En kop te i den ene hånd, et kamera i den anden og to vimsende (sultne) hunde i hælende og så en tur på tidlig inspektion i haven..
Der er gået lus i min uægte jasmin
Clematis og pelargonie
Tilde begriber ikke, hvad alt det fotohalløj skal gøre godt for, når hun nu ikke har fået mad endnu..
Det første hindbær på vej
-Og de første solbær
Det er en skøn søndag morgen, og den bliver ikke værre af, at der faktisk er een mere af samme slags i morgen..
God dag til jer der kigger forbi
Dagens kontrol på Herlev Hospital viste fra blodprøven i mandags, at mit nyretal (kreatinin) stadig er for nedadgående, hvilket er helt fantastisk. Bivirkninger er stadig øverst på lægernes spørgeskema, og det varer vel ikke længe, før de for alvor sætter ind. Jeg føler mig i venteposition, fordi jeg ved de kommer, bivirkningerne, men ikke hvilke, og selvfølgelig heller ikke i hvor høj grad..
Måske er jeg lidt for opmærksom på symptomer, og jeg går meget op i, om det jeg siger/mener, er et udtryk for at jeg er påvirket.
På vej hjem fra hospitalet hentede vi Tilde hos hundefrisøren – hvilket var så spændende, at jeg havde helt ondt i maven. Her er hun lige før og lige efter besøget hos frisøren. Jeg er ovenud tilfreds, og livet bliver meget lettere for både hende og os. (Livet er for kort til filterknuder)
I dag har Manden morgenvagt, dvs. 7-15, og jeg vil male carporten med hjælp fra ældstesønnen, som også har på programmet at højtryksspule vores blomsterkasser, terrassefliserne mv., så dagen skal nok få ben at gå på.
I morgen skal vi i Bauhaus og købe blomster til udplantning. Jeg glæder mig til at få jord under neglene igen.
er her nu, og jeg har facebook’et og læst blogge de sidste par timer med god samvittighed.
Hundene fik deres tur, og der blev også til til nogle skud med Canon’en.
kunne jeg godt fristes til at bruge, henslængt på sofaen, blot for at understrege, at det ER en fridag, OG også, at manden og mindstens hverdag er startet i dag..
Men..
Jeg har lovet mig selv, at når de to kommer hjem i dag, så er her som blæst! Bogstaveligt talt.
Vi har i den sidste uge ladet som om, der ikke fandtes ting som støveklude, støvsuger, toiletrens og slige ubehageligheder. Nydt hver dag og ikke lavet andet end at nyde fritiden og samværet.
Nå, jeg må i gang, og hvis jeg er lidt god, kan jeg nå at lufte både hundene og kameraet, inden familien kommer hjem.
er startet så smukt, og om lidt vil jeg hænge vasketøj op i haven. Det varer ikke længe, før man ikke længere med fordel kan gøre det, så det er bare om at udnytte, at solen stadig har en smule mere magt end kulden.
Senere skal vi i skoven med hundene, så de kan strække ud og møde nye venner i Hvidovres eneste hundeskov, Brøndbyskoven. Her er skoven delt op, så det i halvdelen er tilladt at gå med hunden løs. Her er masser af fysiske udfordringer for hundene, som kan balancere på bunker af fældede træstammer, søge efter spor (medbragte pølsestykker) og lege med de andre løse hunde med samme idé om, hvordan en søndag formiddag bedst tilbringes.
Resten af dagen tager vi, som den kommer; der skal bages rugbrød til næste uges madpakker og et par bradepander med drømmekage, som jeg vil sælge på gymnasiet i morgen og lade pengene fra salget gå videre til de meget trængende ofre i Pakisten. Udover det er afslapning en dominerende part.
thank God it's friday! Tydeligere kan det vist ikke siges. Yngsten og jeg spiser fredagsslik og zapper ligegyldigt rundt, mens vi drøfter tunge emner som forsøgsdyr, tremmekalve-, –høns, –mink, –svin og andre former for dyremishandling.
Manden er på overarbejde, og sønnike er til intro-fest på gymnasiet, og det er hyggeligt at vi kun er mig og Laura. –Og så hundene, selvfølgelig. Som vi i øvrigt også lige har trænet og leget med.
I morgen tidlig står den på mere hundetræning ude på træningspladsen, og derefter er der igen kun afslapning på programmet. Skønt. Intet mindre.
Tilde, 16 uger og og nyeste medlem af familien. Heldigvis lige så godt modtaget og højt elsket af gamle Anton som af resten af familien.
I dag er det Mollys fødselsdag. Molly ville være blevet 16 år, hvis ikke vi havde været nødt til at få hende aflivet for 4 uger siden. Hendes krop var sund og forbavsende frisk for sådan en gammel hund, men hun var blevet så forfærdelig dement på det sidste, at hun oftest ikke anede hvor hun var, eller hvad hun så i øvrigt skulle dér hvor hun nu var. Vi savner hende og hun har for altid en ganske særlig plads i vores hjerter.
Gudskelov at vi stadig har hendes søn, Anton, som er 13 år gammel.
Skæbnen ville, at Molly blev aflivet på dagen hvor vi havde planlagt afhentning af familiens nye hund, Tilde. Men jeg tror stadig på, at det var godt, Molly ikke skulle opleve at blive væltet overende af en lille duracell-kørende turbo-hvalp.
Tilde er ikke en erstatning for Molly. Tilde er en lille skøn hvalp, som kom og faktisk endte med at gøre tabet af Molly en smule nemmere. Selv for gamle Anton, som har taget Tilde til sig som en lillesøster.
Molly ligger begravet i haven lige dér, hvor hun elskede at ligge og nyde solens stråler.
hvor har jeg slappet af i dag! Bortset fra lidt tøjvask og –ophængning, så er det eneste praktiske jeg har foretaget mig, at låne ører og en skulder til min store datter som ringede fra morgenstunden og var så ked af et problem hun havde med en veninde, som hun følte sig forrådt og udnyttet af.
Problemet er ikke løst, men en hel dag med snak har alligevel givet mulighed for at se det fra flere vinkler, og hun gik herfra i eftermiddags i et noget bedre humør end hun kom med i morges.
Jeg har lige trænet lidt forskellige kommandoer med lille Tilde og gamle Anton, om lidt skal vi ud på en luftetur, så de er dejligt trætte til natten, og så skal jeg på hovedet i seng, så jeg er klar til i morgen.
Molly og Anton har altid elsket at ligge i hver deres (eller en fælles) solstråle, og i dag da jeg kom hjem fandt jeg dem sådan her:
Jeg tror det føles dejligt at lade solen varme de gamle knogler igennem.
Manden havde været flittig og vasket og hængt til tørre..
Manden og jeg holder fri i dag, men det gør Laura jo ikke, så hun og jeg sad over vores morgenmad med levende lys i hele stuen og følte det helt novemberagtigt…
Jeg elsker regnvejr. Når jeg er klædt på til det, selfølgelig. Jeg bliver 5 år igen, når jeg er iført regntøj og –støvler, og i tidens løb er alle mine unger blevet slæbt med ud i de vildeste regnvejr, hvor vi fandt kæmpe-vandpytter som vi kunne hoppe og plaske i.
Hundemorgenlufteturen i dag var en fest, men kun for mig. Molly og Anton sørgede bare for at gøre det de nu skulle og forsøgte at trække mig hjem til tørvejr og morgenmad så hurtigt som muligt. Men de havde jo heller ikke gummistøvler på :o)
Manden og jeg skal en tur hjem til min mor her i formiddag, hvor han skal lave hendes pc, og jeg skal have kaffe og hyggesludder imens :o)
Bagefter handler vi og henter Laura fra skole, og så skal vi ellers bare holde weekend og vente på besked fra ejendomsmægleren…
Anton var hos frisøren i fredags… Jeg er vild med ham når han er langhåret, fordi han er så bamset og vamset og lige til at kramme.. Hvilket vi gør. Tit :o)
Men det kan altså også blive FOR bamset, og det sker ca. 4 gange årligt, og så er det tid til en tur ned til den onde, onde Anette, hvor han tilbringer det meste af en dag og kommer hjem som en ny, LETTET Anton. På alle måder lettet.
Og så kan man igen se hans vidunderlige, brune øjne :o)
var på Volden med hundene nu til morgen. Og der var så smukt, at han ærgrede sig på mine vegne over, at jeg ikke var der med mit kamera…
Men så kom han i tanker om, at han jo SELV havde kamera med – i sin mobil:
