lørdag den 20. juni 2009

Fødselsdag mv.

Min store søn fylder 21 i dag, og han spurgte forleden om han ikke måtte komme herhjem og sove i nat , så vi kunne synge morgenfødselsdagssang for ham.. Og det måtte han da hellere end gerne, for det er så hyggeligt, og vi har altid gjort det for alle herhjemme. Han bor normalt hos sin far et par stationer herfra, skønt han næsten oftest er her hos os. Men hos hans far har de altså ikke lige dén tradition. Til gengæld holder de så fest for Mark i aften, så han bliver da fejret med manér.

Så vi har haft en hyggelig start på dagen, og nu er Mark taget hjem til sin far for at hjælpe med forberedelserne til i aften. Vasketøjet snurrer lystigt og jeg sidder og skal til at udfylde opsigelsen på vores hus. Jeg kan næsten ikke få mine fingre til at makke ret, for det bliver vemodigt at skulle sige farvel.

I aften skal vi til Mandens (og også lidt min) datter, som er i landmandslære i Ringsted.

Og ellers glæder jeg mig bare over, at vi i denne weekend bare skal drømme om vores hus og ikke ud og kigge på andre.

Nå ja, og så så jeg lige, at min smukke bonderose står i fuldt flor.

Bonderose1,_20._juni_2009, picniked Bonderose2,_20._juni_2009, picniked Bonderose3,_20._juni_2009, picniked

God weekend  :o)

7 kommentarer:

Sifka sagde ...

De er så skønne, de der nyligt voksne knægte, der med skægstubbe og dybe i mælet, stadig er klar på en fødselsdagssang.

Tillykke med ham, og god fornøjelse med resten af dagen:)

Septemberliv sagde ...

Tillykke med sønnike.
På nogle punkter vil de gerne være voksne, men der er visse ting de gerne ser fortsætte.

Mon ikke din søn tager den tradition med, når han engang selv får familie?

God lørdag aften og håber han nød jeres skønsang ;)

Sus sagde ...

Sifka, tak skal du have og ja du har ret. Og så er han samtidig stor som et hus, så det er faktisk helt ved siden af, men noget så dejligt :o)

Sus sagde ...

Septemberliv (mine fingre vil hele tiden skrive Kari :o), tak skal du have.
Det er nemlig rigtigt. Og fordi forældrene også synes det ville være mærkeligt at undvære, så står de klar :o)
Jeg håber da at min søn vil prøve at tage den tradition og alle de andre med, som vi nu har i familien, og så kan han og hans tilkommende jo blande og lave nye hyggelige traditioner der har lidt fra hver side :o) En hyggelig tanke, synes jeg.

Lise sagde ...

I mange år efter jeg at var flyttet herover på djævleøen, valfartede jeg også hjem til mor og far for at kunne få sunget føsdagssang om morgenen.

Men nu har jeg min egen familie, og vi gør det også. Og mine forældre ringer så i stedet og synger for mig :-)

God weekend til dig osse....(og tillykke med knægten by the way)

Unknown sagde ...

Tillykke med den store søn!

Septemberliv sagde ...

Du må da rigtig gerne skrive Kari :0)
Det er jo bare for, at du kan kende forskel må mig og den norske Kari, når jeg kommenterer.

God søndag.