Pip

er lige omkring det jeg vover at nedfælde lige nu, men det er også et stort skridt.

Ingen store detaljer om alt muligt i mellemtiden. Stress. En mild grad af angst. Ikke voldsomt, men nok til at jeg ikke har formået at dele det her. Og jeg er stadig for tyndhudet, så der kommer ikke noget resumé fra de sidste 6-7 måneder, sådan lige foreløbig. –Eller måske pletvis.

Jeg har fulgt med hos alle i blogland. Og et utal af gange været ved at kommentere – men er blevet stum, når jeg havde tasterne under mine fingerspidser. Til gengæld har jeg som regel formået at holde min og familiens hjemmeside vedlige. Det kan jeg lige overkomme. Dér kan man danse rundt på overfladen, på herlig uforpligtende vis, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det, fordi det ikke kun handler om mig.

Men jeg har vel nok savnet mit sted her. Og kontakten. Hvor jeg godt tør åbne døren næsten helt fordi jeg føler mig dejligt anonym og alligevel kendt på en gang. Men altså alligevel ikke har været i stand til det i et stykke tid nu.

Håber jeg vover at trykke på “Udgiv”-knappen inden jeg går i seng om lidt.