søndag den 25. januar 2009

I dag er det Lauras fødselsdag..

Tænk, så blev hun 8 år! Stumpen, Tulle, Laura, Tullevulle, Multeberg mv.

Ældsten som flyttede i egen lejlighed sidste år, skal til London i dag med 2 veninder. Vi skal passe hendes lille hund så længe, og de kom forbi med hunden netop som vi sang morgensang for Laura, som i forvejen havde vores gamle hunde Milde Molly Møller og Anton Andersen oppe hos sig i sengen :o) Sikke et leben. Men virkelig hyggeligt.

Her på billedet er det Viola, der møver sig ind ;o)

Hun havde slet ikke været vågen, Laura, så for første gang i årevis lykkedes det os faktisk at vække hende med vores morgensang.

Sidste år ved samme tid udbrød hun: "Gudskelov I endelig kom; jeg var lige ved at tisse i sengen!"

Efter morgensang myldrede vi ned og sagde farvel til Stina. (Og Robin, som skulle køre hende til lufthavnen) Bagefter mæskede vi os i lækker frugt (som mindsten havde bestilt) og sprøde krydderboller.

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Et stort tillykke med din datter! Det lyder som om, I har haft en dejlig dag - både dyr og mennesker :-)

Sus sagde ...

Madame, tusind tak. Og det bedste er, at der er masser tilbage endnu. Af dagen, jo :o)
Og jeg har set, hvor hyggeligt I havde det i går! Dejligt!
Håber, jeg får lejlighed til at være med engang ;o)