Viser opslag med etiketten fritid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fritid. Vis alle opslag

fredag den 19. august 2011

Hvis nogen fortjener det..

-så er det mig. –At det er weekend. Det har været en hård uge. På den fede måde.

Det har været nøjagtigt ligeså hektisk en uge, som samme tid sidste og forrige år, men det er en fornøjelse igen at se kontoret fyldt med unge mennesker, som har tusind spørgsmål om dit og dat og studieretninger og valgfag, men mest om SU.

Yngstedatter og jeg er alene hjemme i aften. Sønnike skal i byen, og Manden er til firmafest, så vi skal hygge lidt ekstra.

søndag den 7. august 2011

Den gik hurtigt..

..den weekend. Jeg har nærmest en fornemmelse af, at tiden er gået med dobbelt fart siden fredag eftermiddag, men det er en helt normal fornemmelse, som jeg kan kende helt fra jeg startede mit første job som ganske ung. –Og jeg er sikker på, at mange har det på fuldstændig samme måde.
Manden har været på arbejde i weekenden. Og derfor var det mig og mine unger alene, der i går tog til hyggelig dobbelt fødselsdag hos de bedste venner. Ældstedatter skulle med og hentede os i sin bil. Skønt.
I dag har jeg ryddet op og været med mine piger på fyld-penalhuset-op-togt i Bog & Idé. (Det er i morgen, det er yngstens første skoledag i 5. klasse.) Jeg elsker den tradition lige så meget som mine unger altid har gjort, og jeg undres nu lige meget hver gang de når det her alderstrin, for nu begynder viljen/lysten/behovet hos dem for at få mærkevarer.. Og Laura er ingen undtagelse. I øjeblikket er det skoletasker og andet udstyr fra firmaet Paul Frank, der er det hotteste. Men for det første mener jeg ikke nødvendigvis, at hun skal have ny skoletaske hvert eneste år, og for det andet, er der ikke for to ører ergonomi i de skoletasker. (Og Laura’s skoletaske bliver tung.) Så vi landede på et kompromis, som vi begge kunne leve med: et Paul Frank viskelæder, ditto lommebog samt ditto blyant. Dertil masser af valgfri blyanter uden navn, bogbind, mere viskelæder, passersæt, lektiebog OG et rigtig flot penalhus. Vi blev enige om, at hun kan ønske sig en ny skoletaske til jul eller fødselsdag. Jeg er helt på det rene med, at det kompromis bliver for min regning til næste år ved samme tid..
I løbet af næste uge får hun årets skolebøger hjem, og jeg er spændt på, om hun kan huske, hvordan man binder bøger ind. (Det kan hun sikkert ikke – det forekommer mig, at jeg bandt ældstedatters bøger ind, indtil hun var 15..)
På en af mine egne togter rundt i blogverden forleden, var jeg faldet over Liselottes indlæg med de dejligste ovntørrede cherrytomater, og dem lavede jeg i dag. To sylteglas (næsten) fulde af de lækreste slikagtige små tomater, overhældt med olie og klar til fråds efter egen fantasi.
IMG_9952
I morgen venter en hård dag på gymnasiet; det er lærernes første dag på job efter sommerferien, og dét plejer ikke at gå stille for sig. Det bliver herligt at se dem igen, og så har vi lige tre dage til sammen at samle kræfter til torsdag, hvor både nye elever og de mere hærdede 2. og 3. g’ere møder til et nyt skoleår.

søndag den 29. maj 2011

Kanel-pull-apart

I marts faldt jeg over dette indlæg og lovede mig selv at lave denne anderledes “kanelsnegl” hurtigst muligt.

Det bliver så nu, med opskrift fra Joy.

Billeder følger, når (og hvis) resultatet er well done.

-Og her kommer de, billederne:

Kanel pull apart bread, 29. maj 2011 002

Kanel pull apart bread, 29. maj 2011 003Kanel pull apart bread, 29. maj 2011 004

Kanel pull apart bread, 29. maj 2011 005

Kanel pull apart bread, 29. maj 2011 007

Det færdige resultat minder mest af alt om flæstesteg, men duften og smagen er KANEL!

tirsdag den 19. april 2011

Travl påske

Var i haven hele dagen i går, og det var skønt at bruge kroppen ovenpå al den slappen af de sidste 3 ugers tid.

Vi bestilte i går et redskabsskur (det mindste på markedet). Det bliver leveret i morgen og skal stå i dette hjørne af haven, som på mystisk vis altid har været rodet og båret præg af div. haveredskaber mv., som godt nok hører til billedet på en eller anden måde, men som dog RODER. Og de skal IKKE stå på den hyggelige overdækkede terrasse mere!

Nå, men forarbejde! Der skal gøres meget, og jeg er glad for, at min store søn elsker den slags projekter lige så meget, som jeg selv gør, for jeg havde aldrig klaret det alene.

div. iPhone 003

På fredag får vi vores gode venner på besøg til påskefrokost sammen med alle vores børn og svigerbørn, og jeg håber, at skuret står på sin plads til den tid.

lørdag den 16. april 2011

Den rigtige vej

Dagens kontrol på Herlev Hospital viste fra blodprøven i mandags, at mit nyretal (kreatinin) stadig er for nedadgående, hvilket er helt fantastisk. Bivirkninger er stadig øverst på lægernes spørgeskema, og det varer vel ikke længe, før de for alvor sætter ind. Jeg føler mig i venteposition, fordi jeg ved de kommer, bivirkningerne, men ikke hvilke, og selvfølgelig heller ikke i hvor høj grad..

Måske er jeg lidt for opmærksom på symptomer, og jeg går meget op i, om det jeg siger/mener, er et udtryk for at jeg er påvirket.

På vej hjem fra hospitalet hentede vi Tilde hos hundefrisøren – hvilket var så spændende, at jeg havde helt ondt i maven. Her er hun lige før og lige efter besøget hos frisøren. Jeg er ovenud tilfreds, og livet bliver meget lettere for både hende og os. (Livet er for kort til filterknuder)

Tilde før og efter klip 15. apr. 2011

I dag har Manden morgenvagt, dvs. 7-15, og jeg vil male carporten med hjælp fra ældstesønnen, som også har på programmet at højtryksspule vores blomsterkasser, terrassefliserne mv., så dagen skal nok få ben at gå på.

I morgen skal vi i Bauhaus og købe blomster til udplantning. Jeg glæder mig til at få jord under neglene igen.

Bellis, hornviol og påskeliljer

torsdag den 14. april 2011

Det ser lovende ud..

På en dag som ellers er startet med kulde, tåge og gråvejr, og hvor jeg af samme årsag har haft gang i brændeovnen hele formiddagen, ser det nu lysere og lysere ud derude.

Jeg har været i underskud på energi-kontoen siden hospitalsopholdet, og langt de fleste dage har jeg ligget henslængt på sofaen med et tæppe over mig.

I dag tror jeg, skal være dagen hvor jeg prøver at få bestilt noget. Det føles rigtigt, og den første omgang tøj snurrer nu lystigt i vaskemaskinen.

Om lidt vil jeg vove mig ud i haven og give min plæne en ordentlig overhaling med løvriven. Og hvis tiden og kræfterne er med mig, vil jeg kigge lidt på vores overdækkede terrasse, som jeg gerne vil gøre hyggelig og indbydende med nye hynder til de hvide møbler, måske en hylde til fyrfadslys eller lign.

Nu er den foreløbig blevet malet (det er i virkeligheden bagsiden af vores carport/værksted) af Manden og sønnike, men jeg forestiller mig, at der er et utal af muligheder for at gøre det til et rigtigt hyggehjørne. Solen skinner her fra ved 13-tiden og nærmest til solnedgang, så pladsen er ideel til både aftensmad/eftermiddagste mv.

Nogen der har nogle gode idéer? Gode råd modtages med kyshånd!  Smiley

iPhone-billeder, apr. 2011 023

søndag den 9. januar 2011

I gang!

Natten har været lang, og det er ikke meget søvn, jeg er blevet tildelt. De sidste to timer er tilbragt foran skærmen her med tungt hoved (og ditto r..) og øjne, der føles hævede pga. søvnmangel.

MEN.. nu må jeg vist lige tage mig sammen, hvis det ikke skal blive en dum og uproduktiv søndag, og dét ville da være helligbrøde. Så nu letter jeg måsen. Der er hunde, der skal ud på lang luftetur og det plejer jo at være vældig hyggeligt, når først vi er der, i Brøndbyskoven.

Senere er der en masse andre ting på programmet, men små skridt.. Vi skal nok nå det hele.

God søndag til dig der kigger forbi.

cutecolorschores2

tirsdag den 4. januar 2011

Aaaaahhh

hvor skønt at komme hjem og slappe af med en kop te… (og gamle Anton Andersen og turboduracellhunden, Tilde)

Lys i halvmørket, 4. jan. 2011 002

mandag den 3. januar 2011

Fint og rent

er her nu, og jeg har facebook’et og læst blogge de sidste par timer med god samvittighed.

Hundene fik deres tur, og der blev også til til nogle skud med Canon’en.

 Haven 3. januar 2011 006

Haven 3. januar 2011 007 

Haven 3. januar 2011 011 

Haven 3. januar 2011 012 

Haven 3. januar 2011 017

Sidste fridag

kunne jeg godt fristes til at bruge, henslængt på sofaen, blot for at understrege, at det ER en fridag, OG også, at manden og mindstens hverdag er startet i dag..

Men..

Jeg har lovet mig selv, at når de to kommer hjem i dag, så er her som blæst! Bogstaveligt talt.

Vi har i den sidste uge ladet som om, der ikke fandtes ting som støveklude, støvsuger, toiletrens og slige ubehageligheder. Nydt hver dag og ikke lavet andet end at nyde fritiden og samværet.

Nå, jeg må i gang, og hvis jeg er lidt god, kan jeg nå at lufte både hundene og kameraet, inden familien kommer hjem.

AGI-dag 24. sep. 2010 004

søndag den 2. januar 2011

Den smukkeste tur

Ansporet af det smukke solskin og trangen til motion og sprød, frisk luft i lungerne drog manden og jeg til Brøndbyskoven med hundene.

Jeg fik et spejlreflekskamera i fødselsdagsgave i december, og jeg har glædet mig til at tage udendørs billeder med det - og gerne, mens der endnu var sne.

Sne var der i dag, og jeg skød mange billeder, mens jeg glædede mig som et lille barn til at komme hjem og få dem boostet frem på pc-skærmen.

Jeg tog over 100 billeder, vel vidende at de fleste skulle slettes igen, men der var da flere gode i mellem, synes jeg selv.













onsdag den 1. december 2010

1. December!

1. December!
Mindsten, næstmindsten og jeg har skrabet hver sin skrabekalender nu til morgen, og hun har selvfølgelig også åbnet sin Pyrus kalender. P3 spillede "Rockin' around the Christmas tree", og så er det ganske vist :o)






- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 19. september 2010

Søndagen

 

cutecolorschores7

er startet så smukt, og om lidt vil jeg hænge vasketøj op i haven. Det varer ikke længe, før man ikke længere med fordel kan gøre det, så det er bare om at udnytte, at solen stadig har en smule mere magt end kulden.

Senere skal vi i skoven med hundene, så de kan strække ud og møde nye venner i Hvidovres eneste hundeskov, Brøndbyskoven. Her er skoven delt op, så det i halvdelen er tilladt at gå med hunden løs. Her er masser af fysiske udfordringer for hundene, som kan balancere på bunker af fældede træstammer, søge efter spor (medbragte pølsestykker) og lege med de andre løse hunde med samme idé om, hvordan en søndag formiddag bedst tilbringes.

Resten af dagen tager vi, som den kommer; der skal bages rugbrød til næste uges madpakker og et par bradepander med drømmekage, som jeg vil sælge på gymnasiet i morgen og lade pengene fra salget gå videre til de meget trængende ofre i Pakisten. Udover det er afslapning en dominerende part.

søndag den 29. august 2010

Hold da op

hvor har jeg slappet af i dag! Bortset fra lidt tøjvask og –ophængning, så er det eneste praktiske jeg har foretaget mig, at låne ører og en skulder til min store datter som ringede fra morgenstunden og var så ked af et problem hun havde med en veninde, som hun følte sig forrådt og udnyttet af.

Problemet er ikke løst, men en hel dag med snak har alligevel givet mulighed for at se det fra flere vinkler, og hun gik herfra i eftermiddags i et noget bedre humør end hun kom med i morges.

Jeg har lige trænet lidt forskellige kommandoer med lille Tilde og gamle Anton, om lidt skal vi ud på en luftetur, så de er dejligt trætte til natten, og så skal jeg på hovedet i seng, så jeg er klar til i morgen.

Div. Tilde, aug. 2010 006

lørdag den 30. maj 2009

Fra min plads på solvognen

I_haven_002, picniked

Mejsernes landings- og startbane :o)

I_haven_003, picniked

 

I_haven_011, picniked

Bonderosens buttede blomster

I_haven_007, picniked

Klematisen som vokser op ad trolden

 I_haven_013, picniked

De to her. Hende til venstre er min  :o)

 I_haven_015, picniked

Her er hun med Anton Andersen  :o)

Hvor dum må man være..

Manden talte med hende fra Nykredit i går. Efter nogen snak frem og tilbage kom han frem til:

  1. Hendes chefs første indstilling havde været at sige nej til at yde os et lån
  2. Hun mente at hun efterhånden havde forklaret sagens rette sammenhæng
  3. Måske får vi svar på tirsdag
  4. Når man låner penge til et hus, så kan man ikke låne 200.000 oveni til div. reparationer af huset (og vi er jo lige kommet ind med firetoget, så det troede VI, at man kunne)

Da jeg sagde til Manden, at han skulle prøve at rykke for et svar her inden Pinse, var jeg sikker på, at vi så ville få klar besked, hvad enten det var godt eller skidt. Men svaret var, at vi “nok” får besked på tirsdag. Jeg var bogstavelig talt lige ved at græde af frustration og skuffelse. Hold da op hvor er det hårdt at gå og vente!

Nå, men vi har sendt låneansøgning til både Nordea og BRF-kredit nu. Og sender nok også til andre muligheder, som så forhåbentlig kan se det indlysende potentiale i et ægtepar med god fast indtægt og ingen gæld i forvejen, men til gengæld INGEN opsparing.

Ankelen har antaget en klædelig lilla/bordeaux farve, hævelsen er faldet en smule og gør en smule mindre ondt.

I dag skal vi drikke kaffe med forældrene til en af Lauras klasseveninder. De er smaddersøde, og vi griner så godt sammen, selv om de nok er 10 år yngre end vi er :o)

søndag den 12. april 2009

Påskefrokost

I dag kommer de fleste af vores børn til en lille hyggelig påskefrokost, og det glæder jeg mig til.

Laura og jeg har været ude og gå med hundene i den smukke morgensol, og om lidt når vi har spist vores havregryn, skal jeg i gang med at forberede noget af maden, stege bacon mv.

Rigtig god påskesøndag til alle der kommer indenfor.

 

egg9 egg6 egg4 egg5

lørdag den 11. april 2009

Idyllisk støj

Her er årets beboere i fuglehuset. Halv syv starter de med deres skæld og smæld i grenene lige uden for vores soveværelsesvindue.

Larmemejser_003, picniked

Nye zinkpotter, som jeg skal finde en egnet plads til i morgen.

 Zinkpotter, picniked

Et eksperiment – som jeg ikke helt ved om jeg vil beholde.

Pynteeksperiment, picniked

fredag den 10. april 2009

Årets første maskine til tørre i haven

-og jeg erklærer hermed foråret for åbent  :o)

T�j_til_t�rre,_for�ret_er_startet, picniked

søndag den 22. marts 2009

Effektiv søndag

Formiddagen er gået med at koge og bage bagels, som vi skal have til frokost med flødeost, salat, laks og div. grønt.

Derudover har jeg 2 rugbrød, som er næsten færdighævet og nu står og venter på at blive drysset med sesam- og græskarkerner og komme i ovnen.

Ældsten er kommet hjem med yngsten, som hun har passet fra i går eftermiddags. Nu er Manden og yngsten i svømmehallen, Mellemsten er stået op, ældsten sidder ved sin bærbare overfor mig, og jeg er faktisk i fuld gang med at sortere alle mine glittede magasiner, som fylder for meget i magasinkurven.

Oprydn. månedsmagasiner, marts 09

 Bagel m. laks

Rugbrød m. græskar og sesam