tirsdag den 5. juli 2011

Fantastisk gensyn

Forleden kom en del af min familie fra USA hertil på besøg: min onkel og hans kone, som emigrerede dertil i ‘65 samt deres datter (født samme år), hendes mand og deres barn.

De to gamle kan stadig tale – gebrokkent – dansk, mens de tre sidstnævnte kun kan ord som: Ballerup, æbleskiver, tak og farvel.. – så snakken går selvfølgelig primært på engelsk, så alle kan være med, når vi er samlet. Og NÅR vi er samlet, er vi mange, for vi tæller også min bror og hans familie samt selvfølgelig hele vores “egen” danske familie.

Vi skiftes til at spise hos henholdsvis mig og Carsten samt min bror i Allerød, sådan at “arbejdet” med at være værter fordeles nogenlunde ligeligt.

I går var de alle til middag hos os, og det var den allerhyggeligste dag/aften jeg har haft i lange tider.

Vi grinede simpelthen det meste af aftenen væk, og jeg har stadig helt ondt i enhver tænkelig smile-muskel af overanstrengelse.

IMG_0777

IMG_0778

IMG_0780

Tilfældigvis var det 4. juli, som jo er amerikanernes uafhængighedsdag, og tilfældigvis havde vi 7 raketter tilbage fra nytårsaften.. Så siger jeg ikke mere..

Men en fantastisk dag var detSmiley

Ingen kommentarer: