Jeg var på fotosafari i haven i morges, og det slog mig, at der pludselig bare er hyggeligt og rart at være, og det ligner efterhånden den have, jeg har ønsket mig i mange år. –Selv om vi aldrig bliver rigtig færdige med den. Det gør man jo ikke, vel?Nå men jeg må simpelthen vise billederne frem:
Dagens kontrol på Herlev Hospital viste fra blodprøven i mandags, at mit nyretal (kreatinin) stadig er for nedadgående, hvilket er helt fantastisk. Bivirkninger er stadig øverst på lægernes spørgeskema, og det varer vel ikke længe, før de for alvor sætter ind. Jeg føler mig i venteposition, fordi jeg ved de kommer, bivirkningerne, men ikke hvilke, og selvfølgelig heller ikke i hvor høj grad..
Måske er jeg lidt for opmærksom på symptomer, og jeg går meget op i, om det jeg siger/mener, er et udtryk for at jeg er påvirket.
På vej hjem fra hospitalet hentede vi Tilde hos hundefrisøren – hvilket var så spændende, at jeg havde helt ondt i maven. Her er hun lige før og lige efter besøget hos frisøren. Jeg er ovenud tilfreds, og livet bliver meget lettere for både hende og os. (Livet er for kort til filterknuder)
I dag har Manden morgenvagt, dvs. 7-15, og jeg vil male carporten med hjælp fra ældstesønnen, som også har på programmet at højtryksspule vores blomsterkasser, terrassefliserne mv., så dagen skal nok få ben at gå på.
I morgen skal vi i Bauhaus og købe blomster til udplantning. Jeg glæder mig til at få jord under neglene igen.
Der er noget i luften. Jeg kunne mærke det på cykelturen på vej hjem fra job og indkøb; luften duftede ligesom anderledes. Og.. ja, jeg kan ikke sige noget nu, som ikke har været sagt på denne og andres blogge, men jeg hev kameraet frem, straks jeg kom hjem og se så selv:
ved humøret. Det gør det altså. Jeg kan mærke det helt ned i maven. Og jeg har også kunnet høre det..
Sneen er smeltet væk og har efterladt omgivelserne i deres oprindelige farve, og jeg har set masser af grønt i dag. Fra min plads på kontoret har jeg den herligste udsigt over gymnasiets sportsplads, og det føles som en evighed siden, jeg så græsset på den kæmpestore plæne.
På min cykeltur hjem sang gråspurve og andre småfugle i hækkene, og eftersom sneen var væk, var vejen blevet bredere og der var ligesom også lysere..
Molly og Anton har altid elsket at ligge i hver deres (eller en fælles) solstråle, og i dag da jeg kom hjem fandt jeg dem sådan her:
Jeg tror det føles dejligt at lade solen varme de gamle knogler igennem.
Manden havde været flittig og vasket og hængt til tørre..
Jeg er bare så træt, og vil ikke sige så meget; bare vise jer noget af det der er kommet op af jorden :o) Fortsat god fredag aften.
I dag kommer de fleste af vores børn til en lille hyggelig påskefrokost, og det glæder jeg mig til.
Laura og jeg har været ude og gå med hundene i den smukke morgensol, og om lidt når vi har spist vores havregryn, skal jeg i gang med at forberede noget af maden, stege bacon mv.
Rigtig god påskesøndag til alle der kommer indenfor.
Her er årets beboere i fuglehuset. Halv syv starter de med deres skæld og smæld i grenene lige uden for vores soveværelsesvindue.
Nye zinkpotter, som jeg skal finde en egnet plads til i morgen.
Et eksperiment – som jeg ikke helt ved om jeg vil beholde.
-selvfølgelig. Laura vågnede spændt, tog tøj på og stæsede ud i haven for at se, om haren havde været der, hvad den jo ikke havde “for det var jo alt for tidligt..”
Men den havde været der, da jeg havde lokket Laura med til købmanden efter morgenbrød. Der var påskeæg allevegne, højt og lavt, mens vi gik rundt og sang: “Jeg har set en lillebitte påskehare, og den har lagt et æg…” (Hvad er dét i øvrigt for noget fordrukkent sludder??)
Tilfældet ville faktisk, at der fra skellet ind til naboen pludselig dukkede en gigantisk hare op – au naturel, så at sige – og hoppede stille og roligt lige forbi vores terrassedør, hvor vi sad med hagerne hængende nede på brystet…. -Og Laura var sikker på, at den lige skulle se, om hun havde fundet æggene. –Desværre havde jeg for en gangs skyld ikke kameraet klar.
NB! Vi KAN ikke få os selv til at røbe den grumme sandhed om henholdsvis påskehare og julemand.
har jeg døbt de her blomsterkrukker, som jeg lokkede Manden med i Fakta for at købe i søndags. Så fik vi øje på den lille hvide bænk, og så var jeg jo nødt til også at købe den… Eller måske to… :o)
Efter arbejde i dag gik jeg en tur rundt i parken (aka min have på 45 kvadratmeter :o) og så fik jeg øje på de her.
Fuldstændig opslugt af mine egne tanker – for hvis skulle jeg ellers være opslugt af – gik jeg ud af gymnasiets hoveddør til min cykel, og fandt sne på sadlen!! Og da jeg kiggede mig omkring, ja så sneede det! –Meget.
Og det er dét der er noget rod. NÅ!
-men selv om det er svært at se på dette billede, så sner det! Det er noget rod, er det. Skal vi ikke lige få på plads, at det er nu, solen skal skinne og kalde endnu flere forårsbebudere frem?! Nå jeg er bange for, at jeg nok liiige må slå koldt vand i blodet… Jeg kan faktisk huske en gang for MANGE år siden, dengang Tivoli altid åbnede 1. maj hvor min slyngveninde også har fødselsdag. Da måtte vi aflyse vores traditionelle tur i forlystelsesparken pga. snestorm! 1. maj! Nå!
