onsdag den 27. maj 2009

På skadestuen


Så sidder jeg så her. Vred voldsomt om på foden på vej hjem fra indkøb efter mit famøse sekretærmøde. Lå så lang jeg var og småtudede fordi det gjorde så vanvittigt ondt. Kunne ikke røre mig i flere minutter og alle mine indkøb lå spredt på jorden omkring mig. Der gik masser af mennesker forbi og ikke et øje hjalp mig, så til sidst fik jeg kæmpet mig op, samlet alle mine varer, mens jeg balancerede på et ben. Slæbte mig hjem med ca en meter i timen. Min store søn var heldigvis hjemme og hjalp mig ind og ligge på sofaen med is om ankelen som efterhånden lignede noget der var lyv. Det lykkedes mig at falde i søvn og da jeg vågnede var jeg alene og min fod gjorde om muligt endnu mere ondt. Vores toilet er på første sal og jeg kunne bare ikke komme derop. Valgte til sidst at ringe efter falck hvor vi har abonnement på syge transport. Tre timers ventetid siger jeg bare. Men jeg synes egentlig det går bedre nu bare fordi jeg er hér. Og hvis de nu gir mig noget bandage og en krykke, så klarer jeg den. Nykredit har først svar i morgen. Man skulle sgu tro, vi var på overførselsindkomst og havde gæld alle vegne. Det er vi ikke og det har vi ikke. Og jeg er sk... sur på dem derinde. I Nykredit. Nå nu blev den lille dreng med hul i hovedet endelig kaldt ind. Så er der kun tyve tilbage før mig. Med fare for at lyde som om jeg har ondt af mig selv (det er overstået nu) så håber jeg altså at I andre har haft en bedre dag end min... :-)

8 kommentarer:

FruE sagde ...

Av for katten, håber du snart kommer til (sejt at du sidder derinde nu og blogger) samt kommer på "fode" igen.

God bedring.

Ps. tag dig sammen Nykredit og få givet den godkendelse NU! ;o)

Sifka sagde ...

Arj altså, jeg bliver sgu forarget! Det kan folk ikke være bekendt.

Jeg håber, at du snart er hjemme igen, og kan blive strøget velfortjent med hårene efter sådan en en dum oplevelse.

Øv for det og øv, for Nykredit.

Septemberliv sagde ...

Jamen lille pus! sikke noget skidt.
Håber at der ikke er sket noget slemt, selvom en slem forstuvning kan være et kedeligt bekendtskab.

Helt ærligt, hvor er andre mennesker samvittighed!! Hvad sker der ved at hjælpe et andet menneske??

Rigtig god bedring :)

Malou Klidmoster sagde ...

Din stakkel! Det gør bare så ondt at vrikke om. Jeg håber at du fik et par krykker udleveret og ikke skal leje dem i Matas.

God bedring!

Knus
Malou

Unknown sagde ...

Jamen... Din stakkel :-)
Håber du kan hvile dig i dag.

FruE sagde ...

Hvordan går det?

Anne-Berit sagde ...

Uff,den foten så ikke god ut.Tenk at ingen ville hjelpe deg da.Er vi blitt så likegyldig at vi ikke hjelper et medmenneske som har skadet seg,det er ikke noe moro å tenke på.
Håper du blir bra i foten din snart!

Sus sagde ...

Tusind tak for jeres søde sympatitilkendegivelser, alle sammen. Dejligt at blive tænkt på!