mandag den 13. juni 2011

Ajour

Manden drog til Stockholm på en uges kursus for et par timer siden, og jeg har været aktiv siden; Har hængt dagens første maskinfuld tøj til tørre (og den næste maskine snurrer allerede lystigt), gået tur med hundene og ajourført telefonkalenderen med husets papirkalendere, så ingen i familien kan komme og sige, at de er gået glip af noget.

IMG_9822

Slutningen af juni får to af vores døtre huer på. Og der bliver også arrangeret noget i forbindelse med uddeling af deres eksamensbeviser. Og vi har sagt ja til at lægge hus til hue-grill-fest her.

Juli venter lige om hjørnet, og med dén venter familiebesøg fra USA, familietur til Cannes, div. fødselsdagsfester og ferie i sommerhuset i Rørvig og hvad har vi..

Det er med at holde tungen lige i munden.

Resten af dagen i dag byder på hyggeligt samvær med yngsten, mens vi psykisk ruster os til en travl, men kort arbejdsuge.

2 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Hi hi - der er nok at se til!
Ønsker dig en superskøn dag... blev så inspireret, at jeg vil skynde mig i gang med mine gøremål :-)

Sus sagde ...

Hej Kirsten, ja, det med inspirationen kender jeg godt. Det er jo bare én af mange gode grunde til at kigge rundt hos medbloggerne.
Selv om man selv sidder og ikke har særlig meget energi til noget som helst, så kan man nogen gange være så heldig at hente noget fra de andre :o) God dag til dig med :o)