mandag den 2. marts 2009

LÆGEBREVKASSE


1 : Jeg har hørt at motion forlænger livet. Er det rigtigt?
Svar: Dit hjerte er programmeret til at slå et vist antal slag i løbet af livet. Spild dem ikke ved at dyrke motion.
Alt bliver slidt efter hver omgang motion og det gælder også dit hjerte, så at få det til at slå hurtigere hjælper selvfølgelig ikke.
Vil du leve længere? Tag dig en lur.

2 : Bør jeg skære ned på at spise kød og spise mere frugt og grønt?
Svar: Her skal man forstå logisk effektivitet.
Hvad spiser en ko? Hø. Og hvad er hø? Grøntfoder.
Så en bøf er egentlig ikke andet end en effektiv måde at spise grøntsager på.
Spis kylling og indtag majs og korn.
En svinekotelet kan give dig 100 procent af det anbefalede indtag af grøntsager.

3: Bør jeg skære ned på forbruget af alkohol?
Svar: Nej, slet ikke.
Vin er lavet af frugt. Brændevin er destilleret vin.
Det betyder, at man tager vandet ud af frugten, så du får mere af det gode sunde indhold.
Øl laves af korn.
4: Kan maveøvelser forhindre at jeg bliver lidt blød og rund på midten?
Svar: Overhovedet ikke.
Når du træner en muskel bliver den større. Derfor bør du ikke lave maveøvelser, medmindre du vil have en stor mave.

5: Er chokolade usundt?
Svar: Er du tosset? Kakaobønner er jo grøntsager, ikke sandt?

6: Er svømning godt for figuren?
Svar: Tjah, se på hvalerne.

7 : Er det vigtigt at være i god form?
Svar: Rund er lige så god en form som enhver anden.

Husk dette:
Livet skal ikke være en rejse, hvor målet er at komme trygt frem til graven med en attraktiv og kernesund krop.
Nej, så er det bedre at sejle ned i kisten med et glas rødvin i den ene hånd, en god cigar i den anden og med en krop der er godt brugt, mens du råber: “For fanden, hvor har jeg haft det sjovt!”

-De fleste har sikkert allerede set den her flere gange, men jeg løber risikoen og sender den alligevel ud i blogland til et smil for dem der ikke har set den endnu.

Hav en fortsat dejlig dag, I som har kigget ind.

8 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Hæ hæ, det er vise ord. Dem vil jeg straks tage til mig :-)
Glad hilsen
Malou

Mette Lykke sagde ...

"Kloge" ord der for smilet frem..
Mit valg sprog er : Heller rund og glad, end ingen mad..
Det gør godt med lidt ironi.

Berliner brosten sagde ...

Jeg kendte den ikke og morede mig meget godt, da jeg læste de her "gode råd"!
Så behøver jeg vel ikke at ha dårlig samvittighed over de par kakaobønner, der røg ind her i eftermiddags ;-)

Sifka sagde ...

Kendte den ikke, så tak for grinet:)

Henny sagde ...

Den er sjov. Man kunne lave den lidt ond ved at afslutte med:"For fanden hvor har jeg haft det sjovt i alle 29 år".

Hobbygåsa sagde ...

Hehe, så sant så sant. Man skal leve mens man kan!

Vibeke sagde ...

Den var god, jeg havde ikke set den før, fik et godt grin.
Mvh. Vibeke

Jannie sagde ...

Ha ha det er en god lægebrevkasse.
Endelig nogle kostråd som er nemme at følge!