Jeg sendte skriftlige advarsler ud til rigtig mange elever i fredags, og i løbet af i dag og i går har jeg haft vrede, selvretfærdige, usikre, bekymrede og frem for alt kede elever rendende på kontoret. De fleste elever er jo inderst inde godt klar over, når de har haft for højt fravær eller mangler at aflevere opgaver, men alligevel kommer det bag på dem når hammeren falder i form af et brev. I morgen har jeg lagt 4 timers bortvisningssamtaler ind i rektors kalender. Og det er nok det jeg hader allermest – når de kommer grædende ud fra kontoret. Andre kommer ud med oprejst pande og nogle har jeg mistænkt for at være lettede, fordi beslutningen er taget for dem, og fordi de ikke længere skal prøve at fastholde mor og far (og sig selv) i illusionen om, at det hele går fint. Eleverne er “mine” børn, og jeg vænner mig aldrig til det.
Nej det skal ikke kun være negativt, og jeg skal altså osse lige sige, at Laura var i Det Kongelige Teater i dag med sin klasse og se balletten “Fyrtøjet” på Lille Scene.
Det var en stor oplevelse. Og den blev ikke mindre af, at hun kiggede op, Laura, og fik øje på dronning Margrethe oppe i kongelogen. “Og hendes hofdame i hofdamelogen” : )
6 kommentarer:
Jeg gætter på, at du er ansat på et gymnasium. Når jeg hører, hvad min datter, der går i 1.g, fortæller, så er der vist en hel del unge derude, som tager temmelig let på fravær, afleveringer osv. - og som måske hellere ville være alle mulige andre steder end på gymnasiet.
Men det må være hårdt at være jer, der er ansat til at 'svinge hammeren', når de strækker afslapningen for langt.
Jeg er nemlig ganske rigtigt sekretær på et gymnasium - med elevadministration som mit felt.
Og du har også ret i, at der er mange elever, der tager for let på de krav, der stilles i gymnasiet.
Og det er synd, for det er jo spild af resourcer over hele linjen. I nogle tilfælde er der dog tale om, at eleven er blevet fejlagtigt rådgivet med hensyn til hvilken retning de kan og bør følge, og disse elever kan man jo dårligt klandre for manglende ansvarsfølelse..
Så længe I begynder med at sende advarsler ud til eleverne, må man nok sige, at det ikke kan være anderledes - og at de unge må lære, hvordan livet er som voksen.
Men det må være skrækkeligt for dig og for rektor, pyha, godt det ikke er mig.
Og Laura har da fået en skøn oplevelse!
Jeg kan godt forstå, at du syns det er hårdt. Og det der med at det er "dine" børn, det syns jeg er helt rigtigt på en eller anden måde. Jeg kender efterhånden også et par skoler og en skole uden en hjertelig og elevorienteret sekretær er ikke nogen rigtig skole...Det er selvfølgelig også skønt, hvis vedkommende gider høre på lidt lærerbrok engang imellem ;-) (men det er sikkert meget anstrengende?)
Madame, i virkeligheden får de fleste elever en mundtlig reminder eller to før vi går til de skriftlige advarsler, og det er selvfølgelig fordi, vi vil gribe dem, før de falder, så at sige. Der skal tages fat før fravær og lektier er så dominerende, at de har opgivet tanken om at komme tilbage i sporet. Og jeg synes det virker godt.
Men du har ret i, at eleverne selvfølgelig skal lære, at man også ude i real life skal indordne sig :o)
Berliner Brosten, jamen det kommer faktisk helt af sig selv. De kan lide mig og jeg kan lide dem. Så enkelt er det heldigvis, og derfor er jeg også så super glad for mit job! :o)
Lærerbrok/-snak er da også en naturlig del af hverdagen, og sådan skal dét jo bare være. Når bare vi har hver sin kop kaffe at sludre over, så glider det hele nemmere ned, og vi andre skal jo også have luft ind i mellem :o)
Og uden at det så i øvrigt skal lyde som det rene skære pral, så er holdningen på gymnasiet, at ingen er mere vigtig end andre i maskineriet for at få hjulene til at dreje rundt, og det er en rigtig god holdning.
Send en kommentar