fredag den 19. februar 2010

Uden illustration

bliver dette indlæg, eftersom Manden og ældstesønnen i går aftes mente det var meget vigtigt at få skiftet mit styresystem her og nu.

Så jeg kan komme på, men jeg har ikke adgang til nogen programmer eller mine billeder, grafik eller noget som helst andet for den sags skyld. (ved godt hvad en stor del af i dag skal gå med..)

Det gør nu ikke så meget. Jeg ville egentlig bare skrive at de sidste par dage har været hyggelige. (I forgårs i Ikea med Manden og i går på bytur med mindsten til bl.a. Nationalmuseet.)

Mindsten (og resten af familien) har jo set filmen “Guldhornene” som er en sød og rigtig skæg film, hvor bl.a. Grauballemanden er med. I filmen genkendes han af en nordisk gud, som kalder ham Palle, og da Mindsten i går spurgte informationsdamen hvor på museet Palle var placeret, var hun straks klar over hvem vi talte om. Palle ligger pt. i Århus, så ham fik vi ikke “hilst på”, men guldhornene så vi.

I dag skal vi nyde vores sidste vinterferiedag, bl.a. i selskab med min søde svigerfar og hans kæreste.

God fredag til jer som kigger forbi.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tak- Fredagen var god :-)
Dejligt at film kan skabe interesse for historien , hos børn.

Rina sagde ...

Åh, jeg ville ønske at mindstepigen hos os gad Nationalmuseet. Det lyder som en dejlig ferie med hygge, hygge... Det er vejret jo også til!
RINA ;o)