hvor dårligt et produkt det er!

CILLIT BANG

Nå, i gang på et meget hårdt kalkangrebet sted: sprøjt-sprøjt, tør-af, tør-af……  Og jeg måtte sluge ikke bare en klump men sgu osse mine egne ord!

OK så virker det. Som i v-i-r-k-e-r.

Men jeg synes stadig det er en lorte-reklame. Hvis I vil undskylde mit franske…. Og jeg er ikke den eneste.

Og jeg vil UNDER INGEN omstændigheder komme ind på, hvad det stads gør ved miljøet.

7 kommentarer:

Sifka sagde ...

BANG! Ajax har en lignende udgave, som er lige så god;)

Malou Klidmoster sagde ...

Åh, så vi er kommet til de slemme indrømmelser. Så må jeg hellere komme ud af skabet. Jeg bruger det også! Der står en kæmpe dunk under vasken. Lugten er forfærdelig, det skader miljøet, der skal handsker til og nævnte jeg lugten? Men det virker jo. Jeg har ikke de store kræfter til at gøre rent mere, men med stads kommer jeg langt på 1 time. Så siger det BANG og hele køkkenet er pletfrit uden knofedt.
Hmm, måske skulle jeg også prøve den der sprøjte fidus :-)
Mvh Malou

Sus sagde ...

@ Sifka, åh, godt du siger det! Det er traumatisk for mig at jeg har Cillit Bang i mit hjem ;o)

Sus sagde ...

@ Malou, slemme dig ;o) Og jeg anede ikke, at man kan få det i andet end sprayflasken??! Men jeg må nu sige, at sprayflasken var rimeligt praktisk, for det nærmest skummede når det kom ud, og så kunne det bedre "lægge" sig på fladerne.
Men du har ret i, at man skal have handsker på (og sgu også maske), og man skal IKKE have børn i nærheden. Jeg syntes nærmest jeg kunne mærke det på min tandemalje! Muligvis bare min dårlige samvittighed over for miljøet :o)

Sus sagde ...

Og Malou, jeg glemte helt at sige, at jeg sagtens kan forstå, at det produkt må være en stor hjælp for dig, eftersom det jo ikke er nødvendigt at bruge knofedt. Jeg har ingen undskyldning, andet end sindssyge i gerningsøjeblikket :o)

Elin sagde ...

BANG! OG PLING!

Du har da de skøreste (skønneste) overskrifter! Man blir' i helt godt humør, og jeg ligger ellers underdrejet med en slem forkølelse . . .

Tror jeg vil sende manden ud efter en flaske Silly Bang til vores elendige badeværelse, der først skal skiftes om et års tid . . .

Sus sagde ...

@ HA Elin, jeg ved det godt ;o) Og det er dejligt at du bliver i godt humør!
Synd du ligger og er syg. Jeg håber du bliver forkælet. Og helst med noget andet end Silly Bang :o)
Vores badeværelse var også elendigt indtil november forrige år, og nu er det bare så hyggeligt, at jeg egentlig godt kunne bo derinde, hvis jeg ellers fik lov af resten af familien :o)
Håber du hurtigt får det bedre igen.