Lykken er

når ens store børn kommer myldrende i tide og utide, selv om de er flyttet hjemmefra. Og sådan har det også været i denne weekend. Mine store unger, nogle af dem med påhæng i form af en kæreste eller en venindes 9-måneders baby samt sine 2 chihuahuaer har været her fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, og vi har grinet og snakket og puslet.

Mindsten på 9, som faktisk de sidste to år har haft en alvorlig og udtalt antipati mod babyer vendte simpelthen på en 5-øre og hjalp med at skifte den lille, sang og passede hende, og uden overdrivelse kan jeg sige, at jeg var glad.

Det har været en rigtig dejlig weekend.

Der er noget i luften..

Det er den mest fantastiske morgen og jeg cyklede stille og roligt til gymnasiet mens jeg nød, at det var lunt og lyst. Duerne havde det åbenlyst på samme måde, for de sad allevegne på lygtepælene med deres hyggelige kurren.

Var det ikke for sneen, som jo stadig er der i vidt omfang trods hastigt tilbagetog, så ville jeg gå hjem og gøre et eller andet i haven.. :)

For det er ganske vist..

Ny verdensborger

Min store datters bedste veninde fødte for et par uger siden en lille dreng. Og de sad og hyggede sig hjemme hos mig alle tre, da jeg kom hjem fra arbejde i går.

Veninden har haft sin gang i vores hjem fra ungerne var fem år, så hun er nærmest en del af familien. -Og især de seneste år, hvor min datter og veninden har været kærester med to brødre. Så nu er de også svigerinder :)

Nå men puslingen. Han er en rigtig lille Charlie. Gryntende og knirkende og let krøllet i ansigtet, som han sov op ad min datters skulder. Dejlig at skue og dejlig at holde :)

Farvel, barnetro

I går aftes kom mindsten på 9 år ind til mig i sofaen med et ejendommeligt ansigtsudtryk og proklamerede:

Nu tror jeg ikke, jeg tror på de drillenisser mere!

Nærmere adspurgt havde hun fundet det gavepapir, som jeg har brugt til indpakning af de daglige december-gaver fra drillenisserne.. Og som jeg hidtil har gjort meget for at holde skjult..

Og vi har været i samme situation før, hvor hendes lidt ældre klassekammerater har sået tvivlen i hende, men hvor det alligevel for en stund er lykkedes os at holde den frygtelige sandhed fra livet. (hendes)

Men lige denne gang nåede hun at fange Mandens smil og vores blik til hinanden og fik sine bange anelser bekræftet!

Og hun havde det i starten så ejendommeligt med det, at jeg var lige ved at græde over hendes tab af en vidunderlig og hyggelig illusion. –og faktisk også over mit eget tab af samme. Men til min store lettelse udbrød hun lidt efter:

Tænk at det har taget mig 9 år at regne det ud!!

Og SÅ kunne vi lade latteren rulle, alle tre.

Og jeg slipper for dilemmaet om jeg skulle indvie hende i intrigen, inden hun nærmest blev moppet i skolen for sin naive barnetro.

Men det hyggelige drilleri, dét slipper hun ikke for! Og heller ikke alle de andre dejlige julehem’ligheder…   :)

Her er et par eksempler på noget drillenissedrilleri..

Skorstensfejer'n gik en tur

-og kom forbi her hos mig - i ægte skorstensfejertøj! (har aldrig set en i levende live før)

Manden og jeg har en drøm om at få en brændeovn installeret her i huset og vi har faktisk købt en spritny en til næsten ingen penge.

MEN vi har ikke noget hul i væggen ind til skorstenen (som vi trods alt HAR - skorstenen) og derfor har vi kontaktet kommunens skorstensfejer, så han kunne fortælle om det praktiske, der skal foregå og ikke mindst... host ... prisen. For der skal åbenbart støbes en ny skorsten i den ene af de to eksisterende skorstene. Og der skal etableres renselemme. Og nogle trin-dimser på taget, som skorstensfejeren kan gå op ad, når han skal feje...

Et slag på tasken: 10.000 + moms. Host igen. Det lyder egentlig ikke af så meget, men det er i hvert fald mere end vi umiddelbart havde forestillet os med vores amatørhjerner.. Når vi er i det prisleje, skal der tænkes en ekstra gang. Også selv om det på sigt er en god investering..

Fra mit vindue i køkkenet

har jeg den dejligste udsigt over haven og dermed de mange fugle, som efterhånden har fundet vej hertil i deres søgen efter føde. Føde har vi masser af her, og i dag smed jeg som sædvanlig et æble fra sidste års høst ud på plænen.

Her er solsortene på vej mod æblet i fuldt firspring. Isblokken i midten af billedet er resten af det frosne vand fra regnvandstønden. –Som altså fik en frostskade  :)

Endelig kom de

vores gamle venner, også kaldet madklubben. Vi er tre par, som har holdt sammen siden folkeskolen, og som mødes ca. hveranden måned til dejlig mad og opfølgning på livet hos hinanden siden sidst. Tilfældet har villet at vi ikke har kunnet mødes de sidste 8 måneder, men i går lykkedes det, og hvor var det hyggeligt. -Og dejligt at vise dem rundt i vores nye hus, som de jo så heller ikke havde set før.

Nu er det søndag morgen, og jeg er som sædvanlig den første oppe, hvilket jeg nyder. Søndag morgen plejer jeg at lave rugbrødsdej (som jeg så bager efter aftensmaden), og i dag er ingen undtagelse. Men derudover er jeg kommet til at love Mindsten at bage bananmuffins i dag. Og Manden har spurgt om jeg ikke ville bage boller :)

Jeg tænker at jeg starter med bolledejen, og gæren er drysset med salt og sikkert næsten opløst, så 3-2-1 NU går det løs med bageriet..

Uden illustration

bliver dette indlæg, eftersom Manden og ældstesønnen i går aftes mente det var meget vigtigt at få skiftet mit styresystem her og nu.

Så jeg kan komme på, men jeg har ikke adgang til nogen programmer eller mine billeder, grafik eller noget som helst andet for den sags skyld. (ved godt hvad en stor del af i dag skal gå med..)

Det gør nu ikke så meget. Jeg ville egentlig bare skrive at de sidste par dage har været hyggelige. (I forgårs i Ikea med Manden og i går på bytur med mindsten til bl.a. Nationalmuseet.)

Mindsten (og resten af familien) har jo set filmen “Guldhornene” som er en sød og rigtig skæg film, hvor bl.a. Grauballemanden er med. I filmen genkendes han af en nordisk gud, som kalder ham Palle, og da Mindsten i går spurgte informationsdamen hvor på museet Palle var placeret, var hun straks klar over hvem vi talte om. Palle ligger pt. i Århus, så ham fik vi ikke “hilst på”, men guldhornene så vi.

I dag skal vi nyde vores sidste vinterferiedag, bl.a. i selskab med min søde svigerfar og hans kæreste.

God fredag til jer som kigger forbi.

Operation Påskeglad 2010

Netop som jeg tænkte at det måtte være ved at være tid igen, fik jeg besked fra Pernille på FB! Og jeg skal selvfølgelig være med igen!

Det kan du også være: klik på billedet for at se reglerne for deltagelse. Det er noget så hyggeligt og sjovt.

Det er Pernille, der er iværksætter og tovholder.

Kitchen Aid eller ..

I julegave ønskede jeg mig et Kitchen Aid rivejern - sådan et tårn af fire sider med hver sin rivestørrelse og med en skål indeni i bunden til at opsamle alt det revne.. NOT! I dag skulle jeg prøve det for første gang, og der var lige så meget gulerod på bordet som i opsamlingsskålen..

Jeg kunne lige så godt have brugt mit trofaste gamle flade rivejern.. Det havde været mindst lige så effektivt.
Min eneste grund til at ønske et rivejern i lige dette mærke er, at det normalt er forbundet med kvalitet.. Min fantastiske røremaskine er i hvert fald.

Pyha

jeg syntes egentlig den var meget pæn mens jeg sad og lavede den, headeren, men nu hvor den sidder her på bloggen, synes jeg den er ubehagelig for øjnene..

Det får være, for nu skal jeg have morgenmad, og så skal Manden og jeg et smut HERUD.. –Bare et smut  :)

Lidt af hvert..

mest for at prøve..

På en normal søndag

på denne tid ville jeg så småt være i mandag-i-morgen-mode: hænge vasketøj op, gøre morgendagens tøj klar, lave tidlig aftensmad og så i øvrigt gå tidligt i seng.

MEN..

alt det behøver jeg ikke nødvendigvis, for jeg har vinterferie, og det er en skøn fornemmelse!

Hjerterne..? Jamen er det ikke Skt. Valentinsdag i dag? Manden blev kaldt på arbejde i formiddags, men jeg håber da, han kommer hjem i løbet af en times tid, den stakkels mand, og så skal han få et kys lige på trutten, skal han. Det fik han osse i morges, fuldstændig ligesom i går og i forgårs og i for-forgårs og fuldstændig ligesom han får i morgen og i overmorgen osv..

De her står

hos min søde svigermor, hvor vi lige nu sidder og slår mave mens vi med længsel hører kaffemaskinen boble og syde de sidste dråber kaffe ud til vores ære...

Jeg gider det ved Gud ikke mere..

-snevejret. Jeg, den store JULE-, VINTER-, SNEENTUSIAST, er simpelthen træt af sne. Havde aldrig troet jeg skulle sige det:

Vinter, skrid. Sne, skrid. Kulde, skrid.

Jeg vil have forår med sol, varme, tulipaner, påskeliljer og hvad der ellers (formentlig) ligger skjult i den kolde jord i min have. (Jeg ved jo strengt taget ikke hvad der ligger dernede, for det er vores første februar her..)

Nå men i mellemtiden må jeg konstatere, at alle mine trusler ikke gør den store forskel, og jeg må til min ærgrelse indrømme, at det faktisk er pænt.. –Eller kan i hvert fald være det..

Pip

er lige omkring det jeg vover at nedfælde lige nu, men det er også et stort skridt.

Ingen store detaljer om alt muligt i mellemtiden. Stress. En mild grad af angst. Ikke voldsomt, men nok til at jeg ikke har formået at dele det her. Og jeg er stadig for tyndhudet, så der kommer ikke noget resumé fra de sidste 6-7 måneder, sådan lige foreløbig. –Eller måske pletvis.

Jeg har fulgt med hos alle i blogland. Og et utal af gange været ved at kommentere – men er blevet stum, når jeg havde tasterne under mine fingerspidser. Til gengæld har jeg som regel formået at holde min og familiens hjemmeside vedlige. Det kan jeg lige overkomme. Dér kan man danse rundt på overfladen, på herlig uforpligtende vis, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det, fordi det ikke kun handler om mig.

Men jeg har vel nok savnet mit sted her. Og kontakten. Hvor jeg godt tør åbne døren næsten helt fordi jeg føler mig dejligt anonym og alligevel kendt på en gang. Men altså alligevel ikke har været i stand til det i et stykke tid nu.

Håber jeg vover at trykke på “Udgiv”-knappen inden jeg går i seng om lidt.