Middag, fantomet mv.

Mandens arbejdsplads har 60 års jubilæum i år, og alle medarbejdere, koner, mænd – ja sågar firmaets revisor – er inviteret i Det ny Teater i morgen og se forestillingen The phantom of the opera. Det er jo i sig selv fantastisk, men oven i købet skal vi først spise middag i Teaterkælderen, hvor tjenerne optræder ind imellem serveringerne (c:

Vi har set forestillingen før, Manden og jeg. To gange. Første gang han og jeg alene, og anden gang - fordi vi var så begejstrede – inviterede vi begge vores mødre med derind på mors dag.

Vi købte cd’en, og hører den jævnligt fordi den er så god at gøre rent til  :o)

Nu skal vi altså se forestillingen for tredje gang, og vi glæder os. Der er både romantik, spænding og en god håndfuld humor i stykket, og musikken er et afsnit helt for sig selv.

Vi har begge taget fri på fredag, og vi glæder os til en aften hvor firmaet betaler alt – garderobe, drinks i pausen, middag, ja helt ned til en taxa hjem efter forestillingen. Så her vil jeg godt have lov at indskyde:  Aaaaaahhhhh..   :o)

-Og  så selvfølgelig: fortsat god onsdag til alle.

Uventede tårer

Jeg sidder og ser Hospitalet, som jeg synes er en dejlig, upompøs og uselvfed dokumentarserie med vidunderlige, kompetente og empatiske medlemmer af staben.

I dag er et ungt par inde, fordi pigen har aborteret og nu skal have en udskrabning. Det var en ønsket graviditet, men de unge mennesker tog det (i hvert fald udadtil) fattet, men jeg overraskede mig selv ved at komme til at hulke uhæmmet med tårerne trillende i strømme.

Da jeg var fyrre år blev jeg gravid, og det var helt planlagt, fordi Manden og jeg liige skulle prøve at lave en lillebror eller –søster til Stefan.

Ret tidligt i graviditeten havde jeg lidt blødning og lidt ondt – på den ufede måde og tog på hospitalet. Ved scanningen blev der konstateret 5 (F-E-M) levende fosteranlæg i livmoderen, og det tog mig kun fem minutter at vænne mig til tanken om at vente femlinger, selv om personalet advarede mig om, at nogle af dem formentlig ville gå til hen ad vejen. I løbet af de kommende 5-6 uger mistede jeg det ene foster efter det andet indtil der kun var et tilbage, som heldigvis blev siddende. Da jeg skulle have lavet en moderkageprøve, blev det under scanningen konstateret, at også det sidste lille foster var dødt, og selv om jeg syntes jeg havde forberedt mig selv på det værste, så slog det benene væk under mig, og det var hårdt, da Manden bagefter måtte køre mig ud til vores eget hospital, hvor jeg skulle have foretaget en udskrabning.

Da jeg efter kun et par måneder igen blev gravid og den tidlige scanning viste 3 fosteranlæg, blev jeg faktisk så ulykkelig, fordi jeg var sikker på, at jeg igen ville miste dem alle, og det gjorde jeg næsten også, men det endte godt: Laura blev hængende derinde lige til hun skulle ud på den gode måde.

Jeg er ikke i tvivl om, at der var en (god) grund til at mine fostre gik til grunde, og selv om jeg knyttede mig til dem fra det øjeblik, graviditetstesten var positiv, er jeg i dag taknemmelig for, at naturen tog en rask beslutning på mine vegne, så jeg ikke selv skulle stå overfor et urimeligt valg.

Jeg ved godt at jeg aldrig nåede at se og mærke og kende de børn, som fostrene kunne være blevet til, men sorgen er der ikke desto mindre, selv om den bliver ligesom mere gennemsigtig med tiden.

Gantz allein – yay

Manden og Laura tager til konfirmation hos vores gode venner i Ringkøbing i morgen. De bliver der til mandag formiddag engang, så Manden kan tillade sig en øl under festlighederne. Jeg har for travlt på gymnasiet til at jeg kan tillade mig at holde fri – lige pt. i hvert fald, men faktisk passer det mig ret godt at her kun er mig og sønnike på 16. Han skal på arbejde i Føtex det meste af tide, så ham ser jeg ikke meget til.

Det er en stor luksus for mig at være alene engang i mellem, og det er ligeså stor en luksus når de kommer tilbage.

Så jeg glæder mig til de næste par dage, hvor jeg skal ordne lidt i haven, læse, måske blogge lidt. Det bliver en fest!   :o)

 

Chatrum

Mens jeg lavede mad nu til aften, spillede Laura på sin pc. Hun spillede noget, der ved første øjekast lignede “Sims”, som er en slags virtuel verden, man kan købe på cd-rom i mange udgaver og på forskellige niveauer.

Jeg studsede først, da Laura udbrød “Hov, der var en der sagde, at jeg var grim!” Jeg fandt ud af, at hun for det første var på nettet og for det andet, at det var et chatrum for teenagere, og på mit spørgsmål om, hvordan hun havde lært den side at kende svarede hun, at en pige fra klassen (som Laura var hjemme hos i dag) havde vist hende den og sagt at også Laura skulle tage og lave en profil. Det ville Laura gerne (hun troede også det var noget Sims-agtigt) og begyndte at taste sit navn og fødselsår ind, men veninden bedyrede, at man ikke kunne skrive 2001, selv om det faktisk er ens fødselsår. Man var nødt til at skrive f.eks. 1993, før man kunne oprette sin profil. Det havde Laura så gjort, og vupti, var hun inde! Og det var der mange fra 2.a der havde gjort, sagde hun.

Jeg brugte en time på at forklare Laura den potentielle fare der ligger i den slags chatrum, og bagefter endnu en time på at ringe rundt til klassens øvrige forældre for at orientere dem om siden.

Herunder er et billede fra forsiden af chatrummet, som henvender sig til børn over 12 år, og jeg kan godt forstå, at Laura ikke anede uråd. Det ligner jo en tegneserie! Til habbo.dk’s forsvar skal jeg sige, at siden har behørig forældreorientering, men det hindrer jo ikke en 50 årig syg stodder i at udgive sig for at være 14 og bare med i legen…

På trods af utallige forbud

-mod at blive større, vokser Laura insisterende i takt med at forskellen på vores skostørrelser bliver mindre end jeg har lyst til at indrømme...   Nå!

Mandagstema uge 17

Mettes tema i denne uge er hverdagsluksus, og det hører kys, kram og kærlige ord til. Og jeg er i den lykkelige situation, at jeg både har masser af mennesker at give dem til og masser af mennesker at modtage dem fra. Og  gør det. Og med fare for at lyde pladderballeagtig, så er det min allerstørste hverdagsluksus  :o)

Vi befinder os i hver sin ende af huset, og et højaktuelt billede er umuligt, så I må nøjes med et billede af mig og min elskede fra for 19 år (og næsten ingen rynker) siden. Vi kysser heldigvis stadig goddag og farvel og en hel masse ind i mellem, og vores unger er med på kysseriet og krammeriet, lige indtil de når en vis alder. Laura vil heldigvis stadig gerne, og hun har også nogle meget kyssebare kinder, som er lige til at spise  :o)

Så sidder jeg så her…

-og venter på, at de grå forsvinder lige så stille. Om et kvarters tid er jeg rundt regnet 10 år yngre  :o)

Haven i dag

Jeg er bare så træt, og vil ikke sige så meget; bare vise jer noget af det der er kommet op af jorden  :o) Fortsat god fredag aften.

 

Mejsebold

Den frække mejse! Se hvad den bruger til redemateriale…

Mandagstema uge 16

STILLHET Ukens ord gjør kanskje ikke så mye ut av seg? Eller?

Hvis man kan føle en stilhed, så er det dét jeg gør, når jeg tænker på min veninde Helle, som døde af cancer i september 2007. Stilhed og tomhed. Fordi hun ikke er her mere. Men også grin og glæde og stolthed og LARM  :o) For alt det var hun, mens hun stadig var her. Lige til det sidste.

Påskefrokost

I dag kommer de fleste af vores børn til en lille hyggelig påskefrokost, og det glæder jeg mig til.

Laura og jeg har været ude og gå med hundene i den smukke morgensol, og om lidt når vi har spist vores havregryn, skal jeg i gang med at forberede noget af maden, stege bacon mv.

Rigtig god påskesøndag til alle der kommer indenfor.

 

Idyllisk støj

Her er årets beboere i fuglehuset. Halv syv starter de med deres skæld og smæld i grenene lige uden for vores soveværelsesvindue.

Nye zinkpotter, som jeg skal finde en egnet plads til i morgen.

 

Et eksperiment – som jeg ikke helt ved om jeg vil beholde.

Påskeharen var her

-selvfølgelig. Laura vågnede spændt, tog tøj på og stæsede ud i haven for at se, om haren havde været der, hvad den jo ikke havde “for det var jo alt for tidligt..”

Men den havde været der, da jeg havde lokket Laura med til købmanden efter morgenbrød. Der var påskeæg allevegne, højt og lavt, mens vi gik rundt og sang: “Jeg har set en lillebitte påskehare, og den har lagt et æg…” (Hvad er dét i øvrigt for noget fordrukkent sludder??)

Tilfældet ville faktisk, at der fra skellet ind til naboen pludselig dukkede en gigantisk hare op – au naturel, så at sige – og hoppede stille og roligt lige forbi vores terrassedør, hvor vi sad med hagerne hængende nede på brystet….  -Og Laura var sikker på, at den lige skulle se, om hun havde fundet æggene. –Desværre havde jeg for en gangs skyld ikke kameraet klar.

NB! Vi KAN ikke få os selv til at røbe den grumme sandhed om henholdsvis påskehare og julemand.

Årets første maskine til tørre i haven

-og jeg erklærer hermed foråret for åbent  :o)

Det sidste spil

før vi tager hjem i morgen. Vi vil ikke hjem, men svigermor kommer og overtager huset i morgen, og det passer i virkeligheden meget godt for der er jo også et hus derhjemme, som skal passes, OG på lørdag skal vi på planteskole. Der skal plantes krukker til og planlægges have. -Vi taler 45 kvadratmeter så vi skal nok regne med at det tager et par dage... ;-)

De to her

-er kommet op i sommerhuset til os i dag, og det er noget så hyggeligt. :-D

Åndelig morgenmad

Laura læser meget, og hun har taget den børnebibel med i sommerhus, som hun fik af præsten da hun blev døbt. Den høvler hun igennem med stor fornøjelse, og så kan hun diskutere den med os andre, men især Manden som er født katolik, men som frem for alt kan huske ALT, hvad han har lært som barn og derfor er god for endnu flere detaljer. Nå men det er bare for at vise, at hun er noget for sig, min pige. :-)

Total

yndlingsmorgenbeskæftigelse. Manden har den ene sektion og jeg har den anden, og efter ca halvanden kops tid bytter vi. Altsammen mens Laura lige ser Morgenhår :-D Mellemste søn på 16 ankom med færgen i går og fik en vaskeægte Rørvig Havn modtagelse. (for de uindviede: den ankommende står på broen på færgen - om sommeren står der rundt regnet 75 - og vinker som en vanvittig, mens mindst lige så mange modtagere står på havnen og vinker som vanvittige :-D Kys og kram og gensynsglæde og så kører alle hjem til sommerhuset, -men først runder man lige fiskehuset og køber rejesalat, fiskedeller og sikkert også et par røgede sild :-D ) Hav en dejlig tirsdag.

Morgenidyl

Når hundenes maveur vækker dem, og de kan høre at vi ligger og snakker i soveværelset, så åbner de selv døren med snuden og kommer ind og deltager i morgensnakken, her i fodenden af Mandens seng :-D

Det er altid

mig og laura der henter morgenbrød hos købmanden :-) Der er 0 grader udenfor og solen skinner fra en skyfri, mens tågen står stille mellem trætoppene. Efter morgenmaden skal vi en tur til Nykøbing og proviantere. Nå ja, og OSE! :-)

Situationsrapport

Der var +8 grader i huset. Jeg pakker ud, og Manden sørger for varmen. Og Anton prøver at få det til at ligne et postkort :-)

Situationsrapport

7 km. til Rørvig. Undervejs har vi nydt at osse markerne er blevet grønne..

SE HVAD JEG HAR FÅET

Den fineste pakke stod der på mit spisebord, da jeg kom hjem i går. Stine havde gjort den fin, og der var ingen tvivl om, hvad det var for en pakke  :o)

Her er hvad der var i. De små gule “dimser” med en rød prik på, er skumkyllinger, som smager godt. –Laura og jeg har været der allerede. Big time.

De søde lilla kyllebasser er hjemmelavede. Jeg blev så glad for det hele, og jeg synes simpelthen den her Operation Påskeglad er en fantastisk idé  :o)

 

 

Jeg har afsendt min operation påskeglad for længe siden. Håber, den er modtaget.

Viola

Her en lille test på blogging fra mobilen eftersom vi formentlig drager til Rørvig i eftermiddag. Vi har ikke noget modem deroppe - bortset fra mobilerne så det blir ad den vej. Og det er jo strålende hvis det virker! Rigtig god påske til alle der kigger ind! Gok-Gok. :-)

Aprilsnar

På vores familiehjemmeside skrev jeg 1. april for nogle år siden nedenstående proklamering om, at vi ville flytte til Sverige.. 

Så er beslutningen taget og papirerne skrevet under! Vi har i de sidste par år kigget på huse i sydsverige (mest for sjov og for lige at overveje muligheden), og for godt 3 måneder siden fandt vi et hus lidt uden for Malmø i Halmstad Kommune. Vi får nøgler til huset d. 1/5, men der skal laves en del på det, så vi flytter først ind omkring 1/6.
Huset er 157 kvm og har kælder, ca. 850 kvm grund og ligger lige hvor land og by mødes på Anisvägen 22.
Skolen/fritidsordningen ligger kun godt 500 m. fra huset. Carsten beholder sit job i Avia, og jeg starter pr. 21/6 som sagsbehandler i arbejdsformidlingen i Halmstad.
Vi ville have sagt det til familie og venner for længe siden, fordi det har været så spændende, men vi turde ikke sige noget, så længe det var så usikkert mht. økonomi, job, skole mv.
Men nu ligger det fast:
Vi flytter til Sverige 1. juni!!!!
Vi skal selvfølgelig nok give nærmere besked til hver især snarest. Indtil videre kan I gå ind HER og kigge på flere billeder af huset.

-Og hvor mange tror I så, der reagerede på dét? 1!! –Som i EEN!! Og det var formanden i den forening, hvor jeg er sekretær, fordi hun syntes det var frygteligt, hvis hun selv skulle til at skrive referater… Jeg havde forestillet mig at blive kimet ned af passende grådkvalte familiemedlemmer og venner fra nær og fjern, når de nu læste, at vi skulle flytte, men NIX. Så af hensyn til min selvværdsfølelse laver jeg ikke den slags aprilsnar igen…

PS! Jeg ER så småt begyndt at tale til min omgangskreds igen   :o)