I går aftes kom mindsten på 9 år ind til mig i sofaen med et ejendommeligt ansigtsudtryk og proklamerede:
Nu tror jeg ikke, jeg tror på de drillenisser mere!
Nærmere adspurgt havde hun fundet det gavepapir, som jeg har brugt til indpakning af de daglige december-gaver fra drillenisserne.. Og som jeg hidtil har gjort meget for at holde skjult..
Og vi har været i samme situation før, hvor hendes lidt ældre klassekammerater har sået tvivlen i hende, men hvor det alligevel for en stund er lykkedes os at holde den frygtelige sandhed fra livet. (hendes)
Men lige denne gang nåede hun at fange Mandens smil og vores blik til hinanden og fik sine bange anelser bekræftet!
Og hun havde det i starten så ejendommeligt med det, at jeg var lige ved at græde over hendes tab af en vidunderlig og hyggelig illusion. –og faktisk også over mit eget tab af samme. Men til min store lettelse udbrød hun lidt efter:
Tænk at det har taget mig 9 år at regne det ud!!
Og SÅ kunne vi lade latteren rulle, alle tre.
Og jeg slipper for dilemmaet om jeg skulle indvie hende i intrigen, inden hun nærmest blev moppet i skolen for sin naive barnetro.
Men det hyggelige drilleri, dét slipper hun ikke for! Og heller ikke alle de andre dejlige julehem’ligheder… :)
Her er et par eksempler på noget drillenissedrilleri..
6 kommentarer:
Ih, hvor jeg husker min egen kamp med klassekammerater, ang. julemanden.
Jeg havde set julemanden, han kom med heste og vogn og holdt uden for, hvor vi boede, og så kom han med gaverne i en sæk, og bagefter tog han videre, jeg havde selv set det.
At min far og onkel så havde fikset det hele, fordi de ville, at jeg skulle opleve det, tja, - det fandt jeg først ud af meget længe efter.
Knus
Vibeke
*SS*
Størstepigen spurgte, hvordan vi havde gjort dengang julemanden for nogle år siden kom med hendes sækkepude! For nu vidste hun godt, hvem det ikke var, men har åbenbart ikke gennemskuet resten... åh, det er dejligt!
KH RINA ;O)
Ja når man ligefrem selv har set det, så er der jo ingen diskussion, Vibeke! :)
Kh. Sus
Ej hvor skægt Rina, at det alligevel ikke er HELE sandheden der er sivet ind.. For Lauras vedkommende kom det hele til hende med 5 minutters mellemrum: Når drillenisserne ikke driller, hvad så med Julemanden.. Eksisterer han? Og hvad så med PÅSKEHAREN??? Pyha det var mange års hyggelige traditioner hun lige fik pirket ved dér. :)
Kh. Sus
Jeg er så glad for at høre, at det er lykkes jer, at bevare den magi , i 9 år.
Jeg synes magien bliver pillet ud af moderne børns liv.
Heja for drillenisser, påskeharen og tandfeen :-)
Miri, ja den magi kommer aldrig igen, når man først er blevet "belyst". Men til gengæld er jeg sikker på, at alle vores magiske traditioner vil blive ført videre til de næste generationer i en eller anden form, og det trøster mig :)
Send en kommentar