torsdag den 2. juli 2009

Hyggelig afslutning på skoleåret

Traditionen tro har administrationen været på arbejde i nogle dage efter at eleverne startede deres sommerferie.

I går var så vores sidste arbejdsdag, og ligeledes pr. tradition var vi alle ude og spise bagefter – denne gang på en hyggelig restaurant på Nørrebro. Efter en dejlig middag endte vi på en bodega med mulighed for at sidde udendørs i den sydlandske aftenstemning.

Ved 23-tiden var jeg fuldstændig udkørt og tog metroen til Nørreport station, hvor der (selvfølgelig) var sporarbejde, så alle tog i både nord- og sydgående retning kun kørte på ét spor. Det ville tage mindst tre kvarter før mit tog kom og mens jeg stod der og overvejede at tage en taxa hjem i stedet, fik jeg øje på et par 1.g piger fra gymnasiet. De skulle til New York næste morgen kl. 5 og havde endnu intet pakket, så det passede heller ikke dem at skulle vente ret meget mere på at kunne komme hjem.

Det afgjorde sagen, så jeg tilbød dem at køre med i taxaen (vi bor alle i umiddelbar nærhed af gymnasiet) og vi havde en hyggelig tur hjem. Undervejs gik snakken livligt om pigernes forestående tur til New York, og inden vi fik set os om, var vi i Hvidovre og pigerne blev sat af ved deres bopæl og jeg kunne komme hjem og sove. Alt i alt en utroligt hyggelig aften!

Og må jeg lige tilføje, at 5 ugers sommerferie hermed er indledt….   :o)

 

potting-bench2

onsdag den 1. juli 2009

Hjelme


og skjold allevegne er der på gymnasiet fordi det danske landshold i amerikansk fodbold bor her i øjeblikket. Og det er de hvert år og det er helt hyggeligt at der er liv på gymnasiet når nu vores "egne" unger er væk.

fredag den 26. juni 2009

Den store translokation

af årets studenter foregik i dag og jeg er helt udmattet af at tude glade tårer af bevægelse. –Og triste tårer pga. vidunderlige lærere, som har valgt at forlade os for at nyde deres otium. Lige som sidste år er vi overbeviste om, at vi aldrig får sådan en dejlig årgang elever igen  :o)

Mit hoved er fuldt af eftertænksomhed og taknemmelighed over at have fået lov at fylde bare et lillebitte hjørne i de dejlige unge menneskers liv, og jeg er glad for, at vi ikke har planer for i dag, for jeg synes faktisk ikke, jeg kan rumme mere lige med det første…

Notater til salg

torsdag den 25. juni 2009

Skorstensfej’ren gik en tur…

Jeg er glad for at jeg har gemt billederne af huset fra Home’s hjemmeside på min pc, så jeg kan se på mit hus engang imellem.. Det føles så uvirkeligt lige i øjeblikket, fordi der ikke umiddelbart er nogen aftaler igang med hverken mægler, advokat eller lign., som kan minde os om, at vi faktisk har købt hus!

Nå men vi skal jo ikke ligge på den lade side med hensyn til planlægning, og en ting vi i hvert fald skal have undersøgt, er hvordan vi får lavet hul i muren i stuen til skorstenen og om skorstenen i det hele taget er i en sikker forfatning, så vi ret hurtigt kan få købt og installeret en brændeovn.

 

Skorstensfejer

onsdag den 24. juni 2009

Dimission

Min søn på 16 dimitterede i dag, og dermed er en æra jo slut – og en ny begyndt, og det var med en klump i halsen, at Manden, Laura og jeg lyttede med for et par timer siden ved et fint og højtideligt arrangement i skolens gamle gymnastiksal.

Nu venter en skøn lang sommerferie og så starter alvoren på hhx i den internationale klasse til august.

Dimmision mv. 24. juni 2009, Torben holder tale   Dimmision mv. 24. juni 2009, En rose og tillykke

 Dimmision mv. 24. juni 2009, Stef får sit bevis  Dimmision mv. 24. juni 2009, 9.a dimitteret

søndag den 21. juni 2009

Et stort nummer

havde hun gjort ud af det, min bonusdatter. Hun bor i en hyggeligt indrettet lejlighed i en bondegårdslænge i Kyringe, Ringsted.

Efter hovedretten (som var spaghetti carbonara), kørte vi de 4 km. ud til den gigantiske svinefarm, hvor hun er i lære som landmand. Hendes speciale er i farestaldene, hvor hun vaccinerer, kastrerer, øre- og haleklipper, medicinerer og fodrer svinene. Hun assisterer sågar ved kejsersnit.

Jeg har aldrig haft noget problem med lugten i den gode gammeldags svine- og kostald hvor jeg havde min gang som barn og heller ikke med møddingen ude bagved, men det her slog ALT. Og det var bare UDENFOR. Da vi kom ind og skulle have dragter på udenpå vores alm. tøj, var lugten så stærk, at det nærmest gik direkte ind og ætsede min hjerne. (Det forklarer altså, hvorfor der altid hænger en umiskendelig lugt af svinestald på min datter)

Nå, jeg vil ikke komme dybere ind på, hvor trist man blev over at se, hvor lille en plads de stakkels søer har i deres båse, hvor de tilbringer hele deres liv. Jeg diskuterer det heller ikke med min datter, for det er hendes liv, uddannelse og valg.

Vel hjemme igen fik vi is med jordbær, kaffe, slik, chips, sodavand og meget mere, så da vi endelig kørte mod Hvidovre, var det med suk og støn og prusten, fordi vi havde indtaget så meget mad på så kort tid.

Vel hjemme i egen sofa nåede vi lige de sidste tre kvarter af Barnaby, og det var da en perfekt afslutning på en rigtig hyggelig dag.

Om lidt kommer min anden datter og afleverer sin lille hund Viola, som vi har lovet at passe i nogle timer.

Her er et par billeder af landmansdatterens baghave  :o)

 På besøg hos Michelle i Ringsted, 20. juni 09, heste 

På besøg hos Michelle i Ringsted, 20. juni 09, valmuemark

lørdag den 20. juni 2009

Fødselsdag mv.

Min store søn fylder 21 i dag, og han spurgte forleden om han ikke måtte komme herhjem og sove i nat , så vi kunne synge morgenfødselsdagssang for ham.. Og det måtte han da hellere end gerne, for det er så hyggeligt, og vi har altid gjort det for alle herhjemme. Han bor normalt hos sin far et par stationer herfra, skønt han næsten oftest er her hos os. Men hos hans far har de altså ikke lige dén tradition. Til gengæld holder de så fest for Mark i aften, så han bliver da fejret med manér.

Så vi har haft en hyggelig start på dagen, og nu er Mark taget hjem til sin far for at hjælpe med forberedelserne til i aften. Vasketøjet snurrer lystigt og jeg sidder og skal til at udfylde opsigelsen på vores hus. Jeg kan næsten ikke få mine fingre til at makke ret, for det bliver vemodigt at skulle sige farvel.

I aften skal vi til Mandens (og også lidt min) datter, som er i landmandslære i Ringsted.

Og ellers glæder jeg mig bare over, at vi i denne weekend bare skal drømme om vores hus og ikke ud og kigge på andre.

Nå ja, og så så jeg lige, at min smukke bonderose står i fuldt flor.

Bonderose1,_20._juni_2009, picniked Bonderose2,_20._juni_2009, picniked Bonderose3,_20._juni_2009, picniked

God weekend  :o)

fredag den 19. juni 2009

Endelig fredag

Jeg trænger til at slappe af mit hoved og min krop. –Ikke at jeg på nogen måde er overanstrengt, men jeg føler alligevel at jeg har kørt i 2 spor de sidste par måneder.

Det har været et hektisk og ret opslidende forløb, synes jeg. Jeg ved godt at det er noget langt de fleste huskøbere skal igennem, men alligevel.

Jeg har smaddertravlt på arbejdet, fordi jeg skal gøre alle de nye klasser klar til efter sommerferien. Og samtidig har jeg så sørens svært ved ikke at lade tankerne flyve de ca. 1,6 km. hen til vores nye hus, hvor de (tankerne) indretter med nye farver, møbler og alt det andet spændende, der følger med at flytte ind i et andet hus  :o)

Nu tør jeg tænke indretningstankerne til ende, og det er en fantastisk fornemmelse – for os alle sammen  :o)

torsdag den 18. juni 2009

HAR SMILET (krampagtigt)

mens jeg og manden skrev under på mit og hans livs største gældspost…

Nykredit-damen klappede i sine små hænder, mens vi skrev under dér, dér, dér, dér og dér  :o)

Nu er vi så et hus rigere, og for katten hvor vi glæder os.

Jeg har gang i en indkøbsseddel på min profil på Ikea, hvor der bl.a. er nye sofaer, lænestol, nye senge mv. Suk hvor bliver det dejligt.

onsdag den 17. juni 2009

En lille sejr tæller vel osse..

De havde ikke svaret på min ætsende mail i 2 dage, og i dag hvor der var længe åbent på ejendomskontoret, tog jeg Manden under den ene arm og min tykke mappe med bilag og dokumentationer under den anden og tænk engang; hun indrømmede hvor pinligt det er for dem, at vi stadig ikke – efter 4 år - har fået vores opgørelse. Der er opstået et problem med hensyn til om vores nedrivning af en bærende væg her i huset er godkendt til godtgørelse. Men det er vi blevet lovet og det har jeg OGSÅ dokumentation på, så det bliver ikke noget problem. Det mest interessante er dog, at jeg kan bevise, at hun har løjet os lige op i ansigtet – på skrift – flere gange, og det vil jeg gøre et stort nummer ud af at fortælle hende at jeg har også har papir på, hvis der skulle være flere problemer fra dén side.

Hun lovede at have ny opgørelse klar til os senest onsdag i næste uge, og det passer fint, for dagen efter har vi planer om at aflevere vores opsigelse vedr. huset her.

I morges var vi hos advokaten, som virkede som en kompetent og tillidvækkende person. Han gennemgik minutiøst alle papirerne for os og fortalte i detaljer om vores rettigheder fra nu og frem.

I morgen eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lån. Det går stærkt nu, synes jeg.

-Og der er længe til 1. september  :o)

tirsdag den 16. juni 2009

Se vores nye hus

Jeg tør godt vise huset frem nu, selv om det er meget grænseoverskridende så tidligt i forløbet..

Så selv om vi altså ikke selv bor der endnu, så værsgo at kigge indenfor  :o)

Følgende skal laves om/repareres:

Alle ovenlysvinduer på første sal og alle vinduer samt terrassedøren i stueplan skal på sigt skiftes ud. Vi skal have nyt naturgasfyr med en kedel der passer til en firepersoners familie. Husets sokkel skal have en omgang flere steder. Der skal laves hul i stuevæg, så vi kan få monteret en brændeovn. Der er fliser i badeværelset og i bryggerset, som "lyder hult". I øvrigt har vi jo en drøm om at bygge det fantastiske blå badeværelse på første sal om. (Det er betydeligt hyggeligere i virkeligheden, end det ser ud på billedet) Der er nemlig badekar, og det har vi ikke tænkt at beholde. Men det bliver først lavet om om nogle år, når alt det virkeligt nødvendige er sat i stand.

Og så kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om flere ting, men de er der skam  :o)

Hus og have Udvendig

Stuens ene ende Spisestuen

Entré Kontor og gæsteværelse Forældresoveværelse Værelse, stueplan Køkkens ene ende Køkkens anden ende  Lauras værelse  Badeværelse

Tillykke med huset

sagde ejendomsmægleren for et øjeblik siden, da han ringede for at fortælle, at sælger nu har underskrevet købsaftalen  :o)

Og så vidt jeg er orienteret, bl.a. fra sædvanligvis velorienteret kilde, så er det herfra og de næste 6 dage kun os, altså køber, der kan fortryde.

Så yay!

Ugens møder

I morgen tidlig skal vi til møde med advokaten og gennemgå købsaftalen. Torsdag eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lånegaranti, låneform og andet interessant..

I mellemtiden kæmper jeg en drøj kamp med vores nuværende lokale ejendomskontor, som har påfaldende svært ved at indrømme hvor meget de skylder os for ret væsentlige forbedringer, som vi foretog og lagde ud for i 2005.

Forbedringerne indbefatter bl.a. nedrivning af bærende væg mv., hvilket i sig selv løb op i næsten 50.000,- kroner, så det er rimelig afgørende for os nu, at vi får pengene.

Heldigvis har vi kopier af alle aftaler og opgørelser, og det har de tilsyneladende glemt på ejendomskontoret  :o(

Vi har IKKE oplyst ejendomskontoret om, at vi har planer om at flytte, og jeg håber, vi kan nå at få den endelige opgørelse, inden vi opsiger vores lejemål  :o)  (inden 30. juni)

mandag den 15. juni 2009

Det myldrer

og summer af liv på gymnasiet i dag. Vi har CENSORDAGE i dag og i morgen, og det betyder, at alle landets mange hundrede censorer er samlet her for at rette og karaktergive alle landets skriftlige eksamensopgaver, og det foregår altid på Avedøre Gymnasium.

Det betyder også, at der IKKE under NOGEN omstændigheder må komme elever i huset, hvilket igen betyder, at vi sekretærer har fred og ro.

OG at vi får lækker morgenmad og frokost på Undervisningsministeriets regning, fordi det hele er deres arrangement  :o)

Ha’ en god dag, du der lige kigger forbi  :o)

søndag den 14. juni 2009

Det er slet ikke gået op for mig

at vi snart skal være husejere. Jeg taler om det uafbrudt – altså praktiske detaljer som skal ordnes mv., men mest fra et sted hvor jeg kan se mig selv sådan lidt udefra. Jeg lader det vist ikke rigtig sive ind før alle har skrevet behørigt under alle de dertil indrettede steder  :o)

Vi gennemgik og skrev jo købsaftalen under i fredags – med en lykkelig Laura ved siden af – og fik også sagføreren på plads. Fik en kæmpe bunke papirer med hjem vedrørende huset, helt tilbage fra ‘66, hvor det blev bygget. Jeg har læst og læst og har bl.a. fundet et dokument hvor der står at sælger vil betale halvdelen af ejerskifteforsikringen. Nu ved VI det, og jeg er lidt spændt på, om også vores advokat finder det. Kan man kalde det en kvalitetstest?  :o)

Noget andet spændende er servitutterne omkring hele bebyggelsen, som samlet altså hedder noget så idyllisk som “Strandhaven”. Det skinner tydeligt igennem, når man kører forbi, at alle huse er opført i gule sten og i det hele taget ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, og derfor har jeg været spændt på, hvad vi som nye ejere i bebyggelsen må – og måske især ikke må – foretage af ændringer på huset. Murstenene skal i hvert fald forblive gule. Alt synligt træværk skal være holdt i jordfarver, herunder er nævnt en række (ok) farver. –Og andre ting som endnu ikke er så relevante, men som nok senere skal dukke op. (Bl.a. tror jeg ikke, at man må sætte en markise op! Hvilket jeg finder helt underligt..) Nå, men vi kan jo få indflydelse ved at deltage i generalforsamlingerne, og så kan vi måske være så heldige at få nedlagt nogle af de der oldnordiske regler.

I næste uge skal sælger underskrive købsaftalen og det er også i næste uge, at indsigelsesfristen for henholdsvis advokat og pengeinstitut udløber, og SÅ er handlen så vidt jeg har forstået bindende.

Er der i øvrigt nogen, der har erfaring med ovenlysvinduer (velux), og om man f.eks. kan have dem åbne, når det er (moderat) regnvejr?

fredag den 12. juni 2009

Gud ja!

Tænk, så skal vi jo også holde JUL i vores nye hus!! Ej hvor mærkeligt at tænke på…

-Sidder vi altså lige her og filosoferer over, mens vi kigger ud i alt det våde  :o)

 

Regn, regn og atter regn

Fru-Næsten-Husejer-Susanne-Lipka

Lige efter mit sidste indlæg i formiddags ringede han, mægleren. Og huset er vores fra 1. september !!!

Mit hjerte buldrer bare derudaf og jeg har helt ondt i maven og det virker helt uvirkeligt, men nu bliver det altså!  :o)

Om en halv time skal vi ned til ejendomsmægleren og skrive under på nogle papirer, og eftersom vores rådgiver fra Nykredit jo holder ferie i denne uge, så skal vi jo have nogle forbehold med ind i købsaftalen.

Jeg skriver igen når vi har været hos mægler.. Ville bare lige lade jer vide, at I ikke har krydset fingre osv. i al den tid forgæves.

Regn, regn og atter regn

Manden og jeg holder fri i dag, men det gør Laura jo ikke, så hun og jeg sad over vores morgenmad med levende lys i hele stuen og følte det helt novemberagtigt…

Jeg elsker regnvejr. Når jeg er klædt på til det, selfølgelig. Jeg bliver 5 år igen, når jeg er iført regntøj og –støvler, og i tidens løb er alle mine unger blevet slæbt med ud i de vildeste regnvejr, hvor vi fandt kæmpe-vandpytter som vi kunne hoppe og plaske i.

bears1

Hundemorgenlufteturen i dag var en fest, men kun for mig. Molly og Anton sørgede bare for at gøre det de nu skulle og forsøgte at trække mig hjem til tørvejr og morgenmad så hurtigt som muligt. Men de havde jo heller ikke gummistøvler på  :o)

Manden og jeg skal en tur hjem til min mor her i formiddag, hvor han skal lave hendes pc, og jeg skal have kaffe og hyggesludder imens  :o)

Bagefter handler vi og henter Laura fra skole, og så skal vi ellers bare holde weekend og vente på besked fra ejendomsmægleren…

torsdag den 11. juni 2009

Status

Efter at jeg havde budt 2.350.000 i morges og påpeget at det er vores sidste bud på kontantprisen, spurgte mægleren hvornår vi evt. ville kunne overtage ejendommen? Han har spurgt før, men vi har faktisk ignoreret det med held – indtil nu.

Efter en del diskuteren frem og tilbage blev Manden og jeg enige om at sige 1. august, men så ringede jeg til min bror (jeg stoler mere på hans sunde dømmekraft end på min og Mandens  :o)  og han mente –selvfølgelig- at vi skulle prøve at være en del mere fornærede end det.

Så for at være lidt mere fornæret har jeg nu meddelt mægler, at vi kan overtage de økonomiske og juridiske forpligtelser i forbindelse med huset fra 1. september, men med mulighed for evt. at overtage tidligere, hvis vores nuværende lejemål kan genudlejes fra 1. august. –Hvordan vi så lige skulle administrere dét, ved jeg ikke…

Mægler har bekræftet at have modtaget vores købstilbud, som gælder til på søndag.

Vi har tænkt alvorligt over det

og opsat alle mulige modeller for en fortsat (opslidende) forhandling med sælger, men nu har vi taget en beslutning.

Vi byder i dag 2.350.000,- som er vores absolutte smertegrænse, fordi der altså også skal være penge til istandsættelse, som min bror har beregnet til ca. 200.000,-.

Nå men dét bud er vores sidste (i hvert fald hvad angår kontantprisen) på denne ejendom, og sælger får til på søndag til at svare. SLUT PRUT.

Desværre tror jeg ikke, at sælger vil gå med til det, men det er bare ærgerligt, Sonny Boy. Der er masser af huse derude, og så meget haster det jo ikke for os. Vi bor jo så dejligt pt., og vores eneste hage er, at det er dyrt at leje, og det bliver bare dyrere og dyrere.

Jeg skal ringe til mægleren om et par timer (han har fri i dag og skal trods alt have lov at sove lidt længere – selv om det er ham selv der har sagt at vi skal ringe hjem).

Jeg lover at skrive så snart der er nyt.

onsdag den 10. juni 2009

Modbud

Jeg har simpelthen så travlt på arbejdet, og alligevel snegler tiden sig afsted. Jeg tjekker min mail adskillige gange i timen, og bliver lige frustreret hver gang, fordi der ikke er noget nyt fra mægler.

I går sendte jeg en tillægsmail til mægleren om at vores købstilbud er gældende til senest på søndag OG at købstilbuddet er betinget af, at vores advokat accepterer købsaftalen i sin helhed.

Pyyyh, mere venten.

Men så i dag ringede mægleren med et modbud på kr. 2.475.000, hvilket er 250.000 mere end vi har budt og 175.000 under den oprindelige kontantpris. “Og så kan I nærmest overtage huset efter jeres eget forgodtbefindende…”, sagde han Gudhjælpemig, som om det nærmest var en gave. Ja tak, men så har vi altså også dobbelt husleje i de næste 3-4 måneder!!

Og uden iøvrigt at turde gå i detaljer her – sælger og/eller mægler kunne jo også kigge med – så vil jeg bare sige, at det er for alt meget, og at vi nok har et andet interessant bud klar til i morgen.

Jamen er det ikke bare sindssygt spændende!!??

Og så vil jeg med det samme undskylde min inaktivitet hos alle jer andre, som jeg altså læser med hos, men næsten ingen kommentarer lægger hos. Det er virkelig ikke mangel på interesse; jeg kan bare ikke rumme mere lige i øjeblikket.

søndag den 7. juni 2009

Hyggelig lørdag

Det blev en rigtig hyggelig tur i Tivoli, og alle ungerne leverede en flot præstation. De sang kun én sang, en meget svær sang, som korlederen havde komponeret. Til gengæld sang de den to gange  :o)

Vejret var ikke for godt, og vi var enige om, at vende snuden hjemad, så snart vi havde fået købt den lovede Build-a-bear til Laura. Det blev læsebamsen (selvfølgelig) og han hedder Mikkel.

Vel hjemme var det flertallet (Laura og jeg) der fik råderet over tv og sofaer, så vi så Min søsters børn i Ægypten, mens Manden måtte se bold i soveværelset.

Om et par timer kommer Mandens mor, to søstre, en bror og dennes kæreste, så jeg er i gang med lidt rengøring, og jeg skal da forresten også lige have rørt en kage sammen.. –mens Manden er til træning!    :o)

Kor og orkester på plads

Laura_i_koret, picniked

Laura puster liv i Build-a-bear Mikkels hjerte

lørdag den 6. juni 2009

Sceneskræk

Laura har i 2 år haft sin gang i skolens meget unge (0.-2. klasse) kor, hvor de synger en time hver mandag eftermiddag.

Ingen af ungerne synger hverken specielt godt eller specielt dårligt, men de synes det er skønt at synge, og det er dét, som det drejer sig om. Og man bliver glad i låget af det.

Vi har selvfølgelig været ovre til et par eftermiddagsarrangementer og høre hvor dygtige de er, ungerne.

Nu har deres lærer tilmeldt ungerne fra “vores” skole sammen med et par andre skoler i Hvidovre til at deltage Tivolis Musikskoledage i disse dage.

Vi skal med i dag og har planer om at få en dag ud af det derinde. Laura glæder sig sådan men kan næsten ikke trække vejret af bare spænding og nervøsitet.

Update huset:

Vi har selvfølgelig ikke hørt fra sælger endnu, og kommer heller ikke til det i dag, eftersom mægleren har fri/lukket. Gad vide om det er realistisk i morgen?

Nå men nu bliver det i hvert fald nødt til at blive aktuelt med det hus, for jeg er begyndt at indrette det, og vi taler mere om “når” vi flytter end “hvis” vi flytter..

Hav en rigtig god lørdag   :o)

fredag den 5. juni 2009

Bud afgivet

Jeg sank en gang ekstra nu til morgen og ringede til ejendomsmægler med vores bud på drømmehuset: Kr. 2.250.000. (kontantprisen er sat til 2.650.000)

Mægleren skrev ned og spurgte, hvornår vi så havde forestillet os at overtage huset? Det har vi ikke tænkt så meget over, men som udgangspunkt har vi jo 3 måneders opsigelse her i vores lejede rækkehus, og vi vil selvfølgelig helst ikke sidde med dobbelt husleje længere tid end højst nødvendigt.

Men nu går han i hvert fald videre til sælger med vores bud, og dermed er den virkelig spændende fase jo i virkeligheden skudt i gang.

Nu håber jeg bare ikke, at sælger er lige så langsomme i optrækket som vores rådgiver i Nykredit, men det er jo ret store tal, vi nu skal jonglere med, så selvfølgelig skal de også lige have betænkningstid.

torsdag den 4. juni 2009

YES! YES! YES!

Lånet er hermed godkendt og vi kan byde på huset i morgen!!

“Hun” ringede så tilpas sent på eftermiddagen, at jeg troede, vi heller ikke ville få besked i dag.

Beklagede hun den lange ekspeditionstid? Næææhh…

Beklagede hun de gange hun har forlagt vores dokumenter? Nixum-bixum…

Hun fik det til at lyde som om hun har gjort os en kæmpetjeneste, det var hvad hun gjorde…

Men F… det. For nu har vi det, lånet.

Måske kan jeg sove i nat.

onsdag den 3. juni 2009

Jeg er helt mundlam

I forlængelse af indlægget tidligere i dag skyndte jeg mig hjem og gjorde klar til at sende det famøse kontoudtog til Nykredit, men efter en pludselig indskydelse (lyder det ikke sådan lidt romanagtigt?!) tjekkede jeg lige Mandens “Sendt post”-bakke. Og gæt hvad jeg fandt: KONTOUDTOGET, som rådgiveren mente, at hun endnu ikke havde fået. –Men som han altså sendte til hende d. 27., altså i onsdags.

Jeg skyndte mig at trykke videresend, griflede et par kun en smule sarkastiske ord om at “vi prøver lige EEN GANG TIL og at jeg ser frem til et positivt svar i morgen” (som by-the-way er rådgiverens sidste dag inden en lang ferie, som inkluderer hele næste uge!!!!!!!!!!)

Nu spørger jeg bare: Hvordan synes Nykredit selv at det går??

Men nu kommer det allersjoveste: nederst i rådgiverens mail står et lille minireklamefremstød til modtageren, altså kunden (læs: mig)

“Overvej om I har en eller flere bekendte, familie eller naboer, der fortjener et telefonopkald fra mig. Hvis han eller hun ender med at få boligfinansiering i Nykredit, så kvitterer jeg med en hotelovernatning for to personer”.

-Som sagt: jeg er mundlam…   :o)

AAAAAAARRRRRRGGGGGHHHHH

Jeg kan ikke få luft! Jeg er så frustreret og så vred, at jeg næsten ikke kan beskrive det!

Nu har vores “rådgiver” fra Nykredit skrevet en mail til Manden om, at de kontoudtog, som hun – 2 UGER INDE I SAGSBEHANDLINGEN – var kommet i tanker om, at hun OGSÅ manglede, vist desværre ikke var kommet med, og at de altså desværre skal bruge dem for at kreditvurdere vores åbenbart VIRKELIG kringlede økonomi..

Manden er lige som sidste gang sikker på, at han HAR sendt de pågældende papirer en gang før, men…  UPS, væk er de!

I sidste uge sagde hun til Manden, at hun regnede med at have besked tirsdag i denne uge, men det var jo altså i går! –Og nu er jeg sikker på, at vi ikke ved en sk.. før i næste uge.

I morgen er det 3 ugers sagsbehandlingstid, siger jeg bare…

tirsdag den 2. juni 2009

Larmende stilhed

Jeg kunne høre det straks jeg kom ind i haven for lidt siden… Eller rettere ikke høre det. Den manglende lyd af vildt sultne mejseunger i redekassen og deres forældres advarselsskræppen fra troldetræet lige ved siden af..

Tænk, at de altid vælger at flyve fra reden, mens vi er på arbejde! Jeg hørte dem i morges inden jeg cyklede på arbejde, og helt naivt tænkte jeg at de måske denne gang ville vente til jeg kom hjem, så jeg kunne nå at se dem flyve ud i verden.

Det er en helt tom fornemmelse, men jeg vidste det jo godt, og samtidig er det da fedt at tænke på at man igen har været vært for en lille vellykket mejsefamilie. Jeg synes, det er en lige stor begivenhed hver gang.

-At de så altid er så utaknemmelige at drage af, så snart vi vender ryggen til, det må jeg jo lære at leve med  :o)

Mejseunger_fl�jet, picniked

mandag den 1. juni 2009

Om lidt flyver mine mejser fra reden

 

Mejseunge næsten flyveklar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mejseunge næsten flyveklar1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag stak denne her sit lille frække ansigt frem fra redekassens dybe, trygge mørke. I min vildfarelse troede jeg først, at det var en af forældrene på vej ud på et af de utallige ormetogter. Men ved nærmere øjesyn kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var en af babyerne, der allerede er blevet så stor!

Jeg blev helt bekymret for at den skulle falde ned, men hver gang den kom så tæt på kanten, kom dens mor eller far og tvang den tilbage igen, med munden fuld af saftig orm.

Det har der sikkert været en mening med.

Men tænk engang at der er kommet sådan en yndig lille skabning ud efter små 3 ugers redetid!

Jeg gætter på, at de er væk i morgen. Og så bliver der stille i haven – på godt og ondt  :o)

Ensporet

Det er bloggen her i øjeblikket, men det er sådan det er inde i hovedet, og det må nødvendigvis afspejles her.

Vi var til konfirmation i går, og eftersom vi har kendt de fleste af de tilstedeværende i over 30 år og nogle af dem tæller som vores ældste venner, måtte jeg liiige åbne munden og fortælle om hus og nykredit og hus og nykredit og….

Og inden jeg kunne nå at sige “langsommeligkreditvurdering”, havde rygtet spredt sig i forsamlingen og alle kom hen til os for at spørge ind til huskøbet! (Det hører jo også med til historien, at vi er de eneste i hele vores omgangskreds, som endnu ikke har købt vores eget, så det var noget af et tilløbsstykke…)

Men det var befriende at give sig selv lov til bare at fortælle om drømmehuset (som jeg ved gud ikke håber er blevet solgt endnu) og vores frustrationer og ventetiden!

Med lidt held får vi besked fra Nykredit i morgen, men jeg tror vi prøver at afgive et bud i dag. Og det er så dét min nat er gået med: at tænke på, hvilket bud vi kan afgive uden at skræmme sælger væk for evigt, men som samtidig giver os luft til at få råd til forbedringer i huset. SKRÆMMENDE!

lørdag den 30. maj 2009

Fra min plads på solvognen

I_haven_002, picniked

Mejsernes landings- og startbane :o)

I_haven_003, picniked

 

I_haven_011, picniked

Bonderosens buttede blomster

I_haven_007, picniked

Klematisen som vokser op ad trolden

 I_haven_013, picniked

De to her. Hende til venstre er min  :o)

 I_haven_015, picniked

Her er hun med Anton Andersen  :o)

Hvor dum må man være..

Manden talte med hende fra Nykredit i går. Efter nogen snak frem og tilbage kom han frem til:

  1. Hendes chefs første indstilling havde været at sige nej til at yde os et lån
  2. Hun mente at hun efterhånden havde forklaret sagens rette sammenhæng
  3. Måske får vi svar på tirsdag
  4. Når man låner penge til et hus, så kan man ikke låne 200.000 oveni til div. reparationer af huset (og vi er jo lige kommet ind med firetoget, så det troede VI, at man kunne)

Da jeg sagde til Manden, at han skulle prøve at rykke for et svar her inden Pinse, var jeg sikker på, at vi så ville få klar besked, hvad enten det var godt eller skidt. Men svaret var, at vi “nok” får besked på tirsdag. Jeg var bogstavelig talt lige ved at græde af frustration og skuffelse. Hold da op hvor er det hårdt at gå og vente!

Nå, men vi har sendt låneansøgning til både Nordea og BRF-kredit nu. Og sender nok også til andre muligheder, som så forhåbentlig kan se det indlysende potentiale i et ægtepar med god fast indtægt og ingen gæld i forvejen, men til gengæld INGEN opsparing.

Ankelen har antaget en klædelig lilla/bordeaux farve, hævelsen er faldet en smule og gør en smule mindre ondt.

I dag skal vi drikke kaffe med forældrene til en af Lauras klasseveninder. De er smaddersøde, og vi griner så godt sammen, selv om de nok er 10 år yngre end vi er :o)

fredag den 29. maj 2009

På to fødder igen

Jeg kan støtte forsigtigt på den forstuvede, og kan sagtens holde det ud, når jeg lige tager et par panodil med jævne mellemrum. Hævelsen er faldet til lige under elefantfodsstørrelse, men jeg kan stadig ikke have sko på. Heldigvis havde jeg lige et par gamle klipklappere, og så er jeg taknemmelig for årstiden  :o)

Den helt store udfordring er at komme på første sal, hvor vi har toilet og soveværelse, men når man først har fundet en metode, så går det egentlig ok.

Blev behandlet som en dronning på arbejdet i går, og det var rigtig dejligt at få hjælp til at få hentet mange ting. Sad med foden oppe på en skammel så længe ad gangen jeg kunne holde det ud, og en af mine kollegaer kørte ud for at købe en ispose til mig.

Regnvejr og forstuvet fod 007

 Regnvejr og forstuvet fod 008

Regnvejr og forstuvet fod 011

Jeg skal sende optagelsesbreve ud til alle kommende elever i dag (alle gymnasier i Hovedstaden gør det i dag), og jeg fik forberedt og printet langt de fleste, så der skal bare pakkes i dag. Det hører til de opgaver, som alle vi tre sekretærer synes er hyggeligt en gang i mellem. Vi kan samle og pakke og lukke i et væk og koble hjernen helt fra imens, og det er en god fornemmelse, når man lige har været så koncentreret under den forløbne del af processen. –Og så kan vi snakke imens  :o)

Nykredit orker jeg næsten ikke at tale om. Det sidste vi hørte var, at de lige skulle bruge noget dokumentation på to forskellige ting (som de allerede har fået en gang før) Det der tager tid, er angiveligt nogle før- og efterberegninger i forbindelse med en pensionsordning, som vi for mange år siden indgik i. Hvori besværligheden består, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, men faktum er, at jeg i denne uge overhovedet ikke har kigget på mine billeder af huset og heller ikke tilladt mig selv at sætte så meget som en lampe op i fantasien..Og hver gang huset dukker op i mine tanker (1000 gange om dagen), skubber jeg det fra mig. Men jeg ved jo, at selv om jeg synes jeg forbereder mig på det værste, så bliver jeg rigtig ked af det hvis vi får nej.

Jeg lover at skrive i samme sekund, vi hører nyt..

onsdag den 27. maj 2009

På skadestuen


Så sidder jeg så her. Vred voldsomt om på foden på vej hjem fra indkøb efter mit famøse sekretærmøde. Lå så lang jeg var og småtudede fordi det gjorde så vanvittigt ondt. Kunne ikke røre mig i flere minutter og alle mine indkøb lå spredt på jorden omkring mig. Der gik masser af mennesker forbi og ikke et øje hjalp mig, så til sidst fik jeg kæmpet mig op, samlet alle mine varer, mens jeg balancerede på et ben. Slæbte mig hjem med ca en meter i timen. Min store søn var heldigvis hjemme og hjalp mig ind og ligge på sofaen med is om ankelen som efterhånden lignede noget der var lyv. Det lykkedes mig at falde i søvn og da jeg vågnede var jeg alene og min fod gjorde om muligt endnu mere ondt. Vores toilet er på første sal og jeg kunne bare ikke komme derop. Valgte til sidst at ringe efter falck hvor vi har abonnement på syge transport. Tre timers ventetid siger jeg bare. Men jeg synes egentlig det går bedre nu bare fordi jeg er hér. Og hvis de nu gir mig noget bandage og en krykke, så klarer jeg den. Nykredit har først svar i morgen. Man skulle sgu tro, vi var på overførselsindkomst og havde gæld alle vegne. Det er vi ikke og det har vi ikke. Og jeg er sk... sur på dem derinde. I Nykredit. Nå nu blev den lille dreng med hul i hovedet endelig kaldt ind. Så er der kun tyve tilbage før mig. Med fare for at lyde som om jeg har ondt af mig selv (det er overstået nu) så håber jeg altså at I andre har haft en bedre dag end min... :-)

SUK


Dagen gik i går uden noget nyt. (Ellers havde I jo hørt det!) Og lige nu er jeg på vej til sekretærmøde i Stenløse. Det tager halvanden time hver vej og mødet er fra ni til tolv. Det blir så nok Manden der blir ringet til fra Nykredit (hvis det ellers passer damen i dag) og han har fået strenge ordrer på at sende en sms så snart han - måske - ved noget mere. I mellemtiden kan jeg så sidde og høre om fordelingen af det kommende skoleårs nye gymnasieelever. Tror næsten ikke jeg kan koncentrere mig. Nu håber jeg bare vi får besked i dag. Jeg kan næsten ikke klare flere søvnløse nætter.. God dag til jer :-)

tirsdag den 26. maj 2009

Update Nykredit

Stærkt ansporet af opfordringer fra alle hjørner samt af en god håndfuld sommerfugle i maven ringede jeg til vores sagsbehandler hos Nykredit i morges, men tænk så er hun “ude på besigtigelse hele dagen”…!

Aj men altså, så gør hun jo heller ikke livet let for os, vel?

Nå men lige midt i min selvmedlidenhed fik jeg en mail med dette LINK og så synes jeg egentlig lige, jeg blev sat lidt på plads og i perspektiv med hensyn til mit problem..

SLAM! Tag dén, Fru Lipka!

(hvis I følger link’et, så husk lyd. –Og kleenex.)

mandag den 25. maj 2009

Jeg bliver nødt til

at tvinge mig selv til at tænke på noget andet end det hus, indtil vi i det mindste har hørt fra Nykredit. Det har været en laaang dag i dag, og da vi endelig gav efter og ringede til sagsbehandleren for at rykke for resultatet, var hun gået hjem for i dag!

Hvor står vi så, hvis jeg lige må være så fri at spørge?!

Jeg er så træt af at ligge søvnløs i nat, at jeg næsten ikke kan hænge sammen, og jeg må tvinge mig selv til ikke at lægge mig på sofaen og lukke øjnene – bare et lille øjeblik…

Fik jeg fortalt, at vi – i går da vi var på rundtur i huset pludselig hørte en hane gale fra en nabogrund?   :o)

rooster1

(ååhh nej, nu kom jeg til at nævne huset igen :0)

søndag den 24. maj 2009

“Jeg har ikke tænkt mig at lægge fingrene i mellem”

var min brors ord, da vi mødtes med ham i dag. “Jeg tager ikke med for at give jer ret i, at det er en skøn have og en herlig farve på væggene i badeværelset, og I kan lige så godt forberede jer på lidt af hvert.”

Gulp. Nå, men det var jo også den dybere mening med hans tilstedeværelse i dag. Med bygningskonstruktørens kasket på. Han havde taget målebånd, notesbog og pen med.

Ejendomsmægleren havde som ved de andre fremvisninger åbnet alle døre og vinduer og tændt radioen. Den sidste rest af skyer var pist forsvundet og solen skinnede med fornyet styrke. Vi har jo lært tricket efterhånden, Manden og jeg, men alligevel var jeg klar til at flytte ind. Lige på stedet. Hold da op hvor var der mange stauder i den lille have. 2 gamle frugttræer. Det ene kan man lige hænge en lille gynge op i :o) Krydderurter i tonsvis. Bare for lige at nævne noget i flæng..

Mens Laura og jeg gik rundt i hele huset og Ihhh’ede og Nææ’ede og Ej hvor hyggeligt’ede, gik min bror straks i gang med den alvorlige del. Bankede her og der. Noterede. Målte her og der. Noterede. I en hel halv time gik han bare rundt og så alvorlig ud, mens han en gang i mellem stillede spørgsmål til mægleren, som holdt sig passende ydmygt i baggrunden.

Vel hjemme hos os igen lavede min bror en estimering på omkostninger i forbindelse med udbedring af de ting der står i tilstandsrapporten og de ting han selv havde fundet værd at notere. Han nåede op på 205.000,-, men så er huset også bragt op til energimæssigt forsvarlig standard. Han indrømmede i øvrigt at huset dog havde flere indlysende fordele  :o)

Derudover er der ting, som strengt taget bare er på ønskesedlen: Køkkenet fra ‘66 skal skiftes ud (men ikke nødvendigvis fra starten), vi vil gerne have nedlagt en væg (bærende, selvfølgelig) og det ved vi af erfaring er dyrt, brændeovn + installation (der er skorsten) PLUS det løse…

Vi ved ikke hvor langt sælger er villig til at gå ned, og om vi måske skræmmer ham helt væk med et alt for lavt bud, og vi ved ikke engang hvad vi kan sidde for eller hvor meget banken vil låne os… Iiiihhh altså. Der er sgu ikke meget vi ved. Kun at vi er vilde med huset.

Jeg håber sådan at vi hører fra Nykredit i morgen eller senest tirsdag, så vi ved hvor meget vi kan byde.

image

Ak ja

Jeg har lige hængt tøj op i haven. Henne under troldetræet, som er mejsernes start- og landingsbane når de henter mad til de små, som på magisk vis ved præcis hvornår de må pippe og hvornår de skal være stille..

Under tøjophængningen kiggede jeg som altid rundt på clematisen, der endelig er begyndt at vokse op ad stammen på trolden, på mine bonderoser som allerede står med kæmpeknopper, vortemælk, storkenæb, ja alle de blomster vi i tidens løb har sat i jorden her.

Idyllisk tørrekrog

Vi har boet her i 17 år, og både haven og huset indvendig har udviklet sig sammen med os med årene, og selv om det virker fjollet at sukke over det nu, fordi vi jo trods alt endnu ikke har købt hus, så ER det altså alligevel lidt vemodigt at tænke på, at vi skal herfra. Vores børn er opvokset her, vi har sat vægge op og revet nogle andre ned, fået det fedeste køkken og det dejligste badeværelse og der er så mange minder forbundet med huset, at jeg –og resten af familien - vil komme til at savne det.

MEN tænk at vi flytter fra noget dejligt til noget som er endnu mere dejligt. Dét er da et privilegium!  :o)

I mellemtiden går jeg bare og venter på at klokken skal blive fire, hvor vi har bestilt fremvisning, så vi igen kan komme ned og se på “vores” hus sammen med min bror, som på forhånd har læst tilstandsrapporter og andre papirer vedr. huset igennem.

 

God søndag!

lørdag den 23. maj 2009

Godt at kende nogen..

-der kender nogen osv. Jeg skal nu ikke så langt ud  i strengen, for jeg har jo brormand, som er bygningskonstruktør til at tage med ud i mulige husemner, læse tilstandsrapporter, råde os mht. priser mv. Det er også ham, der har fortalt mig om Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, herunder boligejer.dk, som er et fantastisk stykke værktøj til folk som mig og mit livs udkårne, som er fuldstændig amatører udi hushandel. Hjemmesiden henvender sig både til køber og sælger og alle dem midt i mellem, og jeg vil vove den påstand, at man er klædt ret godt på, når man har læst på lektien her.

Vi var med mægleren ude og kigge på fire huse i går. Vidt forskellige, hvad angår pris, kvalitet og indretning, og ingen af dem ramte os i hjertekulen. Et af dem var så langt fra de ønsker, vi har beskrevet over for ejendomsmægleren, at jeg gav ham en pæn skideballe, fordi det på alle måder var spild af tid at tage ud og kigge på det.

Men vi har faktisk allerede kastet vores kærlighed på et hus, som jeg også skrev om forleden.

Der skal uden tvivl gøres en del ved huset, (hvor meget ved vi først for alvor, når min bror har været med dernede i morgen eftermiddag) men jeg må indrømme, at jeg rent mentalt har indrettet huset og er flyttet ind i det :o)  Der er stisystem hele vejen til Lauras skole, og jeg får måske 2 minutters cykeltur mere ud af det. For Mandens vedkommende er der ingen forskel hvad angår transporten.

Det er egentlig modigt af mig at sidde her og skrive om det, for skuffelsen bliver stor, hvis nu det ikke bliver det hus alligevel  :o(

Nu må I have en rigtig dejlig lørdag (er det ikke fantastisk at det KUN er lørdag?)

fredag den 22. maj 2009

Dejlig konfirmation

Hun var så fin, min niece, og det var en hyggelig aften med alle mulige gode og opfindsomme indslag.

Der var ufatteligt mange sange og taler, men det der gjorde størst indtryk, var min brors tale til sin datter. Min bror har (haft) cancer (modermærke), og der var en lang overgang for et par år siden, hvor ingen troede at han ville klare den, og det var dét hans tale handlede om. Hvor taknemmelig han var over at kunne være tilstede på denne dag. Min bror var lige ved at græde, og det var vist alle andre tilstedeværende også.

Pyh.

Nå og så fangede jeg lige alle mine og Carstens piger i et totalt fjantet øjeblik:

Vores_piger, picniked

tirsdag den 19. maj 2009

Egen jord under neglene

har vi endnu ikke, men vi så tre meget forskellige huse i søndags, og det lærte vi en masse af. Blandt andet, at vidvinkelkameraer er et uundværligt redskab for ejendomsmæglere – og sælgere  :o)

Det ene var næsten en type rækkehus, på den måde at garagerne rørte gavlen på huset ved siden af. Det var et rigtig dejligt hus med en virkelig hyggelig første sal, med skråvægge, hvide fyldningsdøre mv. Stort reelt (gammelt, men pænt) køkken med masser af skabsplads. Værelser nok til alle og oven i købet til et arbejdsværelse. Indbyggede skabe overalt. Ret lille have med stauder og et par frugttræer. Der skulle laves en del, bl.a. rives en væg ned mellem spise- og opholdsstue og endnu en væg mellem opholdsstue og køkken, men hvis sælger vil gå et pænt stykke ned i pris, så er det absolut stadig på tegnebrættet.

De to andre huse var reelt så små visse steder, at jeg kunne mærke klaustrofobien komme krybende under huden. Hyggelige men ALT for små.

Vi køber ikke hus uden at min bror kommer med og kigger på selve huset og på tilstandsrapporten. Min bror er bygningskonstruktør og det er guld værd (kan i hvert fald vise sig at være det) at have en fagmand med, så man ikke køber katten i sækken.

På fredag skal vi med ejendomsmægleren på tur rundt til forskellige emner i Hvidovre, hvoraf vi selv har valgt et ud, og resten er forslag fra ejendomsmægleren. Min bror vil forsøge at komme med, selv om han holder sin datters konfirmation (hvor vi også skal med) dagen før    :o)

 

flowers2

søndag den 17. maj 2009

Om en lille times tid

tager vi afsted for at se på det første hus af tre på programmet i dag. Jeg har sovet forbavsende godt i nat, i betragtning af, hvor spændt jeg er.

Nu vil jeg skynde mig at vække resten af familien, så de kan nå at gøre sig klar til fremvisningen  :o)

Fortsat dejlig søndag til alle der kommer indenfor :o)

 

house1