Jeg træææækker den..

Næstsidste feriedag var det i dag, og jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at den skulle vare lidt længere end tirsdage almindeligvis gør. –Bare for at holde i morgen lidt på afstand..

Som perfekt afslutning på dagen har jeg vandret rundt i haven med mit tredje øje.

Pinsedagsmorgenshaveinspektion

En kop te i den ene hånd, et kamera i den anden og to vimsende (sultne) hunde i hælende og så en tur på tidlig inspektion i haven..

Fra havens hyggeligste krog

Der er gået lus i min uægte jasmin

Clematis og pelargonie

Tilde begriber ikke, hvad alt det fotohalløj skal gøre godt for, når hun nu ikke har fået mad endnu..

Det første hindbær på vej

-Og de første solbær

Det er en skøn søndag morgen, og den bliver ikke værre af, at der faktisk er een mere af samme slags i morgen..

God dag til jer der kigger forbi

Herregud

Vi har været hjemme i hele weekenden og har derfor haft rig lejlighed til at holde øje med årets mejseforældre og deres travle pendulfart til og fra redekassen.

Det var først i eftermiddags, det gik op for os, at vi ikke har set dem i dag. Og heller ikke hørt deres karakteristiske advarselsskræpperi, når de havde mad med tilbage til ungerne.

Efter at have ventet yderligere et par timer, løftede vi redekassen ned og fandt desværre kun denne lille fyr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan se, at dens søskende har ligget lunt og sikkert nede i hulningen i nederste venstre hjørne på nederste billede. Han er ikke blevet ret gammel, før han måtte give op.

Og nu til haven..

Jeg var på fotosafari i haven i morges, og det slog mig, at der pludselig bare er hyggeligt og rart at være, og det ligner efterhånden den have, jeg har ønsket mig i mange år. –Selv om vi aldrig bliver rigtig færdige med den. Det gør man jo ikke, vel?Nå men jeg må simpelthen vise billederne frem:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Travl påske

Var i haven hele dagen i går, og det var skønt at bruge kroppen ovenpå al den slappen af de sidste 3 ugers tid.

Vi bestilte i går et redskabsskur (det mindste på markedet). Det bliver leveret i morgen og skal stå i dette hjørne af haven, som på mystisk vis altid har været rodet og båret præg af div. haveredskaber mv., som godt nok hører til billedet på en eller anden måde, men som dog RODER. Og de skal IKKE stå på den hyggelige overdækkede terrasse mere!

Nå, men forarbejde! Der skal gøres meget, og jeg er glad for, at min store søn elsker den slags projekter lige så meget, som jeg selv gør, for jeg havde aldrig klaret det alene.

På fredag får vi vores gode venner på besøg til påskefrokost sammen med alle vores børn og svigerbørn, og jeg håber, at skuret står på sin plads til den tid.

Den rigtige vej

Dagens kontrol på Herlev Hospital viste fra blodprøven i mandags, at mit nyretal (kreatinin) stadig er for nedadgående, hvilket er helt fantastisk. Bivirkninger er stadig øverst på lægernes spørgeskema, og det varer vel ikke længe, før de for alvor sætter ind. Jeg føler mig i venteposition, fordi jeg ved de kommer, bivirkningerne, men ikke hvilke, og selvfølgelig heller ikke i hvor høj grad..

Måske er jeg lidt for opmærksom på symptomer, og jeg går meget op i, om det jeg siger/mener, er et udtryk for at jeg er påvirket.

På vej hjem fra hospitalet hentede vi Tilde hos hundefrisøren – hvilket var så spændende, at jeg havde helt ondt i maven. Her er hun lige før og lige efter besøget hos frisøren. Jeg er ovenud tilfreds, og livet bliver meget lettere for både hende og os. (Livet er for kort til filterknuder)

I dag har Manden morgenvagt, dvs. 7-15, og jeg vil male carporten med hjælp fra ældstesønnen, som også har på programmet at højtryksspule vores blomsterkasser, terrassefliserne mv., så dagen skal nok få ben at gå på.

I morgen skal vi i Bauhaus og købe blomster til udplantning. Jeg glæder mig til at få jord under neglene igen.

Det ser lovende ud..

På en dag som ellers er startet med kulde, tåge og gråvejr, og hvor jeg af samme årsag har haft gang i brændeovnen hele formiddagen, ser det nu lysere og lysere ud derude.

Jeg har været i underskud på energi-kontoen siden hospitalsopholdet, og langt de fleste dage har jeg ligget henslængt på sofaen med et tæppe over mig.

I dag tror jeg, skal være dagen hvor jeg prøver at få bestilt noget. Det føles rigtigt, og den første omgang tøj snurrer nu lystigt i vaskemaskinen.

Om lidt vil jeg vove mig ud i haven og give min plæne en ordentlig overhaling med løvriven. Og hvis tiden og kræfterne er med mig, vil jeg kigge lidt på vores overdækkede terrasse, som jeg gerne vil gøre hyggelig og indbydende med nye hynder til de hvide møbler, måske en hylde til fyrfadslys eller lign.

Nu er den foreløbig blevet malet (det er i virkeligheden bagsiden af vores carport/værksted) af Manden og sønnike, men jeg forestiller mig, at der er et utal af muligheder for at gøre det til et rigtigt hyggehjørne. Solen skinner her fra ved 13-tiden og nærmest til solnedgang, så pladsen er ideel til både aftensmad/eftermiddagste mv.

Nogen der har nogle gode idéer? Gode råd modtages med kyshånd! 

Hvad søren..

-tænkte jeg, da jeg kiggede ud af køkkenvinduet ud mod haven i morges, for prøv at se hvad jeg så:

 

  Rhododendron’en står og blomstrer! Og der er tonsvis af knopper!

Til gengæld går det ikke så godt med mine Ingrid Marie.

Forårstur i haven

Mens skorstensfejeren i 3 stive timer borede huller i min væg i går, gik jeg først en lang tur med mine hunde og bagefter gik jeg på opdagelse i haven. Alting ser helt anderledes ud derude, nu hvor solen her mere magt og hvor sneen efterhånden er smeltet væk.

Det var først da jeg "fremkaldte" billederne her, at jeg så den lille mariehøne, som garanteret nød opholdet i haven lige så meget som jeg.

Det trækker tænder ud

at flytte et par rummeter askebrænde, og det er med stor lettelse jeg kan sige, at det heldigvis ikke på noget tidspunkt involverede mig.. Og her må jeg hellere skynde mig at tilføje, at jeg faktisk havde andre ting at tage mig til indendørs.
Manden og mine to sønner, derimod, kan godt mærke deres rygge nu hvor hele læsset står stablet så fint på den overdækkede terrasse inde i selve haven. Og det er en dejlig fornemmelse at det nu står, hvor det skal stå og ikke ude midt i carporten.

I går købte vi pladen, som brændeovnen skal stå på, samt en hyggelig gammeldags flettet kurv til brænde, og så bliver vi næppe mere klar til den, brændeovnen.
I morgen drager vi til Ringkøbing og henter dyret.

Der er noget i luften..

Det er den mest fantastiske morgen og jeg cyklede stille og roligt til gymnasiet mens jeg nød, at det var lunt og lyst. Duerne havde det åbenlyst på samme måde, for de sad allevegne på lygtepælene med deres hyggelige kurren.

Var det ikke for sneen, som jo stadig er der i vidt omfang trods hastigt tilbagetog, så ville jeg gå hjem og gøre et eller andet i haven.. :)

For det er ganske vist..

Fra mit vindue i køkkenet

har jeg den dejligste udsigt over haven og dermed de mange fugle, som efterhånden har fundet vej hertil i deres søgen efter føde. Føde har vi masser af her, og i dag smed jeg som sædvanlig et æble fra sidste års høst ud på plænen.

Her er solsortene på vej mod æblet i fuldt firspring. Isblokken i midten af billedet er resten af det frosne vand fra regnvandstønden. –Som altså fik en frostskade  :)

Jeg gider det ved Gud ikke mere..

-snevejret. Jeg, den store JULE-, VINTER-, SNEENTUSIAST, er simpelthen træt af sne. Havde aldrig troet jeg skulle sige det:

Vinter, skrid. Sne, skrid. Kulde, skrid.

Jeg vil have forår med sol, varme, tulipaner, påskeliljer og hvad der ellers (formentlig) ligger skjult i den kolde jord i min have. (Jeg ved jo strengt taget ikke hvad der ligger dernede, for det er vores første februar her..)

Nå men i mellemtiden må jeg konstatere, at alle mine trusler ikke gør den store forskel, og jeg må til min ærgrelse indrømme, at det faktisk er pænt.. –Eller kan i hvert fald være det..