Venstre næsebor

var helt stoppet, da jeg vågnede i morges med karakteristiske kulderystelser i kroppen og sandpapir i halsen.
Og dét er altså sådan jeg bliver forkølet. Det varer sjældent mere en et døgns tid, og jeg bliver aldrig sådan -virkeligt - syg, men nok til at jeg lige tager den på langs på sofaen i dag. Og altså osse nok til, at jeg syntes, jeg skulle bruge fem linjer af mit indlæg (og sikkert den overvejende del af en evt. læsers tålmodighed) på det :O)