Jeg kom lige forbi hos hende her og fandt opskrifter/anvisninger på de yndigste juleting.
Det er typisk mig, at jeg først finder det nu, men til gengæld er det nok lige tidsnok til at jeg ville kunne nå at flikke noget af det sammen inden december 2011
Jeg vil ikke bringe billeder af julesagerne, men dette virker som et passende valg, for jeg kan tydeligt mærke, at dagen er blevet omkring 20 minutter længere!
I går aftes kom mindsten på 9 år ind til mig i sofaen med et ejendommeligt ansigtsudtryk og proklamerede:
Nu tror jeg ikke, jeg tror på de drillenisser mere!
Nærmere adspurgt havde hun fundet det gavepapir, som jeg har brugt til indpakning af de daglige december-gaver fra drillenisserne.. Og som jeg hidtil har gjort meget for at holde skjult..
Og vi har været i samme situation før, hvor hendes lidt ældre klassekammerater har sået tvivlen i hende, men hvor det alligevel for en stund er lykkedes os at holde den frygtelige sandhed fra livet. (hendes)
Men lige denne gang nåede hun at fange Mandens smil og vores blik til hinanden og fik sine bange anelser bekræftet!
Og hun havde det i starten så ejendommeligt med det, at jeg var lige ved at græde over hendes tab af en vidunderlig og hyggelig illusion. –og faktisk også over mit eget tab af samme. Men til min store lettelse udbrød hun lidt efter:
Tænk at det har taget mig 9 år at regne det ud!!
Og SÅ kunne vi lade latteren rulle, alle tre.
Og jeg slipper for dilemmaet om jeg skulle indvie hende i intrigen, inden hun nærmest blev moppet i skolen for sin naive barnetro.
Men det hyggelige drilleri, dét slipper hun ikke for! Og heller ikke alle de andre dejlige julehem’ligheder… :)
Her er et par eksempler på noget drillenissedrilleri..
